Udvidet arkitektur

Forretningens brug af enterprise arkitektur til at opnå en platform for informeret ledelse.

Jeg har tidligere udgivet et blogindlæg omhandlende fundament arkitekturen og den kontekst som enterprise arkitekturen omhandler. Vor tids store økonomiske krise har indflydelse på virksomheders konkurrenceevne på grund af manglende mulighed for låntagning, og samtidigt har forbrugerne stillet større krav til, hvordan de forskellige organisationer skal styres.

Når og hvis enterprise arkitektur programmet viser sig at skabe værdi i it-afdelingen kan det med tiden vise sig at være muligt at anvende teknikken på enterprise arkitektur programmet til, at give toplederne og mellemlederne mulighed for finde frem til der, hvor der findes optimerings potentiale samt anvende den information der er til rådighed om, hvordan de sociale, teknologiske og informationssystemer hænger sammen.

Hvis enterprise arkitektur gruppen arbejder med at skaffe verificeret viden til de forskellige forretningsledere, så vil det være muligt vil det være muligt for organisationens beslutningstagere at opnå informeret ledelse.

Informeret ledelse kræver dog at en række forskellige initiativer bliver lanceret på den rette tid og det rette sted, og der findes ingen garantier for at informeret ledelse sikrer organisationens overlevelse.

Den udvidede arkitektur bygger på fundament arkitekturen, og i udgangspunktet kræver det at rammeværket tilpasses således de rette artefakter bliver modelleret, de rette processer bliver grupperet og implementeret og de rette ledere.

Initiativer

Der findes forskellige initiativer der kan sættes i gang i forhold til at fremme informeret ledelse:

1. Arkitektur ledelsesgrupper der består af forskellige beslutningstagere der forstår begrebet enterprise arkitektur, og som støtter op om enterprise arkitektur programmet. Arkitektur og ledelsesgrupperne arbejder med at træffe beslutninger i forhold til udvikling af enterprise arkitektur rammeværket og fremgangsmåde i forhold til it og forretningen.
2. Forretningsarkitektur bliver defineret som en enhed for sig, men som anvender en udgave af enterprise arkitektur programmet.
3. Projektarkitektur der definerer projektets ydrer rammer i forhold til den arkitektur som projektet kommer til at indgå i. Projekterne indledes ved at der udfyldes et arkitektur dokumentet der forpligter de forskellige interessenter til at støtte op om projektet og den måde projektet indgår i.
4. Scenarieplanlægning der går ud på at finde frem til, hvad skal der ske, når eller hvis en eller så kræver det en høj grad af input fra forretningen, og at forretningen forpligter sig til at støtte op en holistisk plan der både understøtter forretningen, it og innovation. Med andre ord scenarieplanlægningen er bygget op omkring holistiske planer.
5. ”Organizational Capability Maps” der viser, hvordan organisationen kan tilgå problemstillinger i organisationen og organisationens domæne.

Konklusion

Hvis enterprise arkitektur programmet kan skabe succeser igennem fundament arkitekturen, så findes der muligheder for at enterprise arkitektur programmet kan modnes til at understøtte toplederne fx koncerndirektionen. Den information der produceres kan anvendes til at assistere beslutningstagerne med at træffe beslutninger der støtter op om at organisationens arkitektur er gearet til at få organisationen til at opnå de mål der er formuleret for den. For at enterprise arkitektur programmet kan modnes til at opnå ”udvidet arkitektur”, så vil det medføre at chefarkitekten bør igangsætte forskellige initiativer der understøtter en forretningsorienteret retning for enterprise arkitektur programmet, hvilket vil sige at der findes initiativer der understøtter en forandring i rammeværket og fremgangsmåden således de understøtter forretningens beslutningsprocesser bedre.