ODIN maskinfabrik A/S er en mindre maskinfabrik som er lokaliseret i Slagelse på Vestsjælland. Virksomheden er kendetegnet ved at producere maskiner for andre virksomheder, men fokus er hovedsageligt på markedet for specialmaskiner. Virksomheden er ikke gearet til masseproduktion. Virksomheden er familieejet og holder 35 mennesker beskæftiget. Blandt de forskellige grupper af ansatte så findes der en blanding af akademikere som er ingeniør-uddannet og en del håndværkere og teknikere. Virksomheden blev opkøbt i 1961 af familien Rasmussen og virksomheden er blevet drevet af dem siden da.
Analysen er foretaget på observationer som jeg har gjort mig på et foredrag som fandt sted på virksomheden den 28. november 2013.
Min analyse af virksomhedens forretningsmodel er opstillet nedenfor.
Key partners
For at ODIN Maskinfabrik kan producere maskiner til sine kunder så har virksomheden indgået (de facto) en række interessante valg af partnere. En ting som virksomhedens repræsenter gjorde meget ud af at præsentere var at virksomheden var meget tidlig til at adoptere CAD (Computer Aided Design). I forhold til software gjorde virksomheden brug af AutoDesks AutoCAD. Ligeledes gjorde maskinfabrikken brug af en PC-baseret platform til at understøtte den administrative del og akademiske del af medarbejderne. Det virkede ligeledes til at virksomhedens beslutningstagere havde valgt at en ”desktop” baseret fremgangsmåde var til at foretrække.
For at ODIN Maskinfabrik kan navigerer i markedet, hvor store virksomheder kræver nye specialmaskiner leveret hurtigt, effektivt og omkostningseffektivt hat det vist sig nødvendigt at indgå samarbejdsaftaler med mindre maskinfabrikker på Sjælland. Af og til skal der også udvikles software til specialmaskinerne og i den forbindelse kan virksomheder som har specialiseret sig i software-udvikling blive inddraget i udviklingen.
Maskinfabrikken arbejder sammen med forskellige interessenter som er placeret rundt omkring i verdenen. Derfor er telekonferencer en vigtig grænseflade til kunderne og derfor har virksomheden de facto valgt en teleudbyder partner til virksomheden.
Key Activities
En nøgle aktivitet for virksomheden er design af nye maskiner. I designfasen inddrages håndværkerne og akademikerne for at finde frem til det bedst mulige produktionsdesign.
Fokus for produktionen er at der skal løses nogle essentielle problemstillinger ved at producere maskiner.
Just in time levering og lagerstyring. Lagerstyringen er blandt andet med til at understøtte underleverandørernes adfærd ved at udlevere ressourcerne fra lageret til dem, når de har brug for det.
Key Resources
For at ODIN Maskinfabrik kan levere sine specialbyggede maskiner og services så kræver det at de har de rette medarbejdere som har de rette kompetencer, de rette værktøjer og de rette faciliteter. Herudover er et vigtigt at have kendskab til de rette leverandører da metaller og halvfabrikata kunne være meget svære at få adgang til, hvilket betyder at en god leverandørstyring er nødvendig for at få den videre udvikling af organisationen igennem.
Value Propostion
Den værdiskabelse som ODIN Maskinfabrik leverer til sine kunder er opstillet nedenfor:
- Innovativ-udvikling.
- Kombination af håndværk og akademiske arbejdsprocesser.
- Samarbejde on-site med kunderne.
- Sparring om udvikling af maskiner.
- Maskiner uden for masseproduktion.
Det som Mads Rasmussen som er den administrerende direktør er der tale om, at ODIN Maskinfabrik har været i stand til at producere maskiner af en utrolig høj kvalitet, hvilket gøres igennem den vekselvirkning som finder sted når ingeniørerne, teknikkerne og håndværkerne samarbejder om at finde frem til det bedst mulige design.
Ligeledes skabes værdierne for fabrikkens kunder og for fabrikken ved at de samarbejder tæt sammen om at finde frem til de design som skal bruges til at optimere en arbejdsproces for kunden.
Customer Relationships
ODIN Maskinfabrik har et begrænsede ressourcer i forhold til at komme i kontakt med kunderne og understøtte at der tages vare om at kunderne bliver ved med at købe produkter og services hos fabrikken. Konkret står den administrerende direktør og en anden person for kundekontakt.
Relationerne til kunderne opstår ved de personlige relationer som findes mellem med direktørerne i fabrikken og kunderne. Herudover så spredes kendskabet til virksomhedens produkter på baggrund af word of mouth om produkternes kvalitet. Det er de personlige relationer mellem de to ledende direktører og kunderne som sikrer at der kommer nye ordre ind.
Channels
Kanalerne til kunden foregår primært igennem at kunderne søger kontakt med direktørerne på selve fabrikken. Herefter foregår kommunikation enten igennem telefon, kundebesøg eller igennem internettet.
Herudover foregår interaktion med kunden når maskinen stilles op og afprøves eller hvis det skulle ske at reservedele skal udarbejdes.
Customer Segments
Specialmaskiner er dyre at få udviklet. Det er i udgangspunktet kun store virksomheder som har råd til at få dem udviklet. På virksomhedsbesøget blev virksomheder som Vestas, McDonalds og Coloplast nævnt som virksomheder som har gjort brug af ODIN Maskinfabriks egenskaber til at producere specialmaskiner.
Cost structure
ODIN Maskinfabrik har en række omkostninger som relaterer sig til produktionen, test og opsætning af specialmaskiner. Materialerne til at producere specialmaskiner er ofte meget dyre og ligeledes er det dyrt at have den rette arbejdskraft til rådighed på det rette tidspunkt, hvilket udgør omkostningsstrukturen for ODIN Maskinfabrik.
Revenue streams
Virksomheden har også profit – ellers ville den ikke overleve – og den kommer igennem salg af konsulentydelser og udvikling af specialmaskiner.
Analyse
Da jeg var på rundvisning i virksomheden, så lagde jeg mærke til organisationens nuværende anvendelse af informationsteknologier. Informationsteknologierne som blev anvendt i kontoret var alle baseret på Microsoft platformen. På billederne fra brochuren fremgår det at slutbrugernes computere har Microsoft Windows 7 installeret. Hertil gjorde virksomhedsejerne opmærksom på ODIN Maskinfabrik meget tidligt tog AutoCAD til sig med henblik på at designe specialmaskinerne. På kontoret gjorde medarbejderne primært brug af stationære-computere. Jeg antager det skyldes at beslutningstagerne antager at de stationære-computere har en højere ”beregningskraft” end tilsvarende bærbare enheder. Ligeledes havde alle medarbejdere som arbejdede med design af specialmaskinerne to skærme. Ifølge virksomhedsejerne havde de oplevet at medarbejderne begik færre fejl og blev mere produktive som led af arbejdet.
Herudover gjorde ODIN Maskinfabrik brug af telekonferenceudstyr og fra et teknologisk perspektiv gjorde man brug af en rimelig kraftig internetforbindelse med henblik på at kunne overføre filer og på at kunne streame data. Virksomhedsejeren omtalte også at når de havde medarbejdere ud hos kunderne kunne de via satellittelefoner sende informationer tilbage til ODIN. Dermed sagt så findes der flere forskellige typer af it-infrastruktur som ODIN maskinfabrik har måtte nød til at anvende for at kunne få deres drift til at hænge sammen.
ODIN Maskinfabrik er ikke en ”late adopter”, hvilket gør det nødvendigt at have en eksplicit teknologistrategi. Det virker desværre til at virksomheden ikke råder over en eksplicit teknologistrategi på nuværende tidspunkt, hvilket kan gøre det svært at få sat tilpasning og udvikling på plads.
Konklusion
ODIN Maskinfabrik står overfor nogle interessante udfordringer. En af dem er skaleringen af produktionen og at skaffe kvalificeret personale. På trods af dette virker det til at ODIN Maskinfabrik A/S har fundet frem til en forretningsmodel som kan bruges til at skabe værdier på sigt.
Virksomheden har ligeledes også en række interessante muligheder, da den i forvejen er med til at skabe dialog for sine kunder ved at samarbejde tæt sammen med dem ”on-site”, og virksomheden kender til mange af de forretningsgange som maskinerne bliver brugt i.
Teknologistrategien virker som værende en blanding af reelle valg og de facto valg som kan vise sig at få betydning på sigt. Et eksempel kunne være hvorfor fabrikken har valgt at anvende Hewlett-Packard som leverandør af hardware frem for Lenovo eller anden leverandør? Og hvorfor har virksomheden ikke satset på at få opgraderet operativsystemerne på deres computere til Microsoft Windows 8, selvom operativsystemet har været i handlen i mere end 15 måneder på nuværende tidspunkt.