Gruppedynamik

Enterprise arkitektur omhandler at skabe værdi sammen eller igennem andre. Dermed sagt så bliver det ekstra vigtigt at få sat fokus på teamdynamikken både for enterprise arkitektur gruppen og for projektgruppen.

Ofte opstår der situationer hvor det bliver nødvendigt at indgå i teamarbejde for at opnå konkrete resultater i forhold til arbejdet i forskellige projekt-lignende-organisationer eller linje-organisationen. I forhold til at få produktive resultater er kendskab til gruppedeltagernes styrker og svagheder. Hermed mener jeg ikke kun styrker og svagheder set i forhold til en Belbin test eller anden struktureret metode for analyse af folks personlighed og ever inden for at løse problemstillinger. Det er utrolig vigtigt at få styr på gruppedeltagernes styrker og svagheder i forhold til de problemstillinger som gruppen som helhed kommer til at stå for at løse, da en forkert balance mellem gruppedeltagernes evner til håndtering af problemstillingen kan medføre at gruppen ikke løser opgaven tilfredsstillende.

Der findes en række eksempler på, hvordan en god gruppedynamik kan opnås:

  1. Workshops hvor de forskellige gruppedeltagere præsentere sig selv og deres erfaringer fra tidligere projekter. Typisk bør sådan en præsentation holdes kort, da lange præsentationer kan dysse de andre gruppedeltagere i søvn.

  2. Konsensus omkring gruppeleder eller projektleder er en nødvendighed for at beslutninger kan træffes effektivt og eksekveres herefter.

  3. De forskellige deltagere bør have en præsentation på ca. en side omhandlende, deres styrker ud fra en 2 x 2 matrix. En intern – SWOT1 kan anvendes i denne sammenhæng. Desto mere ærlig præsentationen er, desto bedre vil det virke for gruppedynamikken og opgavetildelingen. Det vil dog være utopisk at antage at de forskellige gruppedeltagere vil være helt og komplet ærlige, hvormed det kan være en ganske god at have forskellige projekt eller gruppeledere der er i stand til se igennem præsentationsglans og ind til ”virkeligheden”. I forhold til god fordeling mellem tekst og plads vil gøre at en typisk præsentation af denne art vil tage fire til otte minutter pr. deltager.

  4. Understøt kommunikation igennem web 2.0 løsninger således det bliver muligt for de enkelte gruppedeltagere at kunne kommunikere med de forskellige ”eksperter” som de kender.

Gruppedynamik er ikke statisk og det bliver en nødvendighed, når en ny gruppe eller en ny opgave opstår så bør en ny aktivitet for opbygning af gruppedynamik i gang sættes.

Der findes ligeledes rene virtuelle teams der vel at mærke kun kommunikere ved hjælp af Web 2.0 teknologier så som videokonferencer, e-mails, wikis fora eller andre platforme, og disse organisationer er i udgangspunkt meget dynamiske. Der findes dog situationer hvor det bliver nødvendigt at have ansigt til ansigt kommunikation, hvilket ofte skyldes at en stor del af den kommunikation der finder sted mellem mennesker er bygget på kropssprog. Hvis der ikke er et fokus på at formidle den side af kommunikationen via de virtuelle grupper så er det meget sandsynligt at der opstår konflikt eller en afstand mellem det den ene aktør gerne vil have kommunikeret ud og den anden aktør reelt forstå ved kommunikationen.

Gruppedynamik er vigtigt i en enterprise arkitektur kontekst, da man ofte vil opleve at enterprise arkitekterne vil deltage i forskellige projekt grupper der findes i organisationen. For at grupperne kan levere resultater der er afstemt med referencearkitekturen således projektet der udarbejdes kan implementeres og forankres i organisationen.

Konklusion

Der findes flere forskellige typer problemstillinger i forhold til at etablere grupper og muliggøre gruppedynamik, men i udgangspunktet har jeg fundet frem til fire gode initiativer der kan sættes i gang. De fire initiativer giver de forskellige gruppedeltagere mulighed for at lære hinanden bedre at kende. De forskellige gruppedeltagere gør det muligt at kunne løse de opgaver de bliver sat til fordi de kender til hinandens styrker og svagheder.

Det bliver en nødvendighed at forholde sig til informationsrighed og muligheden for anvendelse af de teknologier der er til rådighed i forhold til at kunne kommunikere mellem gruppedeltagerne på den måde der giver den samlede gruppe det højeste udbytte. Udbyttet måles i om den målsætning der findes for det arbejde som gruppen udføres bliver opnået.

1 Normalt bruges en SWOT – analyse i forhold til undersøgelse af gruppernes forskellige faktorer der opstår i organisationers strategiske situationer. I denne kontekst kan de fire kategorier være med til at give et mere nuanceret overblik over situationen.

Advertisements

One Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s