Bogen omhandler hvordan enterprisearkitektur funktionen kan bruges til at skabe værdi for de forskellige interessenter i organisationen. I den forbindelse kommer P. A. Woodworth ind på anvendelsen af EA3 kube rammeværket og de forskellige lag og deres interessenter.

Bogen blev udgivet i 2013 og har titlen ”A Reference Architecture for Enterprise Architecture”, som tager sit udgangspunkt i at dokumentere de behov som forskellige interessenter til organisationens enterprisearkitektur program kan have

Bogen i sig selv har en række nyttige kapitler og informationer, men der findes også visse problemstillinger som relaterer sig til budskabet som bogen forsørger at kommunikere.

P. A. Woodworths bog fylder 178 sider. Bogen er struktureret omkring ni sektioner som dækker hvert lag i EA3 kuben, hvilket vil sige det rammeværk som Scott A. Bernard har udarbejdet og publiceret. EA3 kuben bliver normalt betragtet som et træningsrammeværk, men rammeværket er blevet evalueret op til et kernekomponent i FEAF (Federal Enterprise Architecture Framework 2).

Styrker

Bogen er skrevet på et nemt forståeligt sprog. Forfatteren forsørger at kommunikere til enterprisearkitekter og til andre grupper som har interesse i enterprisearkitektur som akademisk og praktisk disciplin.

Bogen fokuserer på, hvordan enterprisearkitektur funktionen kan bruges af forskellige interessenter.

En styrke er at bogen forsørger at give læseren et bedre indtryk af, hvordan EA3 Kube rammeværket kan bruges. Ligeledes er en af styrkerne ved bogen er at den gennemgå de syv lag som findes i EA3 kuben og hvordan de forskellige lag kan anvendes i forhold til arbejdet med enterprisearkitektur funktionen.

Svagheder

For mange tabeller. Der findes tabeller som er syv bogsider lange, hvor forskellige interessenters behov bliver behandlet. Det skaber problemstillinger for læseren, og det skaber generelt set et rigtig dårligt indtryk af bogen. Ligeledes virker det som at der findes en bias i bogen set i forhold til, hvordan enterprisearkitektur funktionen kan være med til at skabe værdi.

Den specifikke skævvridning er bygget op om at forfatteren sætter utrolig meget fokus på applikationsudvikling og i forhold til informationsmodellering og udveksling. Forfatteren bruger utrolig få kræfter på beskrive, hvordan enterprisearkitektur programmet kan bidrage med værdi til styring af IT-infrastrukturen.

Konklusion

Bogen kan bruges af chefarkitekter og enterprisearkitekter som skal formulere en vision for enterprisearkitektur programmet. Bogen kan også bruges i etablerede enterprisearkitektur programmer som leder efter inspiration til at udbygge de services som enterprisearkitektur programmet leverer.

Bogen har en række svagheder som gør, at den kan vise sig at være svær at anvende til at skabe værdi for enterprisearkitekturen.

Kilder