Jeg har haft lejlighed til at gennemgå de it-strategier som kommunerne skilter med på deres hjemmesider.  Jeg har forsøgt at finde frem til om it-strategierne som er formuleret af kommunale it-folk eller ”digitaliseringskonsulenter” (en titel ofte anvendt af kommunerne).

Kommunernes landsforening har udarbejdet et rammepapir der blandt kommer ind på emner som udvalg af kanaler som borgerne kan anvende til at komme i kontakt med kommunerne og hvornår projekterne implementeres i de forskellige kommuner. Visionen for KL er at kommunerne kan dele data med dele af staten vil det kunne medføre forbedringer.

Baggrund

Langt om længe har den offentlige sektor fundet ud af at den demografiske udvikling i Danmark vil have signifikant indflydelse på konstruktionen af samfundet. De store generationer der typisk har været orienteret det mod den sekundære økonomi. Det vil sige arbejdet i produktionsindustrien og lavere funktionær jobs osv.

Udviklingen betyder at disse årgange går på pension og de med en stor sandsynlighed ikke vil bidrage til statskassen, hvormed kommunerne og andre organisationer i den offentlige sektor ikke kan tænkes at få flere ressourcer til rådighed.

Derimod kan det tænkes at den offentlige sektor kommer til at bruge flere ressourcer og de kommer til at bruge deres ressourcer på en måde der understøtter pasning af de ældre. I debatten om konstruktionen af samfundet bruges begrebet ”varme hænder”. Udtrykket eller begrebet ”varme hænder” anvendes i forhold til at yde services som har med interaktion med mennesker så som ved rengøring af hjem, sygepleje, kontakt og samvær.

Teknologi – og digitalisering

Kommunernes landsforening (ofte forkortet til KL) har udformet et rammepapir der udpeger en række forskellige it-projekter som kommunerne bør implementere i deres respektive enterprise arkitekturer inden for 2015.

Teknologien er ifølge kommunerne selv og KL en mulighed for at kunne opnå besparelser og ifølge dem selv kunne frigøre ressourcer som kommunerne så kan fokusere på ”varme hænder”.

Resultater fra undersøgelsen

Jeg har fundet frem til følgende i undersøgelsen:

• De fleste kommuner i Region Sjælland har en digitaliseringsstrategi (10 ud af 17 havde en tilgængelig).
• Kun en ud af de 17 kommuner har offentliggjort, hvilke værdier kommunen forventer at indfri ved at sætte de forskellige projekter i gang.
• Kommunernes it-ansvarlige er usikre på, hvem de henvender sig til ved at formulere deres it-strategier.
• Kommunerne har ikke prioriteret at offentliggøre deres digitaliseringsstrategier. Kun én ud af i alt 17 kommuner havde strategien let tilgængelig på deres hjemmeside. 11 ud af de 17 kommuner havde så ringe en søgemaskine på deres hjemmesider, at man ved søgning ikke kunne finde digitaliseringsstrategierne. 10 kommuners digitaliseringsstrategier kunne findes via søgning på Google.
• Syv kommuner udstiller slet ikke deres digitaliseringsstrategi på hjemmesiderne.
• Kun syv ud af 17 kommuner omtaler it-projekter i it-strategien.
• Dataintegration (nævnes i strategierne 41%), ESDH (nævnes i strategierne 41%) og it-arkitektur (nævnes i strategierne 35%) er populære emner.

Temaer i it-strategierne

Mystiske definitioner

Greve Kommune anvender en underlig definition af it-arkitektur, hvor i kommunens it-strateger påpeger at it-arkitektur udelukkende omhandler standarder siden software nu om dage minder så meget om hinanden at det egentlig ikke rigtig har nogen betydning, hvilke applikationer der anvendes.

”Next Practice” der er et begreb som Sorø Kommune vil anvende i forhold til at sikre at gevinsterne ved digitalisering bliver realisteret. It-strategen eller digitaliseringskonsulenten har desværre ikke defineret begrebet udover at der vil blive holdt øje med visse teknologier der måske kan bruges til at forbedre kommunes processer. Der nævnes dog ikke rigtig nogen former for proces der understøtter identificering af nye teknologier.

Teknologi

• ESDH omtales som et emne der er relevant i forhold til borgerservice. Typisk anvendes ESDH-løsninger som arkiveringssoftware.
• Unified Communication (og som en undergruppe VoIP og vendskærmen-løsninger)
• Workflow software nævnes i mindre grad.

Økonomi

Kun én ud af 17 kommuner anvender økonomiske betragtninger i forhold til, hvilke økonomiske gevinster som de forventer at få realiseret som led af de it-projekter, som de vil investerer i.  Det er på trods af netop en bedre værdifastlægning og effektmåling flittigt nævnes i it-strategierne.

Den manglende værdi fastsættelse og effektmåling understøtter min antagelse om at kommunerne hidtil har haft utrolig umodne arkitekturer (i hvert fald i Region Sjælland).

Principper

En del af it-strategierne udsteder retningslinjer ved at eksponerer principper og pejlemærker, men de fleste af principperne er tydeligvis ikke udarbejdet efter smartmetoden, hvormed de forskellige principper ikke nødvendigvis bidrager med værdi eller mening.

Konklusion

Kommunerne har behov for at opprioritere deres kommunikation om, hvad de vil med deres digitaliseringsstrategier (læs som it-strategier). Det skyldes primært at de forskellige kommuner argumentere for at det fremover bliver en nødvendighed, at borgere primært skal henvende sig til kommunen via elektroniske løsninger. Det har dermed stor betydning for, hvilken rolle kommunen kommer til at spille i forhold til borgernes liv. Ligeledes må det siges at en del af kommunerne burde gentænke deres fremgangsmåde for at skabe ”open government” for der er mange ting i digitaliseringsstrategien der vil have indflydelse på kommunens konstruktion og kontekst til relationen.

Kommunerne bliver nød til at arbejde med problemstillinger med at kunne evaluere de projekter som de har valgt at investerer i som led af KLs rammepapir.

Det må ligeledes konstateres at kommunerne enten ikke ønsker at holdes til ansvar for de gevinster der forventes realiseret vedhjælp af investering i it eller at de ikke ønsker at vise borgerne vil penge der forventes at blive investeret.