Det startede i 2004, hvor min interesse for IT-ledelse for alvor blev vækket, da bogen ”The New CIO leader” blev publiceret. Bogen var skrevet af Broadbent & Kitzis, og bogen kom ind på den nye rolle, som IT-ledere blev forventet at have fremadrettet. Fokus for bogen var den nye rolle som IT-ledere kom til at have set i forhold til et meget større fokus som rollen ville få på forretningsudvikling frem for bare IT-drift.
Bogen inspirerede mig til at studere begrebet IT-ledelse og begrebet enterprisearkitektur, da jeg finder begge emner vigtige for den moderne virksomhedsledelse. Fra et abstrakt synspunkt kan man sige, at bogen egentlig også har været med til at få mig til at starte denne blog. Fra mit synspunkt kan IT-ledelse og enterprisearkitektur ikke skilles fra hinanden, men der vil typisk være tale om to forskellige profiler og roller set i forhold til henholdsvis ledelse og indhentning af data, bearbejdning af data og rådgivning i forhold til forretningsudvikling,
På bloggen forventer jeg at udgive en række blogindlæg omhandlende IT-ledelse. Der er mange emner, som jeg mener moderne IT-ledelse bør have i mente, både set i forhold til forretningsbehov og i forhold til IT-udvikling.
Nedenfor findes eksempler på emner:
- Strategiudvikling.
- Forretningsudvikling.
- IT-udvikling.
- IT-projektportefølje ledelse.
- Enterprise arkitektur.
- Oplyst ledelse.
- Standardisering.
- Teknologiroadmaps.
Skriv et svar