Der findes efterhånden en del litteratur om forretningsarkitektur eller det som Whittle & Myrick (2004) omtaler som Enterprise Business Architecture.
De to forfattere arbejder med en ganske interessant ide om at det er en nødvendighed at samle enterprisearkitekturen under det som kaldes for Enterprise Business Architecture.
De to forfattere argumentere for at enterprisearkitekturen som helhed har til formål at give mulighed for et forbinde strategier og resultater. Forfatterne anvender en argumentation som tager sit udgangspunkt i at verdenen som organisationen operere i bliver mere og mere kompleks, og grunden til at verdenen bliver mere og mere kompleks skyldes at organisationens oprindelige arkitektur er dårlig designet, og at fejlene ofte nedarves til de forskellige processer og aktiviteter. Det dårlige design leder til flere problemstillinger som kræver hurtige og ofte dårligt gennemtænkte løsninger som så igen påvirker at omverdenen bliver mere komplekst.
For at skabe et godt design som understøtter en bedre organisation så kræver det ifølge de to forfattere at Enterprise Business Architecture får en overordnet fremgangsmåde som understøtter udviklingen.
De to forfattere argumentere for at enterprisearkitektur programmet har til formål at evaluere organisationens værdistrømme. Værdistrømmen skal til gengæld undersøges “end to end”.
Forfatterne introducere en notationsform kendt som EBA-ML (Enterprise Business Architecture Markup Language).
Notationsformen har til formål at understøtte en holistisk model der kan binde de forskellige værdistrømme sammen i organisationen. Det fungerer ifølge de to forfattere som en metamodel for, hvordan de forskellige modeller som enterprisearkitekterne og andre arkitekttyper udarbejder hænger sammen med værdistrømmene.
Bogen er i og for sig vel skrevet og på mange måder skaber bogen opmærksomhed på, at det primære fokus for et enterprisearkitektur program er at støtte op om et forretningsfokus og understøtte den overordnede strategiske målsætning for organisationen.
Kilder
Whittle, Ralph, and Conrad B. Myrick. Enterprise Business Architecture: The Formal Link Between Strategy and Results. CRC Press, 2004.