Systemtænkning i Enterprise Arkitektur

Enterprise arkitektur omhandler på mange måder at mindske graden af kompleksitet, kaos og sætte forskellige begreber inden for it-afdelingen i system, således viden eksponereres på en måde der gør det muligt for beslutningstagerne, projektlederne, udviklerne, og eventuelt leverandører (fx via sourcing) er i stand til at finde den information de har behov for i forhold til at leverer de produkter der er nødvendige.

I den forbindelse kan programkode, ledelse og beslutninger betragtes som delprodukter der er nødvendige for at sikrer at der findes en vis form for fremdrift.

Der findes flere forskellige måder at anskue begrebet enterprise arkitektur på, og det samme gør sig gældende i forhold til at forstå begrebet systemer.

Min erfaring med implementering og forståelse af begrebet enterprise arkitektur er det en nødvendighed for de enkelte interessenter. Der findes ligeledes forskellige synspunkter i forhold definitionen af, hvad enterprise arkitektur egentlig drejer sig, hvis læseren forholder sig til definitionerne der anvendes i de forskellige rammeværker der eksisterer. Min pointe er at på trods af de definitioner der findes i de forskellige økosystemer eller miljøer inden for henholdsvis enterprise arkitektur og systemtænkning har indflydelse på, hvordan praktikerne anvender begreberne i de organisationer, hvori de arbejder, men samtidigt har praktikernes forståelse af begrebet en meget stor betydning for, hvordan de udformer løsninger der er behov for.

Jeg nævnte tidligere, at de forskellige aktøreres syn på enterprise arkitektur og systemtænkning har stor indflydelse på, hvordan begrebet kan anvendes i de respektive enterpriser, hvor de forskellige praktikere befinder sig, da der i alle situationer vil være tale om at de arbejder under forhold, hvor der der vil være præget af knapkapacitet. Der vil konstant forkomme ændringer internt og eksternt i enterprisens økosystem, hvormed muligheden for at anvende de muligheder som systemtænkning bringer med sig kan vise sig begrænsede til kun at anvende systemtænkning i en meget abstrakt tilgangsvinkel, men på den anden side kan modargumentet være at enterpriser består af sociale konstruktioner, og den økonomsike udvikling har vist sig at placere socialekonstruktioner meget højere end faste aktiver.

I blogindlægget vil jeg simplificere begrebet og gå videre med en antagelse om, at det at praktikerne er i stand til at definerer en række systemer i enterprisen så vil de også være i stand til at kunne anvende værktøjer til at påvirke systemerne.

Sådan som jeg anskuer systemtænkning vil der være tale om at anskue enterprisen som flere forskellige systemer eller som jeg foretrækker at kalde økosystemer. De forskellige økosystemer hænger sammen og derfor findes der mange forskellige situationer og problemstillinger påvirker de forskellige økosystemer på forskellige måder, men overordnet set kræver det succeser for et eller flere af økosystemerne for at enterprisen vil være i stand til at overleve på kort og på lang sigt.

Når det kommer til værktøjer der binder praktik med teori inden for begrebet systemtænkning så er enterprise arkitektur et godt bud. De forskellige skoler der findes inden for begrebet enterprise arkitektur virker til at have indset at der findes en række forskellige grunde til at nedbryde enterprisen til forskellige domæner, hvori der findes artefakter som arkitekterne er ude på at afdække. Det giver enterprise arkitekterne mulighed for at finde frem til, hvordan enterprisens forskellige økosystemer fungere, og hvordan de kan optimeres til at give enterprisen mulighed for at krystalisere.

Artefakterne har stor indflydelse på, hvordan overblikket er for de forskellige domæner eller arkitekturer (de forskellige rammeværker der findes anvender forskellige betegnelser, men mener det samme), og det er en del af fremgangsmåden for at skabe et succesfuldt systemisk ledelsessystem på, da artefakterne bruges til at kommunikere viden og skabe forståelse mellem de forskellige individer i enterprisen.

Jeg anskuer rammeværkerne som de forskellige enterprise arkitektur programmer anvender som en form for krystalisering af systemtænkning, da rammeværkerne kræver at de forskellige dele af enterprisen bliver anskueliggjort som systemer, og i kraft af at de forskellige artefakter i rammeværkerne påvirker hinanden på kryds og tværs.

Hvordan kan systemtænkning anvendes til at give enterprisen mulighed for at opnå komparative fordele?

Sådan som jeg anskuer mulighederne ved anvendelse af enterprise arkitektur blandt enterpriserne giver det først og fremmest ved at der kan skabes et overblik over, hvordan de forskellige teams, afdelinger og grupperinger i enterprisens it-afdeling fungerer, og hvordan de kan optimeres i forhold til at levere de ressourcer som de andre dele af enterprisen efterspørger. Der findes forskellige synspunkter og terminologier for dette område, men generelt set bliver begrebet ”forretningen” brugt om de andre dele af enterprisen end it-afdelingen. Det giver på sin vis ikke megen mening at dele enterprisen op i henholdsvis it og forretningen da ingen af de to (eller sandsynligvis flere økosystemer) ville eksistere uden den anden fx ville forretningen med stor sandsynlighed ikke være i stand til at kunne levere sine services og kommunikere med kunden uden at der blev anvendt en form for informationsteknologi i enterprisen, og på den anden side så tjener it-afdelingen ikke pengene til vedligeholdelse og udvikling af dem selv.

Optimering finder sted ved at enterprisen er i stand til at enterprisen får implementeret it-baserede forretningsprojekter der er nødvendige for at enterprisen som helhed er i stand til at servicere sine kunder. Systemtænkningen der foregår ved anvendelsen af et enterprise arkitektur program er med til at understøtte at der findes en beslutningsplatform, hvormed beslutningstagerne er i stand til at træffer holistiske beslutninger, hvormed de forskellige dele af enterprisen bliver taget i betragtning i de situationer, hvor de ibf-projekterne skal overdrages til linje-organisationen, som så forhåbentlig vil gøre brugen af ibf-projektet til at opnå konkurrencemæssige fordele.

Konklusion

Efter min mening er enterprise arkitektur rammeværket et direkte afled af systemtænkning, men for at rammeværket kan være med til at understøtte en holistisk (dermed systemisk) beslutningsplatform kræver det at enterprise arkitektur programmet er designet til at støtte op om systemtænkning i praksis, hvilket gøres ved at chefarkitekten og enterprise arkitekterne er uddannet til at forstå, hvordan systemtænkning hænger sammen med ledelsesbeslutninger.