Teoretiske perspektiver på SOA

En service-orienteret arkitektur kan sikre understøtte konkurrence fordele for organisationen igennem facilitering afinnovation og omkostningsreduktion.

En service-orienteret tilgang til it-arkitekturen kan anvendes til at understøtte at de forskellige applikationer, systemer og platforme kan overføre data og services mellem hinanden, således det er muligt for organisationen at anvende systemets ressourcer på en måde håndtere data og services.

Begrebet SOA

En Service-Orienteret Arkitektur (SOA) består af flere forskellige komponenter der til sammen udgør en fremgangsmåde der understøtter en forretningsorienteret it-tilgang. Det første og det mest kendte element er it-arkitekturen der ophæver punkt til punkt integrationen og data udveksles via en enterprise service bus. Det andet element i en SOA – tilgangsvinkel er den service-orienterede enterprise. Elementet er en del af tilgangsvinklen der sikrer, at organisationen forandres så aktiviteter og processer får de informationer fra applikationer, platforme og services får de rette data på det rette tidspunkt. Med en begrænset punkt – til – punkt integration mellem applikationerne, platformene og services vil data kunne udveksles nemmere og på sin vis vil en en ESB kunne understøtte en hurtigere udvikling af it-baserede forretningsprojekter.

Ligeledes vil en forenkling af it-arkitekturen understøtte udviklingen af nye innovative services og disse er oftest platformsuafhængige, hvis de forskellige systemer er bygget op omkring internationale standarder for udveksling af data.

Den standardiserede tilgang til dataudveksling føre data igennem ESB’en til den rette modtager. Der findes flere forskellige tilgange til udvikling af organisationens enterprise software og generelle informationssystemer. Der findes den agnostiske tilgangsvinkel der tager sit udgangspunkt i at systemerne kan udveksle data på kryds og tværs af informationssystemer der er kraftig tilpasset til organisationens individuelle kontekst.

Den anden tilgangsvinkel vil typisk være baseret på standardiserede systemer, hvor organisationen tilpasser en meget lille del af it-arkitekturen.

Gartner Incorporated går skridtet videre og arbejder med begrebet ”Pace Layred Architecture”, hvor SOA spiller en signifikant rolle i forhold til udveksling af data mellem stabiliserede informationssystemer og mere eller mindre innovative services. SOA og SOE kommer i spil på grund af forandringer i organisationen ofte er meget hurtigere end forandringer i den tekniske arkitektur. Eksemplet kunne være anvendelsen af iPads, Mac eller andre ”hotte emner” som BYOD og koble dem op på den stabile kerne der udgør de systemer der er mission-kritiske.

Funktioner

Igennem service-kald over Enterprise Service-Bussen bliver det muligt for de enkelte informationssystemer at kunne gennemføre service-kald over flere forskellige applikationer for at kunne behandle data fra de forskellige systemer og overføre dem således brugerne får de bedst mulige syn på data.

En bar mark

Der findes ikke nogle reelle legacy-systemer, og de systemer der er tilgængelige har ikke nogen reel strategisk betydning. Organisationen kan også være helt ny stiftet og dermed ikke har nogen it-systemer til rådighed, hvormed it-lederen (CIO) eller anden beslutningstager kan træffe beslutning om, hvilke systemer der bør anvendes i den kontekst der nu engang giver mest mening ud fra den viden som organisationens beslutningstagere har fået stillet til rådighed købstidspunktet. Den grønne mark er med andre ord ideelsituationen for enhver it-beslutningstager, men det er ganske sjældent situationen opstår. Selv organisationer der vælger at droppe alle deres hidtidige applikationer kan få problemer med at migrere den information, som de har til rådighed om kunderne, deres køb og adfærd. Ikke desto mindre kan det vise sig at være en strategisk fordel at indkøbe standardiseret software og anvende softwaren til at opnå de fordele som de end måtte have.

SOA og værdiskabelse

På denne måde kan værdiskabelse igennem at forretningsenhederne kan få adgang til ressourcerne som findes i de forskellige specialiserede systemer således de bedste funktioner til at finde, behandle og eksportere data til systemer der kan være med til at give forretningsenhederne mulighed for at få adgang til de ressourcer som findes i organisation til at opnå konkurrencefordele.

SOA og innovation

Innovation kan opstå som led af implementering og anvendelse af en Service-Orienteret Arkitektur kan understøtte nye innovative systemer kan anvendes ved at de kan kalde-services og data via standardiserede kommunikationsprotokoller fx SOAP. Dette betyder at de ønsker som forretningen har angående anvendelsen af gadgets eller nye systemer kan imødegås og nye data kan overføres til den stabile kerne.

Organisation

I sig selv giver SOA en meget begrænset værdi, og det bliver en nødvendighed at sikrer at den service-orienterede arkitektur understøtter forretningsprocesserne. Jeg har igennem min søgning på litteratur inden for området fundet frem til, at det kaldes for Service-oriented Enterprise. Begrebet går ud på at organisationen får styr på sine processer ved anvendelse af en struktureret metode fx ved anvendelse af en BPMN (Business Process Management Notation) tilgang. Tilgangen understøtter en standardiseret værktøjskasse til at tegne de aktiviteter og processer der er til stede i organisationen. Tegningerne for ”as – is” situationen kan anvendes af systemudviklerne og SOA-holdet til at udvikle på systemerne således de rette data er tilgængelige på det rette tidspunkt.

Jeg har ud fra min erfaring med organisationsforandring og organisationsdesign nået frem til, at SOE er den sværeste fase af en standardiseret it-arkitektur. Organisationsforandringen starter med at få systemudviklerne til at arbejde ud fra de principper og standarder der er nødvendige for at dataudvekslingen kan finde sted og dernæst få overbevist de forskellige interessenter på henholdsvis forretningssiden og it-siden om at ”blueprints” af aktiviteterne og processerne er nødvendige.

FordeleogulempervedanvendelsenafSOA

Der findes fordele og ulemper ved implementering og anvendelsen af en service-orienteret arkitektur. Jeg har opstillet et par af disse nedenfor.

Fordele

• Udveksling af data bliver muliggjort, og på en måde der mindsker omkostningerne til udvikling og på it-arkitekturen over tid.
• SOA kræver implementering og vedligeholdelse af standarder. Standarder er med til at understøtte, at udviklingen kan gøres billigere fordi de forskellige applikationer understøtter den samme protokol der anvendes i henhold til data udveksling.
• En standardiseret tilgang til dataudveksling kan understøtte forretningsprocesserne, hvis disse vel at mærke også er standardiseret.
• Nye applikationer og platform kan tilsluttes arkitekturen relativt hurtigt og smerte frit, hvis de vel at mærke understøtter internationale protokoller som så SOAP i den måde de eksportere data og håndtere data.

Ulemper

• Standarder kan være svære at håndhæve.
• Forandring tager tid.
• Forandring kan ikke implementeres uden accept og forventningsafstemning med interessenter der ikke nødvendigvis prioritere it eller it-drevet innovation særlig højt.
• Udvikling ud fra internationale protokoller kræver at organisationen tilvender sig SOA.

Konklusion

SOA er et stort projekt for enhver it-organisation (afdeling) og projektet gøres ikke mindre af at for at de reelle fordele ved implementeringen og anvendelsen af SOA kan indfris så skal forretningsprocesserne og forretningens vilje afstemmes med dem. SOA kan for visse organisationer medføre konkurrencefordele ved at der anvendes forskellige teknikker der kan være med til at afspejle it og forretningsmæssige problemstillinger. Disse problemstillinger kan dernæst håndteres og udbedres, hvis de forskellige interessenter har viljen til det.

Standardiserede protokoller til dataudveksling kan gøre det muligt at implementere og stabilisere en fundament arkitektur, således det bliver muligt at anvende forskellige platforme og forskellige systemer til at behandle data.

Litteratur til videre læsning.

Allen, P., 2006, Service Orientation: Winning Strategies and Best Practices

Krafzig et al., 2004, Enterprise SOA: Service Oriented Architecture Best Practices.