Sammenhængsledelse i kontekst.
Jeg har igennem uge tre publiceret tre blogindlæg omhandlende ”next generation architecture” eller det som jeg kalder for sammenhængsledelse. I realiteten omhandler konceptet sammenhængsledelse, at enterprise arkitektur anvendes som en ”driver” til at give forretningen et indblik i, hvordan de sociale strukturer, informationssystemer og teknologiske systemer hænger sammen. Der findes i den forbindelse tre niveauer for, hvordan enterprise arkitektur programmet kan anvendes til at give de forskellige beslutningstagere mulighed for at træffe beslutninger der er baseret på et informeret grundlag.
IT – afdelings synspunkt
Ydermere kan enterprise arkitektur være med til at give andre interessenter mulighed for at udføre deres arbejde hurtigere og af højere kvalitet. Jeg baserer hypotesen på situationer, hvor udviklere vil være i stand til at producere it-baserede forretningsprojekter hurtigere ved at de kender til det miljø, hvor projektet skal implementeres. Når udviklerne kender til de standarder og miljøer, hvortil projekterne skal implementeres, så kan det være med til at skabe værdi ved at projekterne ikke skal omprogrammeres.
Forretningens synspunkt
Fra forretningssiden giver det mening at anvende enterprise arkitektur ved kommunikation og opslag af viden, hvormed dem der arbejder med specifikke processer, hvor information skal udveksles er i stand til at levere de informationer der er interessante i forhold til beslutningstagning. Ligeledes forholder de tre blogindlæg sig til at der findes konkrete behov for styring af organisationens segmenter (det vil sige både it og forretningen) for, at organisationerne er i stand til at opnå de fordele der skal til for at kunne overleve i en verden, hvor konkurrencen er stigende, og muligheden for at tilgang til ressourcer fx i form af kredit er begrænset.
Konteksten
De observationer som jeg har gjort mig af de forskellige organisationers fremgangsmåder til implementering og vedligeholdelse af deres enterprise arkitektur programmer er baseret på, at organisationerne vil spare ressourcer på projekthåndtering, innovation og styring af de eksisterende informationssystemer. Dernæst kommer behov for styring af udviklingen af organisationernes muligheder ved at anvende informationsteknologi, og hvordan innovation og drift kan håndteres på den bedst mulige måde.
Konklusion
Jeg har igennem de tre blogindlæg antaget at behovet for implementering af enterprise arkitektur i mellemstore og store organisationer primært af drevet af, at organisationerne ser behov for arbejde med ressourcestyring med henblik på at optimere organisationernes forbrug af ressourcer, således den største mængde ressourcer er til rådighed for at organisationen kan opnå de målsætninger som beslutningstagerne har formuleret. Sammenhængsledelse omhandler så den måde, som organisationen modner sit enterprise arkitektur program på.
De tre indlæg:
CoherencyArchitect
EnterpriseArkitekten.com 
Hej Anders,
Først og fremmest tak for feedback.
Nu mener jeg ikke, at jeg har påtaget mig æren af at have opfundet begrebet sammenhængsledelse (coherency management). Jeg har dog en tildens til at skrive blogindlæg, hvor jeg antager, at de potentielle læsere har læst de samme bøger, artikler, white-papers som jeg har, hvormed jeg ikke altid får sat referencerne på. Det er en problemstilling, som jeg arbejder på.
På din opfordring har jeg gennemgået de tre indlæg der omhandler modenhedsniveauer i sammenhængsledelse samt det ”metaindlæg”, som du kommenterer her, og jeg har påført via kommentarer til indlæggene, begrebet sammenhængsledelse oprindeligt stammer fra Doucet et al’s bog om ” Coherency Management: Architecting the Enterprise for Alignment, Agility, and Assurance”.
Dog vil jeg pointere at de tre pågældende indlæg er baseret på, hvordan jeg anskuer de tre modenhedsniveauer som Doucet et al 2009 skriver om i kapitel 1.
PFTS.