Organisationer er blevet meget komplekse på grund af den stigende behov for anvendelse af ny teknologi. I kraft af teknologien er blevet mere kompleks, og der findes flere forskellige anvendelsesmuligheder af teknologien bliver det svære og svære for beslutningstagerne at træffe gode beslutninger. Udviklingen af organisationens Service-Orienterede Arkitektur (SOA) kan give beslutningstagerne værdifuld viden de kan bruge til at træffe beslutninger baseret på et informeret grundlag (sense-making / informed governance).

Dette blogindlæg omhandler at validere information fra forskellige kilder ud fra de antagelser som organisationens beslutningstagere besidder. SOA er en struktureret tilgang til udvikling og tilpasning af komplekse systemer så dataudveksling bliver muliggjort. Flow af data igennem enterprise service bussen til de informationssystemer der eksisterer i organisationens it-arkitektur.

ESB’en understøtter en modulær tilpasning af informationssystemerne således de nødvendige strømme kan dirigeres derhen, hvor de er nødvendige. Den tekniske side er i og for sig den mindste del i forhold til arbejdet omstillingen af organisationen til SOA. For at identificere den information der er nødvendig for forretningsinteressenterne på det rette sted og det rette tidspunkt bliver det en nødvendighed 1) identificere hvem der har behov for informationen til rådighed, 2) hvordan informationen anvendes, 3) om informationen kan organiseres og eksponeres på en måde der skaber værdi for forretningsinteressenter. Det giver god mening at anvende en metodik der undersøger forretningsaktiviteterne, processerne og strukturerne og at denne information bliver delt med henholdsvis systemudviklerne og de relevante mennesker i SOA-gruppen således systemerne kan udvikles.

Informationen som forretningsarkitekterne (se forrige blogindlæg) kan få adgang til bør blive anskuet på en kritisk måde, da det har stor betydning for henholdsvis organisationens evne til tilpasse sig de informationer som organisationen har behov for i forhold til at kunne udvikle de strategiske it-baserede forretningsprojekter der er nødvendige for at organisationen kan opnå konkurrencefordele.

SOA og derigennem SOE (Service-Orienteret Enterprise) er god til dette på grund af det giver individer med ekspertviden mulighed for at gennemgå organisationens forretningsrelaterede aktiviteter og processer.

Både forretningsarkitekterne, som jeg mener, har en vis form for ekspertise i forhold til identificering og organisering af information om forretningen er i stand til at identificere aktiviteter og processer der kan gøres bedre. Ligeledes kan de tekniske eksperter (løsningsarkitekt, Service-Master og XML-master) er i stand til kunne identificere, hvordan de forskellige informationssystemer kan optimeres. Enterprise arkitekterne vil være i stand til at se, hvordan de forskellige koblinger eksistere mellem informationssystemerne, de data der udveksles og den måde de samlede komponenter påvirker hele organisationens evne til at opnå de mål der er blevet formuleret for dem. På grund af SOA er en teknologi og fremgangsmåde der stiller krav til standarder for dataudveksling, så bliver det en nødvendighed at fokusere på om de forskellige it-løsninger herunder it-baserede forretningsprojekter om de overholder standarderne. SOA kan dermed blive en fremgangsmåde der er med til at afbillede de forskellige applikationer, services, systemer og applikationer.

Sense-making foregår dermed på forskellige planer og faser i processen med implementering af SOA og den Service-Orienterede Enterprise. SOE afhænger af den kultur der findes i organisationens enterprise i forhold til at kunne skabe grobund for anvendelsen af de teknologier der er nødvendige for at der kan skabes et fundament for anvendelsen af de fordele som en SOA kan bringe med sig.

I udgangspunktet kan det ikke forventes at sense-making finder sted uden at den rette kultur er på plads, og for at den rette kultur er på plads så kræves det at de rette mennesker er til at finde i organisationen.

Organisationskulturen kan dertil brydes op i flere dele fx findes der en subkultur for ledelsen, en subkultur for produktion, en subkultur for it-afdelingen osv. Disse subkulturer (Jacobsen & Thorsvik 2006) har ligeledes subkulturer der påvirker hinanden og den måde de forskellige afdelinger opfatter sig selv på. Kultur har stor indflydelse på synet af forandring, kontrol og opfattelse af der er rigtigt. Dette gælder for alle led i organisationen. SOA og SOE står dermed overfor at skulle forandre organisationskulturer og måden de forskellige interessenter opfatter hvad der er sandt. Validering af sandhed er efter min mening baseret på organisationskultur.

Beslutningsplatformen der anvendes af organisationens beslutningstagere anvender til at træffe beslutninger ud fra. Beslutningsplatformen består af relationerne mellem modeller, og modellerne er bygget op omkring artefakter.

Min antagelse består af at hvis organisationens beslutningstagere begynder at træffe beslutninger på information der er blevet verificeret igennem en metode der understøtter at forskellige blik på informationen og dens kontekst, så vil det medføre at organisationens beslutningstagere vil træffe bedre beslutninger i den forstand at beslutningerne støtter op om problemstillinger med organisationens

SOA er med til at understøtte denne proces, hvis fremgangsmåden vel at mærke bliver fulgt af de forskellige arkitekter og at arkitekternes ideer når frem til beslutningstagerne. Dertil afhænger ”sense-making” af at beslutningstagerne så reelt forholder sig til informationen (artefakterne) som bliver leveret igennem SOA-programmet. Enterprise arkitektur og Service-orienteret Arkitektur har overlap mellem hinanden, men for at SOA virkelig kan udnyttes strategisk så kræves det at der findes samarbejde mellem enterprise arkitektur gruppen og SOA-gruppen, da udviklingen af organisationsarkitektur kræver et abstraktionsniveau der omhandler både artikulering af viden og måder den viden kan genanvendes i situationer, hvor det kræves. Ydermere kan et enterprise arkitektur program understøtte udviklingen af nye mere effektive måder at styre organisationen på.

Konklusion

SOA og SOE bidrager begge med artefakter inden for henholdsvis informationssystems-arkitekturen (jf. TOGAF), hvor fokus på de situationer der har indflydelse på de organisatoriske dele af organisationens evne til at tilpasse sig informationsflow og tilpasning af kommunikative elementer.

SOA og SOE har direkte indflydelse på, hvor godt forretningsarkitekturen og den tekniske arkitektur fungerer. For at toppen (forretningsarkitekturen) og bunden (den tekniske arkitektur).

Sense-making er et middel der anvendes til at de forskellige beslutningstagere kan træffe beslutninger der tager højde for henholdsvis problemstillinger der omhandler anvendelsen af organisationens teknologi og organisationens forretning. Sense-making omhandler i denne forbindelse udviklingen af artefakter der er viser, hvordan organisationen hænger sammen, og hvilke muligheder der findes for at gøre organisationen bedre til at opnå de mål der er blevet fastlagt for den af beslutningstagerne.

Det er min antagelse at organisationen kan opnå holistisk ledelse, hvis henholdsvis forretningsmæssige beslutninger og informationssystemer bliver behandlet på de samme ledelsesmøder, og der tages højde for organisationens strategiske og operationelle situation. For at sense-making reelt kan medføre en betydning for organisationen, så kræver det den rette kultur er til stede, og at kulturen understøttes af flere led i organisationen.

Kilder:

Jacobsen, D.I. & Thorsvik, J., 2006. Hvordan organisationer fungerer: Indføring i organisation og ledelse 1st ed., Hans Reitzels Forlag.