Meningsdannelse om organisationens omgivelser giver mulighed for, at organisationen kan opnå konkurrencefordele som kan gøre, at organisationen er i stand til at kunne opnå de mål som beslutningstagerne har formuleret. Generelt bør beslutningstagerne forvente at basale ressourcer og energi (Werbach 2009) bliver dyrere på grund af en voksende befolkning på verdensplan og et øget behov for at kunne brødføde og beskæftige befolkningerne.

Derudover så er organisationerne pressede af flere faktorer (Doucet et al 2009) som påvirker organisationernes evne til at kunne give de forskellige interessenter det som de forventer eller har behov for. I den private sektor vil det typisk være tale om at give ejerne et overskud og i den offentlige sektor vil fokus være på at bruge ressourcer som skatteyderne stiller til rådighed på den bedst mulige måde.

Fra et bæredygtighedsperspektiv så bør også private organisationer arbejde på at skabe en platform for execution (Robertson et al 2006) som understøtter, at organisationen kan anvende sine ressourcer ud fra ressourcerne ikke går til spilde og de halvfabrikata (Werbach 2009) som anvendes er genanvendelige og organisationen bidrager positivt til sit økosystem. Det handler om at organisationen tænker i to faktorer som en slags hybrid tankegang. Det første blik er kundens indgang til organisationen, organisationens forsyningskæde (Prahalad & Krishnan 2008) og i hvordan organisationens investerer i sin værdikæde (Potts 2008).

Meningsdannelse

Der findes en række problemstillinger ved at organisationer ikke aktivt skanner deres nær og fjernmiljøer.  Meningsdannelse (sense-making) er kendetegnet ved at beslutningstagerne finder frem til en strategisk, taktisk eller operationel løsning som kan bruges i forhold til den eller de problemstillinger som organisationen står overfor.

Bernard (2005) arbejder med en antagelse om at organisationers beslutningstagere kan understøttes bedre i de situationer, hvor der skal træffes beslutninger. Informeret ledelse kan kun opstå, hvis der findes mulighed for at beslutningstagerne bliver udsat for information som har været igennem en meningsdannelse.

Den overordnede fremgangsmåde er skitseret i illustrationen nedenfor.

Skanning

Forretningsarkitekterne skanner organisationens forretningsenheders forretningsmodeller og forretningsprocesser. Forretningsarkitekterne kan også undersøge muligheder for at understøtte it-styring, formulering af oplæg til it-styregrupperne og projektoplæg til styregrupper som behandler it-understøttelse af forretningsaktiviteter.

Løsningsarkitekterne arbejder aktivt med at identificere, hvordan de forskellige informationsteknologier som organisationen råder over kan understøtte de nuværende forretningsprocesser bedre og hvordan de forskellige informationsteknologier på sigt kan understøtte de forretningsevner som beslutningstagerne efterspørger.

Informationsarkitekterne arbejder med at identificere hvilke applikationer som er databærende og hvordan data er struktureret og hvordan de fremadrettet bør være bygget op for at informationssystemerne vil være i stand til at kunne behandle data hurtigere og bedre.

Enterprisearkitekterne understøtter den overordnede problemstilling med at understøtte at informationerne om  informationsteknologier så som applikationer og infrastruktur, forretningsprocesser og forretningsprocesserne kommer igennem en såkaldt meningsdannelses (sense-making) proces. Enterprisearkitekterne har ligeledes mulighed for at kunne kombinerer de forskellige data som de bliver delagtiggjort i og de informationer som bliver lagt ind i enterprisearkitektur rammeværket. Deres primære formål at understøtte at formålet for en sammenhængende platform for informeret ledelse.

Skanningen af organisationens interne forhold er med til at understøtte forhold som kan bruges i forhold til fortolkning af organisationens situation. De interne forhold vil på mange måder kunne bruges til at afdække dele af de problemstillinger som skal løses for at organisationen kan udvikles så de understøtter de forretningsevner som skal til for at organisationen kan opnå den strategiske position som beslutningstagerne har defineret.

De tre arkitekt profiler som løsningsarkitekterne, informationsarkitekterne og forretningsarkitekterne deltager ligeledes i aktiviteter som kan relaterer sig til skanning af organisationens eksterne miljø.

Forretningsarkitekterne bruger informationer om branchen og hvordan den bliver påvirket af de forskellige faktorer påvirker organisationens strategiske position. Forretningsarkitekterne vil typisk anvende den viden til at kunne analyserer de forskellige løsningsforslag som bliver udarbejdet

Løsningsarkitekterne går i gang med at indsamle informationer om applikationer fra leverandører og finder frem til om applikationerne eller informationssystemerne bliver anvendt af andre virksomheder og om hvordan de anvendes.

Informationsarkitekterne indsamler viden om hvordan data bliver behandlet og hvordan de forskellige modeller bør opbygges for at informationerne kan findes og genbruges samt behandles til at kunne skabe de nødvendige fordele for organisationen.

Informationerne skal kombineres for beslutningstagerne kan finde frem til ny viden som skal bruges i forhold til enten skabe et fundament effektivitet eller et overordnet innovation.

Fortolkning

De indsamlede data som skannes skal på fortolkes for at der kan komme nogen mening ud af dem. Enterprisearkitekterne kan kombinerer de specifikke data med de skabeloner som enterprisearkitektur rammeværket. Rammeværket opstiller både en fremgangsmåde og en artefakter som beskriver specifikke måder at kombinerer de forskellige data til specifikke informationer som kan bruges.

Artefakterne kan bruges til at give de forskellige interessenter en indsigt i hvordan organisationen fungerer. Der findes ligeledes et behov for at kunne analyserer både på de eksterne miljøer som organisationen interagerer med og de interne miljøer som findes i organisationen, hvilket bør være en del af det enterprise arkitektur rammeværk.

Læring

Enterprisearkitekterne og især chefarkitekten bør arbejde med at forstå organisationen bedre og hvorfor organisationen reagerer som den gør. Læringen er ligeledes en mulighed med at arbejde med at gøre arbejdet med at skanne og fortolke informationer væsentligt hurtigere. Derfor er der tale om et skridt som er nødvendighed for at kunne understøtte informeret ledelse for organisationen.

Læring er kontekstuelt og derfor bør chefarkitekten arbejde aktivt med at understøtte i enterprisearkitektur funktionen ved at sætte forskellige videndelings initiativer i gang.

Enterprisearkitektur

Begrebet enterprisearkitektur omhandler fokus på at få beslutningstagerne til at træffe beslutninger som understøtter strategien kan eksekveres ordentligt. Enterprisearkitektur er i denne kontekst strategi, forretning og teknologi, hvilket vil sige Bernards læresætning (Bernard 2005, s. 33).

Enterprisearkitektur rammeværket bør i udgangspunktet have et bibliotek, hvor de forskellige artefakter udstilles. Artefakterne fungerer som meningsdannede informationer som kan kombineres på forskellige måder. EA biblioteket bør være tilgængeligt for så mange interessenter i organisationen som muligt herunder beslutningstagere i it-afdelingen og forretningsenhederne. Ligeledes vil det være nødvendigt at have de rette pædagogiske beskrivelser af de forskellige artefakter og kombinationer som de findes i, hvilket vil gavne beslutningstagerne bedre mulighed for at anvende informationerne i beslutningssituationerne.

Konklusion

Enterprisearkitektur omhandler blandt andet at skabe ledelsesinformation og det er vigtigt at ledelsesinformationerne er blevet testet og været igennem en meningsdannelsesproces. Meningsdannelsesprocessen består af at kombinerer de indsamlede data i artefakter og gennemfører såkaldte scenarier, hvor de forskellige artefakter indgår.

Det er ligeledes nødvendigt at chefarkitekten og enterprisearkitekterne lærer af beslutningsprocessen.

Kilder

Doucet, Gary, John Gøtze, Pallab Saha, and Scott Bernard. Coherency Management: Architecting the Enterprise for Alignment, Agility and Assurance. International Enterprise Architecture Institute, 2009.

Potts, Chris. fruITion: Creating the Ultimate Corporate Strategy for Information Technology. illustrated edition. Technics Publications, LLC, 2008.

Prahalad, C.K., and M.S. Krishnan. The New Age of Innovation: Driving Cocreated Value Through Global Networks. McGraw-Hill Professional, 2008.

Werbach, Adam. Strategy for Sustainability: A Business Manifesto. Harvard Business School Press, 2009.