Tilpasning af den agile metode

Inden et agil projekt (uanset om det er et IT-infrastrukturprojekt, et forretningsprojekt eller et IT-baseret forretningsprojekt) sættes i gang, så skal metoden vælges og tilpasses så den passer med de behov der findes i forhold til gennemførsel af det enkelte projekt.

Dette blogindlæg tager sit udgangspunkt i de delelementer af Scrum-metoden der kan justeres og konfigureres inden påbegyndelse af projektet.

Sprint

Et sprint er et udviklingsforløb, hvor det er muligt at justere med antallet af arbejdsdage, som sprintet forløber over. Et sprint har til formål at få udviklet videre på det produkt, som organisationens product owner har været med til at tegne visionen for.

Et sprit er designet til at tage sig af nogle af opgaverne som udgør organisationens product owners product backlog. Et sprint tager oftest sit afsæt i user stories (små håndterlige krav) bliver udviklet til funktionalitet.

Karakteristika:

  • Kan variere i antal dage dog anbefales det antallet af dage forholdes nogenlunde stabilt.
  • Et sprint vil typisk være centreret om 22 (hver)dage.
  • Hvert sprint startes med planlægning af aktiviteterne der forventes gennemført i sprintet, og her indgår en scrum-master og det scrum-team der skal løse opgaverne. De skal bidrage i planlægningen sammen med organisationens product owner.

Scrum-møde

Der er tale om et dagligt møde som scrum-masteren står for at organisere. Scrum-masteren vil på mødet virke som en facilitator på mødet, og her er det vigtigt at de forskellige projektdeltagere føler sig trygge nok til at komme med input undervejs i mødet. På mødet bør problemer drøftes, fremdrift siden gårsdagens scrum-møde drøftes samt hvad de enkelte team-deltagere har til hensigt at udføre den dag.

Karakteristika:

  • Mødet tager sit udgangspunkt i at scrum-teamets medlemmer taler om henholdsvis de opgaver, som de var involveret i dagen før, de problemer med opgaverne og de opgaver som teammedlemmerne forventer at få løst.
  • Mødet bør ikke tage mere end 15 minutter.
  • På mødet er Scrum-master og scrum-teamet de faste deltagere. Product-owner er frivilig deltager.
  • Uformelt møde og der tages ikke referat.

Retrospektiv

Efter hvert sprint kan det give mening at gennemføre et retrospektiv. Retrospektivet har til hensigt at give organisationen indsigt i, hvad der gik godt under det enkelte sprint og ikke mindst, hvad der gik mindre godt.

Karakteristika:

  • Scrum-team deltager sammen med Scrum-master samt organisationens Product Owner.
  • Mødet bør ikke vare mere end 60 minutter, hvori det er relevant at få talt om, hvad der gik godt i sprintet og hvad der gik mindre godt.
  • Karakteristika viden om fremdrift med videre dokumenteres.

Styringsredskaber

Et projekt eller samling af projekter der udvikles ud fra agile principper herunder Scrum, bliver nødt til at blive styret hårdt og fremdrift samt eventuel tilbagegang skal måles. Til det findes der nogle standard-redskaber at styre efter i Scrum-metodikken.

Burndown-charts er et af de værktøjer der kan bruges til at visualisere det samlede antal point som et sprints user-stories, og hvor mange point der er realiseret som led af udviklingen. Scrum-masteren skal sammen med organisationens product owner følge med i projektet fremdrift.

En anden model der kan anvendes er team-velocity, hvilket grafisk viser hvor mange user-stories som det enkelte team for realiseret som led af det forløb, som scrum-teamet har været igennem. Det vil sige de samlede antal sprints.

Karakteristika:

  • Diagrammer der viser antal af user stories og point der er realiseret som led af sprint.
  • Diagrammer der viser eventuelle antal tilbageløb der har været i hvert sprint.
  • Digarammer der viser “cash-burn down rate” for hvert Sprint.

Konklusion

Organisationer der vælger at anvende Scrum-metoden som en agil procesmodel til håndtering af udviklingsprojekter skal tage højde for at modellen bør tilpasses til organisationens behov og modenhed til gennemførsel af IT-projekter. Organisationens beslutningstagere skal være opmærksomme på at anvendelsen af en agil tilgangsvinkel ikke er ensbetydende med, at der ikke skal udarbejdes planer, foretages målinger og opfølgning på fremdrift.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s