David Kelly der er en af partnerne i IDEO, en verdenskendt designvirksomhed, har opdateret bogen ”10 faces of innovation”. Bogens strukturer og indhold er som sådan gode, men Kelly anvender en række eksempler der dateres tilbage til 1990erne og 2000erne. Trods de aldrende eksempler, så kan en enterprise arkitekt og en forretningsarkitekt få værdi ud af læse bogen, da bogen giver nogle indblik i, hvordan en organisation kan gøres mere innovativ og inventiv (altså det skabe noget helt nyt).

Kelly anvender følgende eksempler til at give et indtryk af, hvad der kan gøres for at gøre en organisation mere innovativ:

1. Konotrlayout.
2. Mødestruktur.
3. Konkurrencer i organisationen.
4. Start simpelt.
5. Spørg den potentielle kunde.

Analyse

Kellys tilgangsvinkel er i og for sig ikke særlig forskellig i forhold til mange andre perspektiver på innovation og invention. Fokus for Kellys værk er de mange eksempler som virksomheden IDEO har været med til at bringe frem og de kunder som virksomheden har serviceret. Der er intet galt i at bruge cases til at beskrive, hvordan innovation og invention kan frembringes, dog kan overforbrug af cases lede en til at tro, at der måske er tale om en slet skjult reklame.

Eksemplerne er med til at give et indtryk af, hvordan en bestemt type virksomhed, i dette tilfælde, et designbureau, kan skabe innovation og invention. Bogen giver et indtryk af, forfatteren og virksomheden primært forholder sig til produkt invention og invention, hvortil fokus på henholdsvis forretningsmodeller, services med videre ikke behandles yderligere.

Forretningsarkitekter og enterprise arkitekter vil kunne anvende bogen til at få sig et indblik i, hvilke initiativer der kan sættes i værk med henblik på at gøre en virksomhed eller organisation mere innovativ eller inventiv. Forretningsarkitekterne kan tage udgangspunkt i, hvordan rammerne for forretningsprocesserne og forretningsmodellerne anvendes og enterprise arkitekterne kan tage deres udgangspunkter i, hvordan de overordnede rammer for organisationens arkitektur og styringsredskaber (strategier, metamodeller, begrebsmodeller m.v.).

Konklusion

Enterprise arkitekter og forretningsarkitekter kan anvende bogen til at lade sig inspirere i, hvordan en organisation kan gøres mere innovation og inventiv. Der findes andre bøger på markedet der er lige så gode og som i mindre grad minder om reklame.

Bogen er heldigvis letlæselig og tilmed relativt billig, hvilket må siges at være en fordel for bogen og for dem der ønsker at gøre sig mere bekendte med den fremgangsmåde der anvendes i IDEO til at gøre virksomheden innovativ og inventiv. Bogen tager sit udgangspunkt i et designbureau og på sin vis kan det betyde at tilgangen i højere grad er produkt-orienteret frem for service eller forretningsmodel orienteret, hvilket kan vise sig at være en ulempe i bogen.