Det findes en række interessante værktøjer til styring af enterprisearkitekturer. Det gælder både for den private såvel som den offentlige sektor. Inden for danske forhold vil der være muligheder og inspiration at hente i de kommunale arkitekturprincipper og ligeledes i de fælles offentlige principper. Dette blogindlæg tager et “helikopter” perspektivet på principperne.

I skrivende sund fremgår følgende principper i den fælleskommunale referencearkitektur:

1. Der arbejdes mod en fælles rammearkitektur.
2. Arkitekturen skal sikre mod leverandør lock-in.
3. IT-sikkerhed skal tænkes ind fra starten
4. Forretningsservices skal genbruges på tværs af IT-løsninger.
5. Arbejdsgange er dokumenterede på tværs af arbejdsdomæner.
6. Brugere inddrages aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb.
7. IT-løsninger udfordrer og effektiviserer eksisterende arbejdsgange og regler.
8. Der anvendes altid et standardiseret begrebsapparat.
9. Der er defineret entydigt ejerskab af data og processer.
10. Enhver betydelig forretningshændelse meddeles omverden.
11. Fælles autoritative reference- og grunddata.
12. Adskil det foranderlige fra det uforanderlige.
13. Data skal altid udstilles med åbne snitflader og kan genbruges.
14. Alle data er uafhængige af systemet, hvor de opbevares.
15. Data identificeres entydigt.
16. IT-løsninger er skalerbare efter formål.
17. IT-løsninger er robuste overfor egne og andre systemers nedbrud.

Hver af principperne har deres styrket og svagheder. I udgangspunktet findes der en række interessante betragtninger i principperne, men samtidigt kan en enterprisearkitekt vælge at sige, at det mangler visse principper, som organisationer (kommuner og andre) kan bruge.

Muligheder

Der findes en række muligheder ved at anvende eksisterende principper. Den første og mest interessante mulighed er muligheden for genbrug, hvilket kan lede til at organisationen i hurtigere kan få sat gang i arbejdet med at få vedtaget principperne, så arkitekturrammen kommer på plads, så hurtigt som muligt, hvilket igen vil påvirke muligheden for at gevinstrealiserer på IT-udvikling og IT-indkøb.

Faldgrupper

Der findes dog et par faldgrupper ved at en organisation blindt adoptere arkitekturprincipperne fra de fælles kommunale principper eller OIO-rammen, da det kan føre til problemstillinger med at beslutningstagere i organisationen ikke føler et ejerskab over dem. Hernæst kan det ske at interessenterne fra de udførende dele af IT-afdelingen vil reagere uden om principperne og trumfe dem, når det er dem muligt. De enkelte principper er i deres oprindelige udgave fået beskrevet rationaler og implikationer.

Konklusioner

I udgangspunktet har kommunerne fået formuleret nogle fælles principper, som de enkelte kommuner kan gøre brug af. For at få den største mulige værdi ud af principperne, så skal den enkelte digitaliseringsenhed og den enkelte organisation tilpasse principperne og få dem vedtaget så de styregrupperne i kommunerne forholder sig til dem, når udbud og udvikling finder sted.

For andre typer organisationer som kan være i den private sektor eller såkaldte NGO’er kan også gøre brug af principperne med henblik på at få oprettet en ramme for deres enterprisearkitektur.

Generelle principper giver i sig selv en begrænset værdi, men de kan vedtages i de enkelte organisationers direktioner eller IT-styregrupper, efter de vel at mærke er blevet tilpasset organisationens kontekst, hvilket i øvrigt også gælder kommunerne.

Kilder

1. Kommunernes Landsforening (KL), De fælleskommunale arkitekturprincipper, 2012, URL: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_58072/cf_202/Arkitekturprincipper_-_h-ringsversion_pr-_22-_nov.PDF.