Der findes en masse gode grunde til at arbejde struktureret og systematisk, når der skal indsamles viden om enterprisen. Jeg har tidligere skrevet om, at det er meget vigtigt at finde frem til de systemiske problemstillinger i forhold til at sikre at enterprisen er i stand til at håndtere forskellige udfordringer. En fremgangsmåde der bør overvejes at anvendes af chefarkitekten bør være ”wicked problems”. Det vil sige at der findes et konkret behov for at enterprise arkitektur gruppen skal håndtere de forskellige problemstillinger og symptomer som enterprisen vil opleve.

Den strategiske håndtering

Rammeværket er en slags ”roadmap” for, hvordan undersøgelsen af enterprise arkitektur programmet skal håndteres og tilmed håndtere de fleste rammeværk også en del af de artefakter der skal identificeres for at den rette information er til stede i forhold til at kunne dele viden mellem de forskellige aktører på kryds af og tværs af enterprisen.

De forskellige rammeværk der anvendes ude blandt de forskellige enterpriser er oftest generiske, og de skal tilpasses den enkelte enterprises situation. Det er min holdning at der ikke findes nogenformer for ”quick fixes” i forhold til implementering af enterprise arkitektur programmet i enterprisen, og dermed er chefarkitektens arbejde med at udvælge et enterprise arkitektur rammeværk og tilpasse det til enterprisens situation meget vigtigt i forhold til succes-graden af enterprise arkitektur programmet. Mine ideer er baseret på at alle enterprise er unikke i den forstand at enterpriser kun reelt består så længe der er mennesker involveret, og mennesker er alle forskellige.

Aspekter af rammeværket

Der findes forskellige aspekter og perspektiver på, hvordan enterprise arkitektur programmet påvirker enterprisen på kort og lang sigt. I den forbindelse bliver det en nødvendighed at chefarkitekten arbejder med nogle af disse perspektiver for at sikre at der findes forskellige elementer i rammeværket der er med til at sikre at der skabes et fornuftigt helheds indtryk af enterprisen i den kodificerede viden der findes i respositoriet. Jeg vil anbefale, at chefarkitekten behandler perspektiver som omhandler enterprisen som organisationen, processer, økonomi og teknologi. Dele af disse aspekter behandles også i Leavitts efterhånden ældre model der omhandler hvordan enterprisens informationsteknologi behandles i en højere kontekst, hvor Leavitt konstatere at de forskellige dele af anvendelsen af it indeholder fire forskellige perspektiver så som arbejdsopgaver, mennesker, struktur og teknologi. Jeg mener, at det er naturligt at de førnævnte perspektiver bliver anvendt i enterprise arkitektur rammeværket, men der ligeledes bør anvendes et økonomisk perspektiv, da chefarkitekten i de fleste tilfælde vil komme ud i situationer, hvor han eller hun bliver nød til at kommunikere med individer eller grupper i enterprisen der konsekvent kun vil anvende det økonomiske perspektiv til at evaluere om enterprise arkitektur programmet har været en succes, og om det vil være en fornuftig ide at fortsætte finansieringen.

Formålet med rammeværket

Enterprise arkitektur rammeværket har et specifikt formål, og det er at lede enterprise arkitektur gruppen (forskellige former for arkitekter som for eksempel enterprise arkitekter, løsningsarkitekter, informationsarkitekter, tekniske arkitekter) i forhold til at finde frem til symptom-problemerne enterprisen står overfor, men samtidigt være med til at sikre at der kan udvikles forskellige løsninger på symptomerne. Rammeværket kan være med til at sikre at enterprise arkitektur gruppen arbejder hurtigt og systematisk i forhold til at sikre disse ”lappeløsninger”, men i og for sig kan den systematiske fremgangsmåde være med til at sikre enterprise arkitektur gruppen, chefarkitekten og enterprisens beslutningstagere kan blive bevidste om at de systemiske problemer eksistere, og hvis de forskellige beslutningstagere har forstået enterprise arkitektur fremgangsmåden og har accepteret den rolle som enterprise arkitektur gruppen, chefarkitekten og programmet acceptere vil det være muligt for lederne at forstå problemstillingerne og være med til at træffe de rette tilgangsvinkler således løsninger kan udvikles til de systemiske problemstillinger.

Perspektiver på rammeværket

Jeg nævnte før at der findes en række forskellige perspektiver der bør anvendes i forhold til håndtering af rammeværket. Disse perspektiver er nødvendige at anvende i forhold til forståelsen af enterprisens arkitektur og finde frem til arkitekturens styrker og svagheder:

• Opgaver, hvilket omhandler de opgaver de forskellige segmenter i organisationen der behandles. I den forbindelse bliver det vigtigt at se på de mennesker der udføre opgaven,

• Mennesker i enterprisen, deres kundskaber, deres måde at forholde sig til tingene på, måden at håndtere problemstillingerne på, uddannelse og evner,

• Strukturer der eksistere i enterprisen, måden hvordan strukturerne påvirker processerne, menneskerne, systemerne, videndeling, osv.

• Teknologi der omhandler måden, hvorpå viden om opgaverne enterprisen udfører bliver håndteret på den rette måde,

• Økonomi omhandler det cash-flow der findes i enterprisen, og måden flowet påvirker enterprisens evne til at opnå sine mål,

• Processer der omhandler den måde opgaverne organiseres på.

• Sikkerhed der blandt andet omhandler transperens, og evnen til at forstå, hvordan de forskellige perpektiver af enterprisen på en måde der gør det muligt for medlemmerne af enterprisen til at agere i tide.

Aspekterne skal organiseres i forhold til at skabe forståelse for, hvordan enterprisen kan anvende sine styrker til at opveje sine svagheder. Gearingen af af styrkerne til at opveje svaghederne er det jeg definere som synergi.

Psykologi, organisation og rammeværk

Set i forhold til der findes mennesker, strukturer og opgaver der bør løses i enterprise arkitektur programmet bliver det en selvfølge at behandle rammeværket (roadmap) ud fra nogle psykologiske perspektiver og organisationsmæssige perspektiver. Disse perspektiver kan ikke nødvendigvis repræsenteres i selve rammeværket, men de kan anvendes i forhold til den strategi, som chefarkitekten udformer.

Set ud fra et psykologisk perspektiv giver det mening at anvende et rammeværk, da rammeværket fungere som en plan. En plan er nødvendighed i mange situationer, da det giver enterprisens forskellige aktører mulighed for at forholde sig til de forventede forandringer enterprise arkitektur programmet vil medføre, og ligeledes vil den psykologiske tilgang til rammeværket være at de forskellige aktører dermed har nogle retningslinjer at forholde sig til frem for at de skal til at finde frem til de forskellige måder at anskueligegøre arbejdet på. I selve enterprise arkitektur gruppen er det en nødvendighed at de forskellige profiler der med til at finde frem til hvilke arbejdsopgaver der bør prioriteres. Det bliver ligeledes en nødvendighed at de forskellige aktører, herunder chefarkitekten er bevidste om at rammeværket kun er en generalplan for håndteringen af enterprise arkitektur programmet, og at de forskellige aktører i enterprise arkitektur programmet forstår der i mange tilfælde vil blive en nødvendighed at fravige rammeværket i bestemte situationer.

Fra et organisatorisk perspektiv bliver det en nødvendighed at forholde sig til rammeværket, da det opstiller nogle klare mål og prioriteringer, hvormed rammeværket kan fungere som et artefakt, som chefarkitekten kan anvende i forhold til at kommunikere med beslutningstagere der er uden for enterprise arkitektur gruppen eller de grupperinger der positivt eller negativt indstillet overfor enterprise arkitektur programmet. Det er nemmere at overtale mennesker til at følge en bestemt retning, hvis der findes en plan der fortæller dem, hvilke mål de vil opnå.

Set ud fra dette perspektiv tjener rammeværket til formål at kunne fremvise fremgang i enterprise arkitektur programmet overfor aktører lokaliseret i enterprise arkitektur gruppen, men også aktører der er for eller imod enterprise arkitektur programmet.

Konklusion

Rammeværket har en central rolle i et enterprise arkitektur program i forhold til at de forskellige aktører i enterprisen er i stand til at arbejde med den måde de anskuer enterprisen og dens måde at håndtere problemstillinger. Det blev diskuteret i en af de tidligere blogindlæg der findes her på bloggen at enterprise arkitektur blandt andet kan bruges til at håndtere systemiske problemer, og en af årsagerne til det er tilfældet er den metodiske fremgangsmåde som enterprise arkitekterne anvender i forhold til at identificere de forskellige artefakter der findes i enterprisen.

Den metodiske fremgangsmåde muliggør at enterprise arkitektur programmet kan bruges til at skabe transperens og medføre at beslutningstagerne i enterprisen er i stand til at træffe beslutninger på et informeret grundlag, hvis arkitekturen vel at mærke bliver implementeret på et korrekt grundlag.

Når enterprise arkitekturen bliver håndteret på en måde der gør at beslutningstagerne støtter op om projektet og bruger de resultater som enterprise arkitektur programmet medfører (fx et repositorie) til at finde frem til, hvad enterprisen er i stand til at opnå med den ”konfiguration” den besidder, og finder frem til mulige fremgangsmåder.

Rammeværket er arkitektur programmets plan for, hvordan de forskellige artefakter skal findes, organiseres og tillægges mening. Fremgangsmåden skal dog tilpasses således den passer med den situation som enterprisen er i, da fremgangsmåden er generisk ligesom rammeværkerne. Men selv med et generisk rammeværk til at finde frem til de stærke og svage sider der findes i enterprisen er bedre end ingen fremgangsmåde. Enterprise arkitektur rammeværkets metodik og validering af de forskellige artefakter er de to af de stærke sider ved anvendelsen af et enterprise arkitektur program.