Mikkel Brahm præsenterede sine oplevelser om agil enterprise arkitektur hos Nordea. Forskellen fra den forrige diskussion, så tog denne præsentation sit udgangspunkt i praksis hos Nordea.

Mikkel startede som enterprise arkitekt i Nordea i 2014, hvor man påbegyndte en definition af bankens to-be arkitektur. Mikkel bemærkede, at der var en periode, hvor man ofte oplevede at man havde en ide om at der var den digitale platform der dikterede funktionalitet og som dikterede forretningslogik og forretningsproces, men uden at beslutningstagerne helt vidste hvorfor. En anden variable der påvirkede Nordea på det tidspunkt var at det oprindelige Unibank i Danmark endnu ikke helt var implementeret i Danmark, hvilket førte til at det virkede som Nordea bestod af en række mindre pengeinstitutter.

Fremtidens vision i Nordea

Mikkel præsenterede herefter en grundlæggende model fra Garter (konsulenthuset) omhandlende vision og evnen til at eksekvere, hvilket i det store hele identificerede modellen for Magic Quadrant.

Mikkel præsenterede herefter de trends der påvirker Nordeas vision:

• Agilitet og hastighed.
• Tilgængelighed og stabilitet.
• Effektivitet.
• Compliance og sikkerhed.

Specifikt i forhold til formulering af en vision, så bruger Nordea en model som de kalder “North star” og som de bruger i forhold til definition af visionen for kunderne. Nordea vil tilbage til udgangspunktet og tilbage til kunderne.

Nordea ønsker at man i fremtiden er velkommen til at besøge en af bankernes filialer, men det er ikke et krav.

Mikkel bemærkede, at da han startede i Nordea var bankens evne til at eksekvere. I forbindelse med organisationsforandringen, så lagde Nordea vægt på en bred organisatorisk forandring i forhold til kultur, teknologier, og forretningsområder. Man vil fra april 2018 gå endnu videre og satse på at opnå en digital organisation (digital forretning) frem for en “legacy” organisation (læs som et overdrevent brug af personale og bricks’n’mortar.

Nordeas enterprise arkitektur rammeværk

Udgangspunktet for Nordeas enterprise arkitektur rammeværk er at man ønsker at fjerne “gapet” mellem IT og forretningen. Fokus har derfor også været på at ændret måden, hvorpå projekterne gennemføres og om hvordan investeringen finder sted.

For at imødekomme visionen om at være omstillingsparat og sikre hastigheden fra tanke til anvendelse, da valgte Nordea at anvende SAFe fremgangsmåden til gennemførsel af agile projekter.  Ifølge Mikkel anvender man i Nordea en “fødereret” enterprise arkitektur rammeværk, hvilket betyder at man bruger:

• Gruppe niveau.
• Partition niveau.
• Initiativ niveau.

Mikkel gjorde opmærksom på, at man i Nordea har valgt at projekter organiseres ud fra SAFe med de variationer der er med procesmodellen og risici i forhold til investeringen som løsningen involverer.

Mikkel gjorde opmærksom på, at han måtte arbejde på at ændre opfattelsen af enterprise arkitekter som værende dem der altid sagde “nej”, og forandre opfattelsen så andre anskuede enterprise arkitekterne som  dem som gør forandring mulig. I forhold til eksekvering af projekterne har man i Nordea valgt en model, hvor dem som styre de enkelte SAFe sprints får lejlighed til at træffe beslutninger om, hvordan pengene i investeringen anvendes; dog foretages der en vurdering og revision de forskellige investeringer af Nordeas “Capability Architecture Team”.

To-be arkitekturen for applikationsarkitekturen og teknologiarkitekturen er at understøtte to overordnede lag af arkitekturer:

• Fleksibel front-end målrettet kunderne.
• Digital fabrik som er målrettet Nordea og partnere.

Mikkel gjorde opmærksom på, at en del af udfordringen ved at arbejde med den digitale omstilling i Nordea omhandler at der er forskelle mellem de geografisk adskilte markeder i forhold til for eksempel autorisering og autentificering.

Opbygning af et API miljø, så forskellige systemudviklere kunne skrive sig op til at få indblik i, hvordan de kunne udvikle videre ved hjælp af anvendelse af Nordeas API’er.