Bogen ”The Technology Garden” handler om hvordan enterprisearkitektur kan anvendes til at skabe et fundament for afstemning mellem ”forretningen” og it-afdelingen.

På den måde understøtter bogen et indblik i anvendelsen af det Doucet et al. (2009) kalder for fundament arkitekturen.

Hvorfor?

Organisationerne er i dag mere og mere afhængige af informationsteknologik, og samtidigt bliver det dyre med tiden at udvikle og vedligeholdelse it-arkitekturen på grund af de systemer der allerede er investeret  i.  Der er flere litterære kilder der understøtte disse påstande et eksempel er værket af Chaffey et al (2009) og Doucet et al (2009). På den måde er antagelsen som Collins et al fremfører ikke uden hold i virkeligheden.

Investeringer i it føre til ”legacy”

I den forbindelse kommer Collins et al (2007) ind på at en af årsagerne til at it-lederne typisk står i en form for ”bad standing” blandt de grupper der findes i organisationen skyldes at når beslutningstagerne træffer beslutninger om at ændrer strukturer, opgaver eller generelt design af organisationen, så bliver det ofte sværere at ændrer it-løsningerne.

For at skabe et overblik over hvilke applikationer og deres tilsvarende problemstillinger har Collins et al anvendt en fremgangsmåde der understøtter opdelingen af systemer, så det bliver nemmere at håndtere problemstillingerne.

Collins et al ligger vægt på at investeringerne bør håndteres på samme måde som en investeringsportefølje, hvormed det handler om at pleje applikationerne og fravælge dem der ingen udviklingspotentiale er i forhold til skabelse af værdi for organisationen. Det handler om at kunne sammenligne ROI og ikke mindst risici ved investeringerne. En pointe som Collins et al fremstiller er at KPIerne og målingerne skal udstilles således det er synligt for beslutningstagerne uden for it-afdelingen at kunne få et indblik i hvad der reelt foregår. Det handler om værdi og risici for ikke at skabe den samt det handler om tro  og at se er at tro.

Arkitektur

I forhold til enterprisearkitektur kommer Collins et al ind på at rollen som artefakterne fra enterprisearkitektur funktionen spiller er at skabe et fælles sprog mellem de forskellige dele af organisationen, hvormed et fokus på forståelse af den it-afdelingens og de resterende organisations situation er i centrum. Hvordan kan den komplekse virkelighed kommunikeres og hvordan kan løsninger identificeres ud fra verdensbillederne? Denne opfattelse deles af Green & Bate der omtaler nødvendigheden for et fælles sprog. Ligeledes kommer Collins et al ind på at der findes en nødvendighed for at enterprisearkitektur funktionen skal være handlingsrettet, hvormed de artefakter og modeller der udarbejdes skal kunne anvendes af beslutningstagerne til at træffe reelle beslutninger på.

Fire mål & seks principper

Collins et al (2007, p. 148) behandler seks principper i deres værk.  De seks principper er bygget op omkring følgende:

1)    It-afdelingen skal have styr på det basale.

2)    Skab et fælles sprog.

3)    Dyrk forholdene til nøgle leverandørerne til it-afdelingen.

4)    Styr it-afdelingen som var det en portefølje for forretningen.

5)    Arbejd imod delte mål og målsætninger.

6)    Skab et ligeværdigt forhold mellem forretningen og it-afdelingen.

De seks principper har indflydelse på de fire mål i forhold til vægtningen. Til det anvender Collins et al en matrice som findes på side 148.

Mål:

1)    Skab tillid så ”forretningen” ser værdi i samarbejdet om at leverer stabile it-ressourcer.

2)    Forstå og reflekterer om forretningen igennem at tilbyde forretningen støtte igennem it-services som er differentieret, men de understøtter forretningsaktiviteterne.

3)    Engagere ”forretningen” igennem at binde it-afdelingen og forretningen tættere sammen på daglig basis, leverancer og forretnings og it-leverancerne.

4)    Skabe innovation igennem ”forretningen” og baserer innovationen på en forståelse af de forretnings muligheder og begrænsninger der eksisterer samt hvordan de to ting er forbundet til hinanden.

Konklusion

“The Technology Garden” værd at læse, og bogen præsenterer en række modeller der kan anvendes i forhold til at skabe sig et overblik over, hvor skoen trykker i forhold til at skabe et godt forhold til resten af organisationen. Modellerne kan også på sigt understøtte at it-afdelingen får den indflydelse der er nødvendig for at holistisk ledelse kan blive en realitet. Holistisk ledelse skulle så resulterer i konkurrencefordele.

Ligeledes er synet på enterprisearkitektur der præsenteres i bogen ganske interessant siden Collins et al fokuserer på enterprisearkitektur programmet skal være ”handlingsrettet” og dermed skal de artefakter og modeller der udarbejdes i enterprisearkitektur funktionen kunne anvendes af beslutningstagerne. På sin vis er det primære fokus for enterprisearkitektur programmet at skabe et fælles sprog på tværs af de mange funktioner en moderne it-afdeling består af. Sidst men ikke mindst så er det bemærkelsesværdigt at bogen kommer ind på en prioritering af de forskellige principper og målsætninger. Denne fremgangsmåde er en af de modeller der kan anvendes af de fleste it-ledere eller chefarkitekter til at udvælge projekter eller initiativer der skal få it-afdelingen på ret køl.

Kilder

Chaffey, D., 2009. E-Business and E-Commerce Management: Strategy, Implementation and Practice 4th ed., Financial Times/ Prentice Hall.

Collins, J. et al., 2007. The Technology Garden: Cultivating Sustainable IT Business Alignment, John Wiley & Sons.

Doucet, G. et al., 2009. Coherency Management: Architecting the Enterprise for Alignment, Agility and Assurance, International Enterprise Architecture Institute.

Green, N. & Bate, C., 2007. Lost In Translation, Evolved Technologist.