IMG_4594

EA i teori og praksis

John Gøtze præsenterede et oplæg omhandlende begrebet enterprisearkitektur. I den forbindelse kom John Gøtze ind på at der nu findes en body-of-knowledge om enterprisearkitektur og de bøger som i øjeblikket er tilgængelig på bogmarkedet.

En af de pointer som John Gøtze kom ind på var at generelt arbejder de forskellige teoretikere arbejder med begrebet BITA (afstemning mellem IT og forretningsenhederne).

Ifølge John Gøtze bør fokus for enterprisearkitektur være mere end blot tale om afstemning af IT og forretningen. Fokus for afstemningen er ved at arbejde ud fra en fælles vision, hvortil han henviste til Doucet et al (2009).

Fokus ved afstemning mellem forretningsenhederne og IT sker ved at der findes en fortælling som kan formidle visionen. Et eksempel er principper og andre er fortællinger. John Gøtze brugte et eksempel fra Kazakstan, hvor de i den offentlige sektor, hvor de havde investeret i et EA program begyndte at arbejde med fortællinger om heste, hvilket skyldes de kulturelle normer.

Begrebet ”enterprise” dækker begrebet virksomhed og de strukturer som involverer begrebet virksomhed. Det kan være organisationsstrukturer, produktstrukturer, innovationsmodeller, ledelsesmodeller, kommunikationsstrukturer mm.

Begrebet arkitektur som i et fokus for enterprisearkitektur brugte John Gøtze tre definitioner, men i udgangspunktet var de vigtigste ISO/IEC 42010 (2011) og Wagter et al (2005). Generelt så er jeg større tilhænger af Wagter et al (2005) som definerer enterprisearkitektur som sammenhængene mellem principper og modeller som bruges til udvikling og herunder infrastrukturer, organisatoriske processer også videre.

Herefter kom John Gøtze ind i diskussionen om enterprisearkitektur begrebet, hvortil man kunne bruge Frank Lloyd Wrigts tilgang til at dekonstruerer en kasse. Fokus i processen er at finde frem til hvem som egentlig ejer de processer og mekanismer som organisationen gør brug af. I dette tilfælde kom John Gøtze ind på NEM-id til virksomheder, hvor SKAT, bankerne og staten generelt arbejder med et fokus som tangerer til at være at kunderne og borgerne er til for dem og ikke den anden vej rundt.

John Gøtze kom frem til at enterprisearkitektur kan være mange ting. Et andet perspektiv som John Gøtze kom ind på var arbejdet med fokus som MIT anvender kaldet ”Total Digitation”. Denne fremgangsmåde er ifølge John Gøtze tayloristisk og fremgangsmåden er for snæversynet til at skabe den rette mængde værdi. I forhold til digitalisering så kan det forventes at inden for en årrække ikke vil være en IT-strategi i virksomhederne, eller som John Gøtze sagde ”Hvor mange virksomheder har egentlig en elektricitets strategi?”. Dette var en hentydning til at IT bliver mere og mere et standardiseret produkt (eller gode) som virksomheder indkøber fx igennem en SaaS eller PaaS model. Derudover forventer John Gøtze at IT-strategien bliver mere og mere integreret i marketingsstrategien eller den generelle forretningsstrategi.

 Sommerskolen

I forhold til det danske marked kom John Gøtze ind på at TOGAF (The Open Group Architecture Framework) er alt for stor og for meget fokus på metode. Min egen opfattelse er TOGAF omhandler hvad man skal, men ikke hvordan man skal gøre det. John Gøtze kom ind på at det er op til den enkelte at finde deres fremgangsmåde.

Standarder er et af kerne elementerne i et enterprisearkitektur programmet er standarder. I følge John Gøtze er der mere end 400 grupperinger på verdens plan som udgiver standarder til IT. Standarder går igennem alle enterprisearkitekturens lag, og her henviste John Gøtze til EA3 Cube framework som Scott A. Bernard har udarbejdet og som anvendes i Carnegie Mellon universitetets certificeringsprogram.

”EA is a metamodel for the whole enterprise” – John Gøtze

Den amerikanske føderal regering har indført lovgivning fra 1996 kaldet Clinger – Cohen Act. Lovgivningen er gældende for den offentlige sektor. I den forbindelse kom John Gøtze ind på at den nye fremgangsmåde som den amerikanske føderal regering har indført en EA fremgangsmåde. Fremgangsmåden er baseret på EA3 Cube-rammeværket. Rammeværket har nogle modifikationer som omhandler anvendelsen af shared services på tværs af de forskellige offentlige insitutioner.

Den definition som John Gøtze anvendte for begrebet enterprisearkitektur er at det består af seks kerne elementer så som styring (governance), artefakter (artifacts), værktøjer (tools), metode (methodology) og best practice.

Ifølge John Gøtze er Finland et af de lande som vækster mest i forhold til anvendelse af enterprisearkitektur. Det skylds blandt andet et initiativ som er stedfastet ved lov om at de forskellige offentlige institutioner skal have enterprisearkitektur og at de skal anvende enterprisearkitektur programmet, når de først har det. Ligeledes er tilgangsvinklen meget decentral. På den anden side kunne John Gøtze fortælle at finnerne også er langt fremme set i forhold til antal videnskabelige artikler som bliver publiceret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s