Tre diagramtyper der gør en forskel

Diagramtyper.

Jeg har igennem min tid som enterprise arkitekt fundet ud af diagrammer på visse områder kan sige mere end tusinde ord. Diagrammer kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og det er min erfaring at det er nyttigt at anvende diagrammer i kommunikation med forskelige typer mennesker.

Personligt bruger jeg diagrammerne som en indgangsvinkel til at gå i dialog med forskellige interessenter, og i forhold til at finde viden omkring, hvordan de forskellige interessenter tænker om en bestemt problemstilling.

I dette blogindlæg vil jeg behandle tre diagramtyper der har vist sig at gøre en forskel for mig, når jeg arbejder med enterprise arkitektur.

Interessentdiagram

Et interessentdiagram har til hensigt at illustrere de forskellige interessenter der findes i enterprisen, og i den forbindelse er det vigtigt hurtigt at skabe et overblik over vigtige interessenter. Interessenter har forskellig betydning for projekter, programmer og for hvordan tingene kan føres ud i livet, og derfor kan det give god mening at arbejde med at indsætte interessenter og illusterer hvordan de kan påvirke projektet. Et interessentdiagram bør dog ikke stå alene, og i udgangspunktet vil en kommunikationplan være en fornuftig ting at udforme efter interessentdiagrammet er udarbejdet, da interessenterne har behov for forskellige typer af information på forskellige tidspunkter. Ydermere har den måde informationen bliver præsenteret på stor betydning på interessentens opfattelse af projektet, programmet eller aktiviterne der er associeret med enterprisens arkitektur.

For at opsummere hvad et interessentdiagram bruges til:

  1. Identificere vigtige interessenter der er nødvendige at håndtere.

  2. Håndtere kommunikation med interessenterne.

Interessentdiagrammet er identificeret som ”A” på illustrationen.

Rige billeder

Der finds gode grunde til at anvende et rige billeder. Rige billeder er gode til at engagere interessenter til projekterne der bliver faciliteret af enterprisens arkitektur. Der findes i udgangspunktet ikke nogen reelle regler for rige billeder, hvormed billederne er fantastisk gode i en kreativ proces i forhold til foranalyse til projekterne, og rige billeder er gode til at illustrere situationer der findes i den kontekst en løsning bør udarbejdes:

  1. Der findes ingen reelle regler for, hvilke symboler der bør indgå i et rigt billede, men der findes visse symboler som Mathiassen et al. (2001, s. 33-34) så som konflikter, mennesker, fysiske objekter, organisationer, steder samt roller og opgaver.

  2. Anbefales i forhold til foranalyse til projekter.

  3. Kan anvendes til at engagere interessenter, men også til at sælge projektet. Umiddelbart anbefales det at en kravspecifikation udarbejdes efter at det rige billede er blevet produceret.

Det rige billede er identificeret som ”B” på illustrationen.

Strategikort

Et strategikort omhandler at det kan give god mening at illustrere, hvordan de forskellige dele af enterprisen bliver påvirket i forhold til de planer der udvikles af enterprisens beslutningstagere. Set i forhold til at teoretikere, forfattere og management konsulenter inden for strategiområdet giver en del forklaringer på, hvorfor organisationsforandringer ofte fejler er deres forklaringer i udgangspunktet at der ikke findes en delt vision mellem medarbejderne, mellemlederne og toplederne. Beslutningstagerne får med andre ord ikke medarbejdernes begejstring med sig, når de forsørger at ændrer på organisationsdesignet. I den forbindelse kan strategikortet være med til at vise medarbejderne, mellemlederne og for den sagsskyld topledere der ikke positivt indstillede overfor forandringerne, hvordan forandringerne vil påvirke dem. Til det formål kan strategikortet være et godt værktøj.

  1. Interessenternes rolle kan udledes.

  2. Interessenterne kan blive afklaret i forhold til forandringerne, hvilket potentielt kan være med til at mindske modstanden mod forandring.

  3. Beslutningstagerne kan gå i dialog med interessenterne i forhold til, hvordan organisationen bør se ud, og hvordan den bør være med til at opnå målsætningerne der er blevet formuleret for den.

Strategikortet er identificeret som ”C” på illustrationen.

Diagramtyper.
Diagramtyperne omtalt i blog indlægget.


Konklusion

Diagrammer kan anvendes til at skabe dialog og kan bruges til at vise basale sammenhænge, men diagramtyperne er ikke mere end værktøjer, og det kan være utrolig svært at finde ud af, hvad der ligger til grund for diagrammet. Den meste viden er implicit og dermed gemmer den sig i individernes hjerner og ikke i diagrammerne, og dermed er det en rigtig god idé at nedfælde de betragtninger der gøres for hvert af diagrammerne.

Ydermere må det anses at være en god ide at konfrontere interessenterne med indholdet af diagrammerne, og tage feedbacken alvorligt og indarbejde de forandringerne således diagrammerne bliver retvisende, og de beslutninger der træffes med hjælp af diagrammerne er understøttet af informeret ledelse.

Reklamer

2 Comments

  1. Hej Peter. Velformuleret godt indslag. Har du overvejet Actor Network Theory i denne forbindelse?

    Mvh Alexander

    1. Hej Alexander

      Mange tak for din kommentar. Jeg har ikke tænkt på ATN (Actor Network Theory) i den forbindelse, men jeg kan hurtigt sætte mig ind i teorien/begrebet og se om det giver mening at anvende i forhold til anvendelsen af digrammerne som værktøjer.

      Med venlig hilsen

      Peter Flemming Teunissen Sjølin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s