Organisationer har behov for at implementere ny teknologi i organisationen. Implementeringen kan have styr på, hvordan organisationen som en samlet enhed er i stand til at kunne konkurrere. Ligeledes virker det til at en hurtig adoption af teknologien kan være en driver for værdiskabelse.

Dette blogindlæg vil tage udgangspunkt i mulighederne ved at kunne identificere den teknologi, som organisationens it og ”forretnings” beslutningstagere kan blive enige om mangler eller skal udvikles, og hvordan disse it-systemer kan udnyttes til at opnå bedre udnyttelse af it-systemerne.

En af de metoder der, efter min mening, vil styrke udvælgelsen af den rette teknologi på det rette tidspunkt være enterprise arkitektur. Der findes forskellige tilgangsvinkler til enterprise arkitektur. I denne kontekst anskuer jeg enterprise arkitektur som værende metode der bruges til at indsamle data der behandles til ledelsesinformation. Ledelsesinformationen består af planer og taktikker der hurtigt kan bruges til udvælgelse af strategiske projekter.

Jeg mener, at teknologi implementeres på en måde der understøtter værdiskabelse og sikre den konkurrencemæssige udvikling.

Identificering af teknologier

Enterprise arkitekterne kan sammen med de to andre arkitekttyper som informationsarkitekter, løsningsarkitekter og forretningsarkitekter at arbejde med at få styr på de enkelte problemstillinger.

Enterprise arkitekterne har en koordinerende opgave, hvor de fokuserer det input som løsningsarkitekterne (der typisk arbejder med tekniske projekter og finder frem til, hvordan applikationerne skal tilpasses for at kunne virke bedre sammen. De er med til at udlede de krav eller behov der er for at tilpasse applikationen til den eksisterende it-arkitektur.

Forretningsarkitekterne ville være ude i de forskellige forretningsprocesser. Viden om forretningsprocesserne er fundamentale i forhold til at kunne anvende applikationerne bedre i den kontekst som applikationen vil blive anvendt.

Forretningsarkitekterne er vigtige i forhold til at kunne skabe det forretningsmæssige overblik, som ofte viser sig at være nødvendigt, set i forhold til at kunne identificere forretningsmæssige behov og implementering.

Informationsarkitekten arbejder med at skabe et nødvendigt overblik over de data og de applikationer der anvendes til at gøre data til information. Informationer om markeder, kunder, transaktioner, service og produktion. Det er nødvendigt at kunne strukturerer data så de kan anvendes i informationssystemer og specialsystemer.

Jeg har gjort mig den antagelse, at de forskellige arkitekttyper på sin vis arbejder med perspektiver på, hvordan teknologierne anvendes i organisationen. Teknologierne vælges ud fra, hvilke behov som det antages at organisationen har.

Behov

De forskellige arkitekttyper har hver især forskellige opfattelser af, hvordan informationer kan bruges til at løse problemstillingerne, som organisationerne står overfor. De anskuer med en hvis sandsynlighed at der findes forskellige behov, som organisationen bør prioritere. Det er naturligvis der hvor den koordinerende mekanisme og et ”arkitektur-råd” (løst oversættelse af ordet ”Architecture Board”) der består af beslutningstagere fra de forskellige dele af it-afdelingen og ikke relevante dele af de afdelinger der findes under den paraply der ofte kaldes for forretningen.

Arkitektur-rådet arbejder med at blive enige om de projekter (teknologier) der er udvalgt og der skal implementeres.

Adaption

Anvendelsen af den nye teknologi kommer sjældent automatisk. Anvendelsen kommer i udgangspunktet kun, hvis der er tale om at individerne der skal forestille at anvende teknologien bliver gjort opmærksom på at teknologien er til stede, og de ligeledes bliver gjort opmærksom på, hvad applikationen kan gøre.

Inden investeringen finder sted bør de forskellige arkitekttyper have fundet frem til om den pågældende teknologi skal tilpasses og i givet fald hvor meget den enkelte teknologi skal tilpasses.

I mange tilfælde vil det vise sig nødvendigt at en standardløsning bør tilpasses, men spørgsmålet er, hvor meget den enkelte standard løsning bør tilpasses. En god standard applikation kan tilpasses så meget, at applikationen ikke kan levere det ønskede resultatet og reelt bliver en hæmsko for produktion.

Tilpasning af applikationer bør gøres med varsomhed, og kun hvis det viser sig absolut nødvendigt bør systemerne kunne implementeres.

Adoption

Værdiskabelsen kommer kun til udtryk, hvis teknologierne, som organisationerne har indkøbt, så rent faktisk også anvendes. Umiddelbart findes der fire tilgang til at adoptionen af en teknologi finder sted:

1)   Viden om at løsningen findes er til stede i organisationen.

2)   Pres i form af ordrer om at løsningen skal anvendes.

3)   Løsningen viser sig bedre end den forrige.

4)   Der findes standarder i organisationen om at teknologien nødvendighed, og løsningerne evalueres.

For at der kan måles på om løsningen reelt lever op til sit potentiale bør der foretages både før og efter målinger. Målingerne bør tages i betragtning og individerne ansvarlige for investeringerne i teknologien er nødvendig at anvende.

I sidste ende kommer Leavitts diamant i spil. Implementeringen kræver at strukturer, mennesker og opgaver bliver opstillet for værdien kan skabes.

Konkurrence

En sidste faktorer der har stor indflydelse på selve adoptionen og anvendelsen af teknologi er konkurrence. Der bør være en mulighed for at teknologien kan bruges til at understøtte en konkurrencemæssig fordel. I sig selv skaber teknologi ikke disse fordele, men brugen af den gør. Det handler om at få skabt de rette forhold i organisationen for at teknologi kan bruges.

På grund af konkurrenterne tilpasser deres strategier, taktikker og investeringer over tid så vil det påvirke situationen for organisationen fx vil en del af konkurrenterne kunne opnå samme fordele, hvis de får tid nok til at udbygge, modernisere og simplificere deres it-løsninger og samtidigt tilpasser deres forretningsprocesser.

Konklusion

Enterprise arkitektur kan spille en vigtig rolle i forhold til at identificere teknologi der kan anvendes til at skabe fordele som innovation og besparelser. Det hænger sammen med at der findes en holdning blandt beslutningstagerne der essentielt går ud på de opfatter informationsteknologi som værende vigtig, så vil et enterprise arkitektur program også kunne påvirke udvælgelsen af teknologi. Teknologien bør hurtigt kunne implementeres i organisationens enterprise arkitektur og dermed være med til at fremme mulighederne for at skabe en konkurrencemæssig fordel.