Der findes mange forskellige aspekter af teknologi der har indflydelse på, hvordan fundament-arkitekturen kan udvikles, og være med til at skabe grobunden for modning af enterprisens arkitektur.

Et fokus på den teknologiske arkitektur er det som Doucet et al (2009, pp. 36-43) kalder for ”fundament arkitektur” (foundation architecture) der går ud på, at enterprise arkitektur bliver implementeret i en organisation med henblik på at identificere behov som forretningen har i forhold til at understøtte de behov som forretningen har i forhold til at kunne opnå de målsætninger som beslutningstagerne har formuleret for organisationen. Dermed sagt så er fokus på at standardisere it-arkitekturen, således software og services der på den ene eller den anden måde ikke er med til at skabe værdi for enterprisen vil blive udfaset. Dermed sagt så gælder det om at sætte initiativer i gang der fokusere på at identificere, hvilke applikationer der anvendes, og hvordan applikationerne bruges til at skabe værdi. Ligeledes vil projekter der relaterer sig til håndtering af processer. Normalt vil der være tale om processer der kan understøttes af it, og at enterprise arkitektur programmet kan give beslutningstagerne mulighed for at opløse de gamle processer og designe nye processer der er understøttet af de informationssystemer.

Van den Berg & Van Steenbergen (2006, pp. 108 -111) skriver om at der findes forskellige måder at identificere, hvordan arkitektur kan anvendes i forhold til at skabe resultater for organisationen. De to forfattere arbejder med fire forskellige potentielle placering i organisationshierarkiet. Generelt kan det siges at hvis beslutningstagerne anskuer enterprise arkitektur som værende en værdiskabende vil den være placeret således enterprise arkitekterne rapportere direkte til ledelsen. Når det kommer til fundament arkitekturen vil der være tale om en situation, hvor det bliver en nødvendighed at vise værdien ved anvendelsen af enterprise arkitektur programmet, hvormed chefarkitekten bør arbejde med at præsenterede leverancer, og resultater der demonstrere, at enterprise arkitektur programmet understøtter de mål der er formuleret for organisationen og deres beslutningstagere.

Men for at leverancerne skaber værdi, så kræver det at chefarkitekten er i stand til at forventningsafstemme med forretningslederne og it-lederen. Det handler om at blive enige om, hvilke resultater der skaber den værdi som de andre beslutningstagere går efter.

Men generelt ligger de to forfattere vægt på, at enterprise arkitektur programmet er af strategisk værdi, hvis organisationens beslutningstagere anskuer informationsteknologi som værende vigtigt, så kan enterprise arkitektur programmet også vise sig at være vigtigt for beslutningstagerne. Derfor gælder det om at få beslutningstagerne til at indse værdien af informationsteknologi, og dermed bør chefarkitekten arbejde tæt sammen med it-lederen for at igangsætte enterprise arkitektur programmet.

Konklusion

Enterprise arkitektur handler om at leverer værdi til forskellige interessenter. Enterprise arkitektur har forskellige modenhedsstadier, og typisk bliver enterprise arkitektur programmet sat i gang i organisationens it-afdeling, hvilket kaldes fundament-arkitekturen. Denne form for arkitektur handler om at leverer resultater der er relateret til at identificere muligheder for at optimere it-afdelingen. Desto mere et enterprise arkitektur program modnes, desto tættere sidder det på beslutningstagerne, og typisk vil der være tale om koncerndirektørerne der er forretningsorienteret. Styrken i enterprise arkitektur programmet er forventningsafstemning, kommunikation og overblik der er bygget op omkring verificeret information.