Der findes flere forskellige syn på, hvordan organisationer kan designes, og hvordan de skal designes. I udgangspunktet omtales det ofte at forretningsenhederne og deres beslutningstagere skal deltage i forhold til at designe anvendelsen af IT-infrastruktur, og den moderne IT-leder skal påvirke beslutningstagerne i forretningsenhederne til at anvende informationsteknologierne mere hensigtsmæssigt set i forhold til designet af organisationen. Et alternativt perspektiv kan være at beslutningstagerne i forretningsenhederne ikke har de fornødne kompetencer, ressourcer eller overblik til at designe den fremtidige organisation så den bedst muligt kan håndtere konkurrenterne og samtidigt opnå konkurrencefordele.

Konkurrencefordele er alfa og omega for organisationer både i den offentlige og i den private sektor, og det skyldes at de fleste organisationer nu om dage vil opleve, at konkurrenter kan gøre sit indtog på organisationens markedsandele eller indtog på ressourcer som organisationen råder over, og derfor kan er organisationsdesign, enterprisearkitektur, forretningsarkitektur og løsningsarkitektur (herunder infrastrukturarkitektur) bruges til at designe bedre muligheder for organisationen også i forhold til forretningsudvikling og til at lede organisationen ud af kriser.

Store komplekse organisationer

Der findes en række interessante perspektiver ved store og komplekse organisationer, som tidligere nævnt, kan det vise sig at størrelsen og den medfølgende kompleksitet kan gøre det meget svært for de forskellige beslutningstagere at danne sig det nødvendige overblik over de forskellige dele af organisationen, og hvordan de hver især bidrager til at skabe værdi for organisationens kunder (for den offentlige sektor brugere og borgere).

Derfor kan de forskellige ressourcer der er til rådighed ikke altid bruges på en måde der understøtter en organisatoriske udvikling der understøtter tilpasning til de muligheder der findes på markedet. I store komplekse organisationer kan det ligeledes vise sig at der mangler en sammenhængende kraft på grund af diversificerede forretningsområder og beslutningstagere, hvilket kan betyde at udbyderen af den fælles infrastruktur kan vise sig at være den bedste facilitator af viden om udviklingen.

Et bud på en forretningsenhed der understøtter udbud af infrastruktur er IT-afdelingen der i de fleste store organisationer kontrollere driften og udviklingen på en række af de forskellige store IT-løsninger og i den forbindelse har IT-afdelingen indsigt i en række forskellige systemer og processer som IT-løsningerne understøtter. IT-afdelingen understøtter herudover med en række forskellige komponenter der er nødvendige for at forretningsenhederne kan fungerer:

• Netværk.
• Slutbruger enheder (bærbare PC’ere, stationære computere, telefoner).
• Software og back-end systemer.
• Hjemmesider.

Behovet for ovenstående giver IT-afdelingen et vist kendskab til, hvordan organisationen hænger sammen.

Indsigt i forretningsenhederne

IT-afdelingen kan derfor via den rolle den har være med til at facilitere og orkestrere forandringer i organisationen, men det vil typisk også lede til at IT-afdelingen rådgiver ud fra eksisterende forhold, da IT-afdelingen i givet fald bliver nødt til at udfordre sig selv på, hvordan den anskuer sig selv i forhold til organisationen og de værdier som IT-afdelingen kan bidrage med i forhold til udvikling af organisationen. Der findes dog visse ulemper ved denne fremgangsmåde:

• Rådgivningen tager udgangspunkt i legacy-valg.
• Rådgivning tager udgangspunkt i IT-løsningernes mulige udvidelser, men ikke i fremtidige løsninger og deres muligheder.
• Rådgivning vil tage udgangspunkt i hvad der kan driftes i organisationen med eksisterende kompetencer.

Fordelen ved at anvende denne fremgangsmåde frem for ingen er at der kan skabes en form for samlede rådgivning der giver mulighed for at påvirke forretningsenhederne til at udvikle sig ud fra noget der minder om en samlet retning.

Fra reaktiv rådgivning til proaktiv rådgivning

Organisationen kan udvikle sig fra en reaktiv rådgivning til en proaktiv rådgivning af de forskellige forretningsenheder, også når det kommer til rådgivning hvor der tages udgangspunkt i den eksisterende infrastruktur i organisationen, og hvor det er IT-afdelingen der står for at håndtere rådgivningen. Dette kan ske ved at IT-afdelingen orienterer sig forskellige trends der forventes at påvirke organisationen som for eksempel:

1. Hvilke teknologier der er modne at anvende.
2. Trends der påvirker forretningsområder så som mobilitet, sociale medier, skyen, og big data.
3. Der opbygges en konsulentfunktion der kan rådgive forretningsenhederne.

Konklusioner

Det er muligt at designe organisationen ud fra den IT-infrastruktur der findes i organisationen, men det medfører også problem ved at rådgivningen vil tage sit udgangspunkt i teknologier, som organisationen allerede råder over, hvilket medfører at den rådgivning der udbydes af IT-afdelingen vil fører til at de muligheder organisationen reelt ville kunne få ikke realiseres.

Fremtiden bør ikke være baseret på valg og investeringer foretaget i fortiden. Derimod bør strategisk rådgivning tage sit udgangspunkt i hvad der er muligt, men også i forhold til de muligheder der findes i forhold til at finde IT-løsninger der understøtter en hensigtsmæssig forretningsmæssig udvikling.

IT-afdelingen kan påbegynde arbejde i retning af en proaktiv fremgangsmåde der understøtter at forretningsenhederne bliver rådgivet i, hvad der forventes at de kan skabe størst værdi ved at gøre i fremtiden frem for at sikre gevinstrealisering frem for at fastholde sig gamle modeller og investeringer.