Mikael Bay Skilbried (programchef for Sundhedsplatformen) og Simon Krogh (Copenhagen Business School).

Skilbried åbnede foredraget med en henvisning til, at mange nok var mødt op for at høre mere om en af de store offentlige IT-skandaler. Skilbreid kom ind på at de to regioner gik i gang med projektet kom ind på, at det skulle gøres bedre for patienterne i de to regioner. Skilbreid bemærkede, at de to regioner havde mange IT-systemer, hvor en del i Region Hovedstaden var modne til at lukke ned.

Skilbreid bemærkede, at investeringen var 2,1 milliarder kroner. Dertil bemærkede han, at der er 56.000 ansatte der kommer til at anvende Sundhedsplatformen. Skilbreid bemærkede, at man havde en programorganisation med 400 ansatte, men at organisationen nu er lukket ned, da programmet er overstået. Det førnævnte tal indeholder ikke medarbejdere i IT-afdelingerne.

Skilbreid bemærkede, at udrulningsplanen havde fem bølger, hvormed Skilbreid bemærkede, at der ikke var tale om et big-bang projekt. Sundhedsplatformen gik “live” i maj-måned i 2015. Skilbreid brugte Gartners “hype cycle” til at demonstrere at forventningerne var meget høje, hvorefter man styrtede ned i frustrationernes dal. Da der var fem bølger så førte det til fem kurver, hvor man ifølge Skilbreid havde udfordringer med den organisatoriske kommunikation og modtagelse på trods af Sundhedsplatformen blev forbedret væsentligt for hver bølge.

Skilbreid kom ind på, at de to første bølger var præget af Sundhedsplatformen havde fejl i softwaren der udgør Sundhedsplatformen. Skilbreid fortalte herefter om at forandringsprojektet ikke tog størrelsen af forandringen in mente ved implementeringen, og det lagde Skilbreid vægt på, at det burde man have gjort.

Skilbreid kom herefter ind på Sundhedsplatformens succes. På baggrund af programmets størrelse, så valgte man ikke at udskyde leverancen. Ved go live havde man omkring 1.000 mennesker der sad klar ifølge Skilbried. I forhold til overholdelse af økonomi og leverancen af krav så har programmet vedrørende Sundhedsplatformen overholdt det forventede. Skilbreid bemærkede, at man om noget tid vil opleve, at brugerne vil sige, hvad gjorde vi dog før Sundhedsplatformen.

Herefter kom Simon Krogh på scenen og præsenterede sit foredrag. Krogh forsker i organisationer ved Copenhagen Business School, og han har som led af sit Ph.D studie skrevet om Sundhedsplatformen. Kroghs forskning bestod af interviews af interessenter i det kliniske område på hospitalerne i de to regioner. Krogh bemærkede, at de samle mønstrer vedrørende forventningerne alle steder igennem forløbet. Krogh præsenterede herefter konceptet som sense-making. Herefter kom Krogh ind på positionering i forhold til forandringen i landskabet og man herefter forsøgte at scripte fremtiden, altså hvordan man kommer videre.

I forhold til positionering og forandring, da vil mange identificerer sig som unik og at man ikke bliver påvirket af forandringen. Krogh bemærkede, at han ikke anskuer verdenen som at mennesker notorisk vil være modstander af forandring. Krogh bemærkede, at det er nødvendigt at give individer redskaber til selv at definere deres nye virkelighed og dette skal være en del af forandringskommunikationen. Krogh bemærkede at “modstand mod forandring bør i højere grad ses som modstand mod at skulle opgive institutionaliserede rettigheder og ansvarsområder.”

Krogh bemærkede også nødvendigheden af man i de tidlige faser af et forandringsprojekt skal tage højde for, hvordan individet positionerer sig i forhold til forandring.

Skilbreid nævnte, at der var 50.000 vejledninger i arbejdsgangene i de to regioner, hvilket betød at man nok ikke havde læst dem til at begynde med. Skilbreid bemærkede, at hvis programmet ikke havde en dedikeret styregruppe, så ville man ikke have nået i mål.

Konklusioner

Forandringsprojekter kræver mange ressourcer og kræver omtanke inden implementering begynder. Krogh gjorde opmærksom på en del af de elementer der skal tænkes ind i den overordnede plan. Det praktiske eksempel med Sundhedsplatformen giver et indtryk af nogle interessante tanker vedrørende modernisering af Sundhedsvæsenet i Region Sjælland, men der på mange områder har været en svigtende kommunikation til omverdenen vedrørende succeser ved implementeringen. Bemærkelsesværdigt blev den ombruste business case for indkøb af Epic (softwaren der udgør Sundhedsplatformen) ikke blev behandlet i nævneværdig grad i foredraget, hvorfor man med rimelighed kan stille sig forundrede over at budgetter blev overholdt.