September er en spændende måned, det er måneden hvor efteråret for alvor sætter i gang, og hvor der for alvor kommer gang i det danske erhvervsliv igen efter en lang sommer. Denne september er ikke en undtagelse. Chris Potts kommer til Danmark og afholder et arrangement på IT Universitetet i København og arrangementet er gratis at deltage i og det kræver ikke registrering. Arrangementet finder sted den 23. September 2013 på IT Universitetet i København auditorium 1.
Oplægget som Chris Potts præsenterer omhandler de problemstillinger og udfordringer som enterprisearkitekterne oplever ved at dokumentere organisationens enterprisearkitektur med henblik på at kunne give beslutningstagerne et overblik over de muligheder som de har og på den måde at understøtte informeret ledelse.
Chris Potts er kendt for sine interessante observationer af strategiplanlægningsprocessen og den måde som beslutningstagerne er i stand til at træffe beslutninger. Observationerne som Chris Potts har gjort sig kan man læse mere om i bøgerne Fruition, Recreation og Defriction som alle kan findes på Amazon.co.uk .
Jeg har store forventninger til arrangementet, og Chris Potts er kendt for at kunne underholde, provokere og skabe debat om hvordan IT-ledelse, IT-investering og enterprisearkitektur bør indgå for at opnå en større helhed.