Jeg har stødt på eksempler, hvor begrebet ”forretningen” anvendes af it-afdelingen, når der tales om interessenter der findes i andre dele af organisationen, og for mig virker det mystisk at gøre det fordi det giver en række problemer med (1) en os og dem kultur og (2) en problematisk identificering af hvem der egentlig oplever problemet i organisationen. Jeg blev i den forbindelse inspireret af en artikel som Jan Piet Baarda har fået udgivet i Journal of Enterprise Architecture.
Der findes ikke noget der hedder forretningen i en virksomhed eller organisation. Udtrykket (mis)bruges til at omtale og definerer organisatoriske problemstillinger, hvor typisk it-afdelingen simplificerer de interessenter der indgår.
Simplificeringen finder sted ved at omtale de interessenter udenfor it-afdelingen som værende en enhed, hvormed et fundament for fejlfortolkning giver anledning til misforståelser i forhold til løsningsdesign og dermed løsningerne på problemstillingerne.
Baarda, som er informatonsarkitekt hos Sogetti, skrev følgende i sin artikel JEA i 2011. Denne fremgangsmåde er sagens kerne.
”For IT, it is easiest to behave as if there is indeed one business entity speaking with a single tongue.” – Baarda
Det må betragtes som et ideal, men ikke et system der ikke eksisterer i praksis på grund af den fragmentering der finder sted på grund af specialismer, personlige baggrunde, uddannelser og interesser.
Ydermere kom Baarda ind på at selvom at der findes et grundlag for at der findes et enterprise arkitektur program, så fører det ikke nødvendigvis til en mere standardiseret it-landskab.
“All-in-all, the result is the fragmented IT landscape that many find normal and take as a fact of life. Even when the enterprise architecture function has been introduced and is fully functional, often its effect on the IT landscape is very limited.” – Baarda
Dertil nævner Baarda at der generelt ikke findes den store forskel mellem it-afdelingen og andre afdelinger eller grupper i organisationen. Forskellen er dog at der it-afdelingen typisk hænger på problemstillinger der arves fra beslutninger truffet før i tiden. I den forbindelse må det betragtes, at det ikke er på grund af manglende viden eller manglende organisatorisk forståelse at begrebet ”forretningen” anvendes.
“The thing that really makes IT different is the fact that earlier IT decisions are not as easily undone as most non-IT decisions.” – Baarda
Baarda konstatere at ledelsen er af den samme kvalitet som lederskabet i andre dele af organisationen, hvormed det ikke nødvendigvis er lederskabet der er problemet.
“It is safe to assume that generally management quality is the same across the board. But, ultimately, it is top management that is responsible for any aspect of the organization including its IT department. IT and IT personnel are not things that are forced upon an organization.”
I realiteten består de organisatoriske problemstillinger af en række forskellige enheder der har oplevet (eller oplever) problemstillinger med de nuværende strukturer der på en eller anden vis involvere informationsteknologi.
Konklusion
For at undgå fejl i løsningen til problemet, så bliver det en nødvendighed at gøre op med anvendelsen af terminologien og begrebet ”forretningen” og i stedet fokuserer på reelt at nævne og sikre at de interessenter som oplever problemerne og udtaler sig om dem også er dem som løsningsdesignet bliver rettet imod.
På sigt bør it-afdelingen og enterprise arkitektur programmet arbejde med at identificere de rette interessenter, engagere dem i løsningen og løse enkelte problemstillinger adgangen. Der findes meget sjældent at opnå ”big – bang” løsninger der rent faktisk holder.
Kilder
Baarda, Piet Jan, 2011, Journal of Enterprise Architecture, Volue 7, Issue 2.