Der findes ofte en række problemstillinger der relaterer sig til at organisationer adoptere en teknologistrategi. Teknologistrategien udstiller et sæt retningslinjer for, hvilke typer teknologier som organisationen fremadrettet vil anvende. Det afgrænser (i teorien) beslutningstagerne i at kræve indkøb af software, hardware eller andre former for teknologier der ikke understøttes af teknologistrategien. Afgræsningen er med til for at mindske kompleksiteten for administration, vedligeholdelse og udvikling på organisation it-applikationsportefølje. I sidste ende kan det føre til en bedre udnyttelse af organisationens ressourcer og en bedre omstillingsevne. Begge er nødvendige i forhold til at understøtte de fleste organisationers mulighed for overlevelse i et stadig turbulent marked.

Retningslinjer

Teknologistrategien udstikker retningslinjer for, hvilken teknologier der bør investeres i. Retningslinjerne begrænser mulighederne som de forskellige beslutningstagere har mulighed for at investerer i. Det kan medføre utilfredshed blandt medarbejdere i de forskellige forretningsenheder, at de ikke må indkøbe den teknologi der typisk vil passe rigtig godt i deres specifikke kontekst, men på sigt ville øge kompleksiteten i it-landskabet godernes gøre det svært at administrere og vedligeholde. Utilfredshed kan typisk påvirke det politiske aspekt.

Det politiske aspekt

Ud fra en politisk betragtning kræves der enighed. Enighed kræves for at undgå at skygge-it spredes på tværs af organisationernes enheder. Dermed sagt så bliver beslutningstagerne nød til at være enige om at de ikke vil godkende indkøb af applikationer, hardware, middleware eller anden teknologi, som ikke er en del af teknologistrategien. De vil ligeledes sikre sig at lavere arrangerede mellemledere ikke godkender indkøb eller acceptere at anden teknologi end den accepterede bliver implementeret.

Chefarkitekten, teknologidirektøren (CTO) og it-direktøren (CIO) bør samarbejde om at kommunikere budskabet ud til eksisterende mellemledere og nye mellemledere der kommer til organisationen, og at handling følges op ved at individer der forbryder sig mod reglerne bliver orienteret og irettesat.

Skygge-it

Skygge-it er antistoffet til en effektiv teknologistrategi, da it-landskabet vil opleve at blive mere komplekst med at en række teknologier bliver indkøbt og implementeret uden at de rette individer som for eksempel enterprisearkitekterne bliver orienteret, hvormed viden om processer, applikationer og risici ikke bliver opdateret. Skygge-it indebærer dermed problemstillinger for organisationen i form af skjulte udgifter, forkert anvendelse af ressourcer, men også øgede risici i form af det ikke nødvendigvis er personer der ved, hvad de gør, der står for at administrere applikationerne. Udover det typisk vil medføre øgede omkostninger, så vil det også have betydning for organisationens omstillingsparathed. Samtidigt er skygge-it et symptom på, at der ikke er enighed mellem topledelsen og mellemledelsen. Ligeledes kan det betyde der ikke findes de rette kontrol (opfølgning) på de aktiviteter der indsættes.

Styregruppe

Beslutningstagerne bør mødes på jævnlig basis. De bør tage stilling til hvordan de forskellige organisatoriske enheder kan arbejde bedre sammen, hvis toplederne, men specifikt mellemlederne støtter op om samarbejdet.

Styregruppen bør i den forbindelse samarbejde om at få udarbejdet roadmaps der kan bruges i forhold til at finde frem til, hvad organisationen bør være inden for et givent tidsrum, og hvilke konkurrenceevner det forventes, at organisationen har til rådighed. Ud fra disse informationer kan et teknologisk roadmap udarbejdes. Teknologiske roadmaps kan udpege, hvilke trends der er relevante at investerer i.