En af de vigtigste komponenter set i forhold til arbejdet med at eksekvere en strategi er kommunikation. Kommunikation kan håndteres på forskellige måder og kommunikation vil med en hvis sandsynlighed også variere fra organisation til organisation og fra strategi til strategi. Set i forhold til massekommunikation og personlig rettet kommunikation kan der være flere forskellige parametre som spiller ind, men fælles for dem alle er, at budskabet skal være let at huske, og informationen skal derfor ofte formuleres, så den rette mængde information bliver kommunikeret ud til de rette interessenter og interessenterne forholder sig til informationen på den tiltænkte måde. Principper kan bruges til at kommunikerer en række forskellige typer strategier, men i udgangspunktet bør strategierne være bakket op af underliggende historier og dokumenter, da principper i udgangspunktet kun kan anvendes mindre typisk usammenhængende historier, hvis de vel at mærke ikke præsenteres som en samlet fortælling. Principperne skal med andre ord indgå i en fortælling, men først og fremmest bør et princip være formuleret på god måde og sprede de rette informationer.

Dette blogindlæg tager sit afsæt i teknologistrategier, men ligesom alle andre typer strategier, så har teknologistrategien kun betydning, hvis beslutningstagerne eksekvere den i de øjeblikke, hvor de udøver deres beslutningskompetence. Det vil påvirke evnen til at investerer i de rette teknologier.

Princip

Et princip er kendetegnet ved at det er kort og det er til at huske, det skal være tidsbestemt, det skal være  (Greefhorst & Proper, 2011). Ydermere bør et godt princip være bygget op omkring SMART fremgangsmåden (Greefhorst & Proper, 2011), da man på den måde vil være i stand til at kunne verificere om princippet kommunikere et budskab ud som de forskellige interessenter kan rette sig efter. Ligeledes om princippet opstiller et rationale og hvornår det er bedst at fravige fra princippet.

SMART står for specifikt, målbart, opnåeligt, relevant og tidspecifikt og fremgangsmåden bør kunne gøre princippet muligt at kommunikere et budskab om den ønskede adfærd ud til interessenterne på en på en mere effektiv måde.

Der er klar forskel på et princip, et credo og et slogan (Greefhorst & Proper, 2011). Forskellene ligger i, hvor godt det enkelte princip er valideret og at princippet ikke fokusere på en specifik teknologisk løsning. Et princip ligger op til en adfærd.

Et credo er en ed eller et udtryk for en tro på at noget hænger sammen på en bestemt måde, og i givet fald vil interessenterne kunne forholde sig til et specifikt produkt eller platform eller en tro på at noget er rationelt at gøre, men et credo giver ikke modtageren den information der er nødvendig for at kunne træffe en oplyst beslutning. Et princip er abstrakt, et credo er en mindre abstrakt, men ringere formuleret end et princip. Et credo er en tro og det kan påvirke handlemåde, og dermed sagt så mangler SMART – fremgangsmåden. Handlemåden vigtigst i forhold til styring og strategi.

Et slogan er det absolut mindst abstrakte og det består i hovedregel af en enkelt sætning. Der ligesom med et credo ingen beskrivelse af konsekvens, og et slogan er ligeledes rettet mod en specifik type teknologi. Abstraktionsniveauet gør at anvendelsen af det enkelte credo ikke kan anvendes som en ledelseskontekst. På den anden side kan man argumentere for at hellere at have et slogan som for eksempel ”vi køber Microsoft produkter fordi, vi ved, hvordan produkterne virker” vise sig at være bedre end ingen ting fordi det giver interessenterne en fornemmelse af en retning og et rationale bag beslutningerne der træffes.

Fortælling

Tom Graves (2011) er af den holdning at en strategi bør være en fortælling med et narrativ der gør det muligt at kommunikere en mening og retningslinje ud til interessenterne i organisationen. For at kunne kommunikere strategien (og dermed principperne ud) bør en fortælling laves og den skal sidenhen kommunikeres til dem der skal ændre adfærd.

Sammenhænge til historier

Set i forhold til andre og typisk mere traditionelle fremgangsmåder for formulering af strategier er en principbaseret fremgangsmåde mere krævende, hvilket skyldes at de forskellige budskaber typisk vil kunne udgøre et større dokument, og de skal derfor kunne omformuleres, så de enkelte principper beskriver konsekvenser for ikke at følge dem og ikke mindst det rationale som ligger bag behovet for at have princippet. Et godt princip er også tidsbestemt. Det bruges i forhold til at kommunikere, hvornår princippet eventuelt kan fraviges, og i hvilke situationer, og hvornår princippet skal opdateres i forhold til den situation, som organisationen befinder sig i. En strategi har til formål at sætte rammerne og drive en organisation tættere på et ønsket mål, og strategien vil oftest indbefatte, at organisationens forskellige interessenters adfærd bliver rettet imod et fordelagtigt i forhold til de målsætninger der er fastlagt for organisationen.

Principperne skal kommunikere god (og gerne logisk) mening og en ønskværdig adfærd. Adfærden bør på sigt kontrolleres og understøttes, så de personer der ikke handler efter princippet bliver udsat for sanktioner eller helt forlader organisationen. Der bør være konsekvens for dem der ikke følger princippet i deres handlemåde, men der bør også være en form for belønning og påskønnelse af de interessenter (beslutningstagere) der handler efter princippet. Min antagelse er at de forskellige interessenter typisk vil være bedre til at huske en fortælling frem for et konkret princip.

Konklusion

Principper kan anvendes til at sætte rammen for kommunikation af vigtige beskeder eller forholdsregler der er nødvendige for at understøtte en organisationsforandring. Principper bør dog i så høj en grad det er muligt være baseret på SMART – fremgangsmåden fordi det giver principperne bedre forhold at understøtte behovet for vejledning som interessenterne har i de situationer, hvor de skal træffe beslutninger.

Principper kan kommunikeres ud som et led i en fortælling, hvilket burde understøtte at de forskellige interessenter vil have lettere ved at huske hvilken retning, som organisationen bør bevæge sig hen, men også i forhold til, hvordan organisationen kan komme derhen.

Kilder

Graves, Tom. The Enterprise As Story: The Role of Narrative in Enterprise-Architecture. Tetradian, 2012.

Greefhorst, Danny, and Erik Proper. Architecture Principles: The Cornerstones of Enterprise Architecture. 1st ed. Springer, 2011.