IMG_3674

Service-orientering

Service-orientering handler om at enterprisearkitekterne aktivt arbejder for at få skabt de rette forbindelser mellem organisationens beslutningstagere så en forståelse kan skabes for, hvordan de forskellige dele af organisationen kan samarbejde om at understøtte den rette kapacitet både forretningsmæssig og it-mæssig. Fokus bær især være på beslutningstagerne i forretningsenhederne går i dialog med beslutningstagerne i it-afdelingen om hvilke egenskaber som forretningsenhederne har behov for at kunne opnå.

Egenskaberne er med til at udlede hvilke services som skal være på plads. Services bruges til gengæld til at udlede hvilke applikationer som organisationen bør investerer i og hvordan integrationen mellem de forskellige applikationer bør være. Ligeledes kan de forskellige services være med til at udlede hvordan organisationens it-infrastrukturarkitektur bør være designet for at den rette kapacitet kan være på plads på de rette tidspunkter.

Der kan findes fordele ved implementering af serviceorienteret arkitektur i de fleste organisationer. Årsagen hertil skyldes at service-orientering kræver at beslutningstagerne tager en række beslutninger om hvordan struktur, opgaver, mennesker og teknologier skal interagerer for at organisationen kan opnå resultater som understøtte den strategiske retning som organisationens beslutningstagere gerne vil have at organisationen skal opnå. Service-orientering handler i høj grad om at opnå enighed med de forskellige beslutningstagere, sikrer afdækning og tilpasse forretningsprocesser og forme informationsteknologier som organisationen råder over i sin samtid og samtidigt sikrer et fundament for den overordnede kravspecifikation.

Fordele og grunde til at gå i gang

Fordelene kan være meget svære at identificere på kortsigt, da der er mange forskellige typer initiativer der skal være på plads før den fulde effekt opnås. Disse initiativer kan essentielt set kategoriseres ud fra den klassiske model som Leavitt publicerede tilbage i 1965. Fokus for modellen er mennesker, struktur, opgaver, informationsteknologier. De forskellige initiativer kan forbindes til hinanden, men det kan som tidligere nævnt svært at finde en direkte forbindelse mellem de projekter som sættes i gang og de resultater som opnås på sigt. Omstillingen som service-orientering er kan reelt kun gøres iterativt og der vil i tilfælde hvor organisationen har investeret meget i informationsteknologier igennem de forskellige perioder som informationsteknologier og informationssystemer har udviklet sig. SOA kan bruges til at undersøge forholdene som organisationen er underlagt på bagrund af de tekniske og strukturelle barriere som organisationen reelt står overfor, hvilket understøtter en form for sense-making som finder sted i den organisatoriske struktur.

Udfordringer og ulemper

Ældre systemer er en udfordring som enterprisearkitekterne, løsningsarkitekterne og informationsarkitekterne ikke bør undervurderer. Ældre applikationer er ofte integreret med hverandre fordi der har været et behov for at opnå integrationer fordi der har været behov for at organisere og behandle data på et tidspunkt i organisationens historier. Ældre applikationer og informationssystemer er ofte ikke dokumenteret ud fra principper som er gældende i for organisationens nuværende situation. Ligeledes er der sikkert integrationer som aktivt anvendes i organisationens daglige drift og de kan ligeledes være resultatet af offensiv og defensiv udviklinger som er de typer som enterprisearkitektur ikke kan tage højde for (Wagter et al. 2005). For at organisationen reelt kan høste nogle af fordelene ved en service-orienteret arkitektur kræves det at beslutningstagerne bakker op om at de ældre integrationer og informationsteknologier kan tilpasses (hvis muligt) eller udskiftet, hvis det viser sig nødvendigt og økonomisk hensigtsmæssigt som integreres ud fra de gældende SOA mønstrer og standarder som bruges til dataudveksling.

Konklusion

Service-orientering er bygget op omkring de organisatoriske enheder. De organisatoriske enheder er igen centrale for at arbejde med begrebet service-orientering, men det er ganske enkelt ikke muligt at høste fordelene ved service-orientering uden håndtering af organisationens informationsteknologiske problemstillinger, hvortil begrebet SOA (service orienteret arkitektur) kommer i spil.

SOA kan som begreb anvendes som et værktøj til at skabe sense-making, altså muligheden for at kunne finde ud af hvordan tingene i organisationen egentlig hænger sammen og hvordan organisationen på sigt kan udvikle sig ved at fjerne de problemstillinger, som organisationen står overfor.

En mening om “Service-orientering

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s