Det viste sig at være et ganske spændende arrangement som blev afholdt på IT Universitetet i København den 6. maj 2013. Der var tre oplægsholdere med hver deres perspektiv på enterprisearkitektur. På sin vis kan man være grov og opdele de foredragsholderne i to grupper. Den første gruppe som består af dem som primært anskuer enterprisearkitektur som værende et værktøj som anvendes i it-afdelingerne og så findes der gruppen som tænker, at enterprisearkitektur kan bruges til at håndtere større dele af organisationen med henblik på at opnå konkurrencefordele.

Uffe Donslund og Chris Potts kan karakteriseres som hørende til gruppen som mener at enterprisearkitektur programmet kan bruges til at optimerer hele virksomheden. Niels Terkelsen kan karakteriseres som værende i gruppen som anvender enterprisearkitektur til at støtte op om it-afdelingen. Min analyse er baseret på betragtninger af den måde som de forskellige oplægsholdere omtalte enterprisearkitektur på. Min analyse bliver præsenteret senere i blogindlægget.

Praktisk enterprisearkitektur

Uffe Donslund som er partner i konsulentvirksomhed Strand & Donslund holdte et oplæg omhandlende et større program i den offentlige sektor om at få styr på centrale (grund) data. Konkret var der tale om geografi og adresser som initiativet omhandlede.

Uffe Donslund præsenterede de forskellige leverancer som det enterprisearkitekturagtige projekt leverede til staten. Konkret var der tale om elementer fra Bernards EA3 Cube rammeværk. Uffe Donslund præsenterede omtalte specifikt dokumentationen af To-Be processer som vil have interaktion med den endelige it-løsning, informationsmodeller som løsningen skulle bruge på sigt og ikke mindst selve det tekniske lag om hvordan den fremtidige løsning skulle designes.

Ganske korrekt kom Uffe Donslund ind på at enterprisearkitektur ikke kan implementeres med et projekt, men er i sig selv et program til at understøtte forandring. Fremgangsmåden som Uffe Donslund kom ind på bestod af at udarbejde arkitektur artefakter for hvordan de forskellige informationsmodeller skal være designet for at virke konsistent fremadrettet. Uffe Donslund kom ind på at leverancerne fra enterprisearkitektur programmet skal være visuelt. I den forbindelse fremviste han en række UML og BPMN diagrammer som illustrerede hvordan datamodellen og forretningsprocesserne hang sammen.

Uffe Donslund kom ind på at den sværeste del af arbejdet med enterprisearkitektur omhandler implementeringsfasen.

En projektorienteret tilgang til enterprisearkitektur

Niels Terkelsen som arbejder ved Ministeriet for Forskning, Innovation og Højere Uddannelser som enterprisearkitekt kom ind på at der findes fire standardiserede initiativer som organisationen kan gøre brug af i forhold til at få sat gang i et enterprisearkitektur program:

1) Et rammeværk som i udgangspunktet vil være til at foretrække, hvis det er baseret på et standardiseret rammeværk.

2) It-styringsstrukturen skal være på plads. Der skal være en it-styregruppe på plads som har magten til at kunne afvise projekter og prioriterer it-projekter.

3) Der bør være fastlagt en projektmodel som foreskriver de forskellige faser som et projekt skal igennem.

4) En obligatorisk proces som alle kandidater til et it-projekt skal igennem.

I ministeriet havde Niels Terkelsen introduceret en tjekliste som bruges til at evaluerer alle it-projektkandidaterne efter. Alle projektlederne skal inden projektet sættes i gang deltage i en tre timer lang workshop, hvor projektet evalueres. Projekterne skal være i overensstemmelse med de tjeklisten, da de ellers ikke vil blive sat i gang. Niels Terkelsen kom ind på at mange af de spørgsmål som indgår i tjeklisten er baseret på dansk lovgivning, og hvis projektlederen ikke kan besvare spørgsmålet på tjeklisten så er it-projektkandidaten som regel ulovlig. Det betyder at han har mulighed for at afvise projektkandidaten.

Da Niels er den eneste enterprisearkitekt som arbejder i ministeriet og det at ministeriet gør brug af et af de offentlige rammeværker (antageligvis OIO-EA med STORM og FORM) så skal en del information udarbejdes. Den eneste måde som Niels Terkelsen er i stand til at få fat i den information er ved at få projektlederne til at udfylde den tjekliste som gennemgås på en tre timer lang workshop.

Konkret må det siges at det er imponerende at Niels Terkelsen er i stand til at kunne få adgang til så meget information og gemme det i sit EA bibliotek. Desværre nævnte Niels Terkelsen ikke, hvordan han kvalitetssikre sine data og hvordan han bruger de data han råder over til at kunne analysere og påvirke beslutningstagerne i ministeriets it-styrgruppe.

Enterprisearkitektur som et værktøj til styring af organisationens investeringsportefølje

Chris Potts var den sidste oplægsholder på arrangementet. Han kom ind på det organisatoriske design og hvordan enterprisearkitektur programmet kan bruges til at optimerer den it-investeringsportefølje som organisationen råder over.

Chris Potts kommer ind på emner som at den viden som et enterprisearkitektur program producerer kan bruges til at skabe mere værdi for organisationen. Chris Potts anskuer enterprisearkitektur omhandler at identificere og udvikle organisationens forretningsevner.

” Enterprise architecture is strategic capability.” – Chris Potts (2013)

Udover at omhandle begreberne it-ledelse og forretningsledelse, drift og udvikling så omhandler enterprise også den ånd (og kultur) som findes i organisationen.

” Enterprise is also the animal spirits of people that mixed with the labour, machines and the process of production” – Chris Potts (2013)

Der findes ligeledes en række interessante perspektiver i forhold til at de fleste organisationer bruger Porters værdikæde som et slags blåtryk til at opbygge deres organisation efter. Problemstillingen med Porters værdikæde er at den hverken opstiller strategi eller enterprisearkitektur i modellen.

“The design template for most enterprises in the world is the value chain as it was drawn by  Michael E. Porter” – Chris Potts (2013)

Chris Potts præsenterede hele fire modenhedsniveauer for, hvordan organisationer kan tilgå enterprisearkitektur programmet. Det fjerde niveau anvender enterprisearkitektur programmet til at kunne håndterer investeringer i organisationens værdikæde. Det handler om at bruge viden til at kunne stille spørgsmålet om hvorfor organisationen fungerer som den gør, men samtidigt står enterprisearkitektur programmet overfor den udfordring at det sjældent er folk i bestyrelsen som forstår, hvad enterprisearkitektur er og hvad det egentlig skal bruges til. Ligeledes vil de fleste enterprisearkitektur funktioner opleve udfordringer ved at der findes en række problemstillinger ved at organisationens enterprise forandrer sig samtidigt med at chefarkitekten og enterprisearkitekterne arbejder aktivt med at forme organisationens enterprisearkitektur. Ifølge Chris Potts vil de to domminerende kræfter i organisationens enterprise være effektivitet og innovation. Det vil være en fordel for enterprisearkitektur programmet, hvis chefarkitekten kan koble enterprisearkitektur programmet op til at understøtte innovation.

De tre foredragsholderes arkitekturstandpunkter

Niels Terkelsen tilhører skolen som understøtter at enterprisearkitektur programmet er til for at støtte op om it-afdelingen. Det er et klassisk ståsted for enterprisearkitektur, og man må beundrer at ministeriets enterprisearkitektur program har formået at kunne påvirke projektprocessen på den måde som det har gjort med de få ressourcer som det har til rådighed. På den anden side vil enterprisearkitektur programmet ikke kunne støtte op om innovation. På trods af dette gjorde Niels Terkelsen brug af EA3 Cube rammeværket til illustrere forholdet til de rammeværker som han selv anvender. Jeg anskuer EA3 cube rammeværket som værende et rammeværk som støtter op om enterprise engineering skolen. Ligeledes er rammeværket udarbejdet af Scott A. Bernard som arbejder med det føderale rammeværk for Amerikas Forenede Stater som netop understøtter at organisationer kan og skal forandres igennem enterprisearkitektur programmet.

Chris Potts er via sine argumenter en tilhænger af at enterprisearkitektur programmet bruges andre steder end organisationens enterprise. Chris Potts tilhører derfor enterprise engineering skolen.

Uffe Donslund referede i sit foredrag ofte til EA3 kuben. I den forbindelse kan det tolkes som værende at han læner sig op af enterprise engineering skolen. Ligeledes virkede de eksempler som han brugte i foredraget som værende ideer som kan fortolkes som værende en del af enterprise engineering skolen.