Taxabranchen er på mange måder en interessante branche at se på i forhold til ”disruptive” teknologier der påvirker den måde, som de enkelte virksomheder er i stand til at agere i forhold til sine konkurrenter og især de helt nye konkurrenter der på grund af nye teknologier kan gøre entré på et markedet der har været delvist beskyttet via lovgivning og delvist beskyttet på grund af store kapitalkrav til indkøb af biler og certificering af personale.

Über er en af disse teknologier der også har gjort sin entré på det danske marked, hvilket har gjort det muligt for mindre virksomheder at udvikle nye forretningsmodeller der understøtter den eksisterende vognmænd. Det har betydet at virksomheden Drivr der har udviklet en app, back-end system og en forretningsmodel til at understøtte vognmændene har kunnet vokse og udvikle sig i takt med den efterspørgsel som der har været i Europa.

Dette blogindlæg vil tage sit udgangspunkt i den forretningsmodel der gør sig gældende for virksomheden Driver, og til dette formål vil Business Model Canvas blive anvendt. Modellen blev udviklet i 2010 af Alexander Osterwalder og Yves Pigneur og opdeler en virksomheds forretningsmodel i 9 komponenter.

Forretningsmodellen

Nedenfor er Drivrs forretningsmodel skitseret ud fra en AS-IS betragtning.

Key Partners

Drivr har en række forskellige partnere der alle er nødvendige for, at Drivr vil være i stand til at skabe værdi for sine kunder:

• Udvalgte taxaselskaber.
• Udvalgte bilselskaber.
• Uddannelsesinstitutioner der leverer kompetente medarbejdere.
• Apple.
• Google.
• Microsoft.
• Revisorer.

Key Activities

Drivr udvikler primært en platform som primært består af stille en applikation med et bagvedliggende informationssystem til rådighed. Den anden del af platformen består af brugerkendskabet, hvor en række slutbrugere kender til applikationen som kan bruges til at skaffe adgang til en taxa.

Key Resources

For at Drivr kan skabe værdi for taxaselskaberne og for slutbrugerne så anvendes følgende ressourcer i Drivr:

• Medarbejdere:
  • Softwareudviklere-
  • Designere (UI/UX).
  • Marketingspecialister/generalister.
  • Sælgere.
• Teknisk platform.
• Varemærke.

Value Proposition

Drivr skaber værdi for taxaselskaberne og for slutbrugeren ved at stille en digital platform til rådighed og skabe kendskab til apps til de enkelte smartphone platforme, som skal lede til:

• Flere ture og mindre spildtid.
• Flere kunder kan hurtige tage kontakt og bestille.
• Fleksibel styring af vognflåde.

Channels

Drivr giver adgang til slutbrugerne (kunderne til taxaselskabet) via den nedenstående kanaler:

• Apple Appstore.
• Google Play.
• Windows Store.

Drivr giver dertil adgang til en informationssystem via hjemmesiden, hvor det er muligt at få oprette brugere og vogne til bilflåden.

Customer Relationships

Langvarige. Drivr satser på partnerskaber.

Customer Segments

Taxaselskaber i mellemstore og store byer i Europa og slutbrugere der har behov for transport.

Cost Structure

Drivr har dertil en række omkostningsstrukturer:

• Udgifter til reklamer rettet imod forbrugere.
• Udgifter til reklame rettet imod taxaselskaber.
• Udgifter til løn.

Revenue Stream

Drivr har dertil en række indtægter for at kunne få udviklet platformen og for at opretholde organisationen; og disse er som nedenstående:

• Indtægter via andel per tur Drivr generere for den enkelte vognmand.
• Abonnement.

Analyse

Drivr har mulighed for at udvikle sin forretningsmodel for at opnå en højere markedsandel, mere profit og ikke mindst for at realisere sin vision om et bedre og mere intuitivt transportsystem.

Drivr har allerede en teknisk platform der fungere så godt at taxaselskaber er villige til at udskifte deres velkendte gamle systemer til fordel for Drivr, men der er plads til udvikling.En af de visioner som Drivr har er at understøtte bæredygtig transport og derigennem sænke CO2 udladningen fra biler og andre køretøjer. Et biprodukt som den tekniske platform som Drivr har udviklet kunne være at taxakunderne kan bestille den mest ”økovenlige” tur, hvor det er den nærmeste vogn der får turen og samtidigt kan det formodde antal kilo CO2 udledning fremgå i en kørselsoversigt som taxakunden har online eller via APP’en.

Drivr kunne udstille flere API’er til sin tekniske platform, hvorfra data kunne trækkes om de enkelte taxature og hvor lang tid dette tager, så byplanlæggere med flere ville kunne få adgang til disse data, når udvikling af storbyer og infrastruktur skal evalueres.

Drivr kan med sin platform skabe integration til bl.a. platforme og social netværk, hvor den nye funktion i slutbruger appen også indikerer at ETA bliver en funktion som kan deles, hvormed andre ligesindede kan dele en transport sammen, hvis de ser det på et af de sociale netværk som Facebook, Google+, LinkedIn og Twitter.

Drivr kan med sine forretningsrettede portal udvikle integrationer til forskellige typer regnskabssystemer og ERP-systemer så som Microsoft Dynamics eller tilsvarende.

Konklusion

Drivr står stærkt, men taxabranchen er en branche der er under pres fra forskellige faktorer som for eksempel Über der presser taxabranchen i en række markeder, herunder en del af de markeder som Drivr konkurrerer på. Drivr har mulighed for at anvende sin platform til at presse gamle irrelevante teknologier ud af markedet og skabe partnerskaber med de taxaselskaber der er i stand til at tænke anderledes og tilpasse sig de forretningsbehov som slutbrugerne har for hurtigt at få skaffet sig adgang til et transportmiddel. Integration til de forskellige sociale netværk så som til økonomisystemer der anvendes, så antallet af ture og regninger kan arkiveres i de rette systemer.

Kilder

1. Ostwalder & Pigneur, 2010, The Business Model Canvas.
2. Drivr.com