Det er ofte svært at måle på om enterprise arkitektur programmet medføre en egentlig økonomisk værdi, og det har en konkret betydning for om specifikke interessenter vil forholde sig positivt til implementeringen og udviklingen af enterprise arkitektur programmet. Ligeledes kan det være svært at retfærdiggøre investeringen i enterprise arkitektur programmet i tider, hvor organisationer skal være fokuseret på at reducere deres omkostninger fordi markederne er nervøse set i forhold til deres fremtid.

De fleste enterprise arkitektur rammeværker bruger ikke en økonomisk model til at måle på enterprise arkitektur programmet, og hvordan det indfrier  økonomiske mål.

Naturligvis kan argumentet, som  Wagter et al (2005) fremføre som omhandler, at hvis informationsteknologi anskues som værende vigtig for organisationen, så er enterprise arkitektur på samme niveau. Dette blogindlæg omhandler nogle tanker, som jeg har gjort mig omkring måling på enterprise arkitektur programmet.

Økonomi

Fra et økonomisk perspektiv kan det vise sig at være en udfordring at måle den effekt som enterprise arkitektur programmet leverer til organisationen. Det er væsentlig nemmere at måle omkostningerne som enterprise arkitektur programmet medføre, og det kan give en række udfordringer med at overbevise de forskellige interessenter om at enterprise arkitektur programmet indfrier de økonomiske mål, som organisationen har sat sig for.

Der findes forskellige tilgangsvinkler der bør tages i betragtning. Først og fremmest er enterprise arkitektur en funktion der i meget høj grad er afhængig af at en lang række projekter bliver implementeret. Det øger kompleksiteten af de målinger der bør finde sted, men samtidigt giver det mulighed for at have mere end et målepunkt at knytte succesfaktorerne op på.

I Hvidbogen om IT-arkitektur beskrives målinger og konsekvenser af IT-Arkitektur som havende langt-rækkende konsekvenser, hvilket indikerer at arbejdet med målingerne af enterprise arkitektur programmet er en svær opgave.

” I arkitekturarbejdet tages ofte beslutninger, der har langt-rækkende konsekvenser, for eksempel ved valget af specifikke grænsesnit eller datastrukturer” – Hvidbogen om it-arkitektur (s. 46)

Kompleksiteten af at værdiskabelsen sker igennem flere forskellige projekter er med at sikre en værdiskabelse, hvormed flere forskellige målinger bliver nødvendige at få gennemført for at få skabt et overblik.

På grund af de vidt – og langtrækkende konsekvenser, som enterprise arkitektur programmet medføre så omtales det i Hvidbogen for IT-arkitektur som værende en fremgangsmåde at få udarbejdet principperne. Principperne er overordnede, og det kunne indikere at nogle af målingerne der foretages for at identificere om der skabes værdi bør være orienteret mod principperne. I udgangspunktet findes der få KPI’er der kan anvendes til at måle om organisationen (og dens it-afdeling) er ”compliant” med principperne. Et eksempel på sådan et KPI må være antal af principper, og hvor mange teams i organisationen der overholder principperne og i hvilken grad de forskellige teams overholder dem. Ud fra et økonomisk synspunkt kan det være svært at måle princippet og den værdi det er med til at skabe for organisationen. Principperne må derfor kobles op på planer og projekter for at der reelt kan foretages en økonomisk måling.

” Arkitekturarbejdet bør derfor baseres på et antal overordnede principper, som udtrykker det offentliges retningslinjer for optimering af IT arkitekturen og som fastholdes over en årrække.” – Hvidbogen om it-arkitektur (s. 46)

Det er ikke umuligt at foretage en måling for, hvordan det antages at de enkelte projekter og strategier har påvirket organisationen ud fra et rent økonomisk perspektiv, hvortil det er muligt at allokere en procentsats af beløbet kan allokeres til de principper der er vedtaget.

Jeg har tidligere nævnt, at organisationer i vore tid er blevet væsentlig mere fokuseret på omkostningsreduktion, og overordnet set findes der to mål der er interessante ved at investere i IT-Arkitektur. Disse to fordele omhandler omkostningsreduktion og realisering af fordele ved anvendelsen af de it-systemer, som organisationen allerede har investeret i.

Det er relevant at tage disse to betragter med i overvejelserne i forhold til udvikling i enterprise arkitektur programmet. Omkostningsreduktion er af interesse fordi ressourcer kan anvendes på en anden måde end på informationsteknologi. Informationsteknologi er ikke slut-resultatet, men et middel til at opnå resultater, når der er tale om den offentlige sektor.

” Det overordnede formål med at optimere IT arkitekturen er at reducere omkostningerne og forøge udbyttet af IT løsningerne. Men ofte falder fordelene et andet sted, end der hvor investeringen afholdes, og det kan give vanskeligheder i forbindelse med at retfærdiggøre investeringen.” – Hvidbogen om it-arkitektur (s. 50)

Ligeledes må det konstateres at økonomisk værdi kan skabes ved at anvende applikationernes muligheder (funktioner) på en bedre måde. Den bedre måde kan være med til at sænke behovet for investering i yderligere applikationer eller anskaffe flere medarbejdere til at udføre opgaver der på anden måde ville kunne automatiseres.

På trods af det kan virke svært at identificere præcist, hvor værdien skabes ved investering i it-arkitektur (eller som det bør læses Enterprise It-arkitektur) bør der opstilles nogle målingspunkter. Alt kan måles og det bør fokuseres på at kunne måle den værdi som it-arkitektur programmet medføre, da det ellers kan være utrolig svært at kunne påvirke interessenter. Derfor er økonomiske betragtninger også vigtige.

Målinger

For at undersøge om investeringerne i enterprise arkitekturen (eller i andre former for arkitekturer) bør der optages en række målepunkter.

Enterprise arkitektur indeholder flere forskellige dele så som forretningsarkitektur, informationsarkitektur og it-arkitektur. Enterprise arkitektur fungerer som en rammen der kobler de tre arkitekturformer sammen. Det betyder at der kan være en række forskellige Key Performance Indicators der kan anvendes til at udpege, hvordan enterprise arkitektur programmet er med til at understøtte organisationen.

Hvis man tager de råd som Hubbard (2010) fremføre om at gøre alle ting målbare. Det er ikke alle områder der er lige nemme at arbejde med at estimere, men der findes visse fordele ved at begynde en estimering baseret på antagelser frem for kvalificerede antagelser.

Hubbard anvender en praktisk tilgang til at tage målinger, og han anvender en bestemt definition.

”Measurement: A Quantitiative expressed reduction of uncertainity based on one or more observations”. – Hubbard (2010, s. 23)

Hubbard (2010, s. 71) anvender en antagelse af at 90% koefficients er lige med 90% sandsynlighed.

Antagelserne bør være baseret på realisme, de steder hvor det er muligt. Hubbard gør det klart at det er bedre at arbejde med løs estimater for at finde mere information om, hvordan de reelle målinger kan foretages. Til det formål mener Hubbard at det vil være fordelagtigt at ”undersøge” en eller flere personer der ved noget om emnet for at få nogle målepunkter, hvortil der så kan anvendes en koefficient på 90, hvormed det antages at 90% af estimaterne vil passe inden for rammen.

Sandsynlighederne der er baseret på gode antagelser vil kunne bruges til at skabe fundamentet for at finde frem til hvordan de fleste forretningsorienterede tilgange kan kvanitificeres.

Konklusion

Der er behov for en yderligere afklaringer på, hvordan målinger for den økonomiske udvikling på enterprise arkitektur programmerne kan blive foretaget på en meningsfyldt måde. Ligeledes mener jeg at det bliver en nødvendighed at få styr på KPI’er der kan anvendes til at kunne vise chefarkitekterne og andre interessenterne kan få et indblik i den investering, som organisationen har placeret sine ressourcer i.

Kilder

Hubbard, Douglas W. How to Measure Anything: Finding the Value of Intangibles in Business. John Wiley & Sons, 2010.

Wagter, Roel, Martin van den Berg, Joost Luijpers, and Marlies van Steenbergen. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work. 1st ed. Wiley, 2005.