Standardisering kan lede til mange fordele, men der findes også visse ulemper ved at standardisere uhæmmet. Blogindlægget omhandler hvordan et enterprisearkitektur program opnår at finde den rette balancegang mellem standardisering og diversificering som er det modsatte af standardisering.

Fra et overordnet synspunkt som tager sit udgangspunk i forhold til styring, udvikling og drift af organisationens it-portefølje vil standardisering vise sig at kunne medbringe fordele som hurtigere udvikling, nemmere drift og på sin vis nemmere styring.

Standardisering kan være en fremgangsmåde til at understøtte en overordnet fremgangsmåde som tager sit udgangspunkt i at it-afdelingen kan navigere i kompleksiteten som den befinder sig. Det er i udgangspunktet ikke muligt at kunne reducere kompleksitet (Snowden 2010), men til gengæld er det muligt at kunne navigere mellem forskellige niveauer af kompleksitet, hvilket standardisering kan vise sig at være en fremgangsmåde.

Fordele ved standardisering

En klar fordel ved at anvende en standardiseret fremgangsmåde til styring, it-udvikling og drift af organisationens it-portefølje er en antagelse om at hastigheden på udvikling af it-applikationer øges og omkostningerne ved drift falder. Ligeledes kan det vise sig at det vil være nemmere at træffe informeret beslutninger som på sigt kan være med til at understøtte it-forretningsudvikling og derigennem opnå en konkurrencefordel.

Ulemper ved standardisering

Enterprisearkitektur programmer oplever en række forskellige problemstillinger ved at organisationens it-afdeling arbejder mod standardisering af it-applikationslandskabet kan være at det bliver sværere at identificere potentielle muligheder for at skabe innovation i organisationen.

Standardisering kræver ligeledes at en række forskellige faktorer er på plads. Et fokus som ofte bliver overset i forhold til standardisering af it-landskabet er at det ofte kræver administration, dokumentation og investering i middleware. Ligeledes kræver standardisering af organisationens it-portefølje at en række ting er på plads i organisationens it-portefølje. Disse ting er som beskrevet nedenfor:

• IT-integrationer som er koblet op imod middlware som for eksempel en service bus.
• Informationssystemer som er kompatible med protokoller.
• IT-infrastruktur som er skalerbar i form af at de rette servere og de rette operativsystemer med lignende er på plads.

Ydermere kræver en rigtig standardiseret it-infrastruktur at der ikke foregår for mange tilpasninger i den software som organisationen råder over, da man ellers vil opleve at det kan blive svært at opgradere it-infrastrukturen over sigt. Det kan betyde at organisationen på sigt bliver nød til at arbejde med en fremgangsmåde, hvor de ikke tilpasser softwaren med mindre at tilpasningerne dokumenteres grundigt og det er muligt for organisationen at få adgang til de mennesker med talenter som på sigt vil kunne vise sig at have de talenter som skal til for at udvikle organisationen.

Vurdering af behov for standardisering

Det handler om hvordan enterprisearkitekterne, løsningsarkitekterne, informationsarkitekterne og infrastrukturarkitekterne arbejder med at vælge hvilket niveau som vil være det rette for henholdsvis forretningsprocesser, applikationsudvikling, informationsmodeller og it-infrastruktur.

I udgangspunktet kan arkitektrollerne gøre brug af en model som kan bruges til at vurderer, behovet for standardisering af forretningsprocesser, applikationer og it-infrastruktur. Et bud på en sådan model vil være bygget op om det behov for integration mellem forretningsprocesser og informationssystemer.

Modellen vil går videre end blot informationssystemer men videre til forhold som datamodeller, it-infrastruktur og applikationer. Modellens lodrette akse er behovet for standardisering og modellens vandrette akse vil den strategiske vigtighed. Informationsteknologierne kan typisk udtrykkes som cirkler. Cirklernes diameter er et udtryk for de økonomiske dispositioner som skal til for at opnå den nødvendige standardisering af informationsteknologien til organisationens formål.

Konklusion

En standardiseret fremgangsmåde kan på kortsigt vise sig at være dyrere end den diversificeret fremgangsmåde, men til gengæld vil organisationen over tid støde færre problemstillinger med opgradering, tilpasning og implementering, hvis den standardiseret fremgangsmåde til styring af it-porteføljen vælges.

Det handler naturligvis om at afveje balancegangen. Vil der i arbejdet med organisationens måde arbejde på at være et fokus på rigid standardisering som man ser det med de fleste SAP applikationer (SAP er kendt for at sloganet om at det er organisationen som skal tilpasse sig softwaren og ikke omvendt) eller om man vælger en nuanceret fremgangsmåde, hvor visse applikationstyper og infrastruktur bliver rigidt standardiseret. Dertil kan de forskellige miljøer som organisationen råder over standardiseres på forskellige niveauer. Det handler med andre om balance mellem forskellige niveauer.