Vi er i en brydningstid. Den internationale kredit og finanskrise har betydning i forhold til ændringer i markeder og på den måde påvirkning af de handlinger og målsætninger som virksomheder og andre organisationer har. Organisationer og individer der presses på grund af markedsforholdene til at finde på nye ideer, nye måder at gøre ting på og ikke mindst nye produkter der kan skabe nye markeder. Udover dette findes begrebet disruptive technologies der som navnet angiver skaber friktion ved at leverer teknologier der gør organisationer i stand til at levere noget nyt.

Fra tiden til anden bliver en ny teknologi lanceret som får signifikant indflydelse på, hvordan mennesker har mulighed for at gøre ting og det påvirker markederne ved, at nye aktører er i stand til at kunne leverer produkter og ydelser som virksomheder, organisationer og forbruger kunne tænke sig at have behov for. Der findes både åbne modeller og lukkede modeller for at skabe innovation.

Disse teknologier har indflydelse på, hvordan organisationer kan gøre ting så som salg, kommunikation, service med sine kunder. I denne kontekst vil jeg se på, hvordan et enterprisearkitektur program kan understøtte organisationens mulighed for at udvikle sig og ikke mindst servicere kunderne (eller i den offentlige sektor klienterne). På grund af teknologiernes indflydelse på, organisationernes mulighed for at servicere sine kunder eller klienter, så bliver det nødvendigt for organisationen at få undersøgt, hvilke teknologier det kunne være tale om, og hvordan de egenskaber som teknologierne medføre kan opnås i organisationen. Forstyrrende teknologier kan naturligvis opstå uventet, og dermed kan organisationen ikke forberede sig på at de kommer. I disse tilfælde vil det være nødvendigt for organisationen at have en funktion (team eller afdeling) klar til at kunne evaluere, hvordan teknologien kan implementeres og organisationerne vil være i stand til at høste fordelene som teknologien giver. En sådan funktion vil med fordel kunne bestå af enterprisearkitekter, løsningsarkitekter og informationsarkitekter.

Forstyrrende

Teknologier har indflydelse på, hvordan organisationer er i stand til at kunne leverer produkter og services. Et eksempel på en disruptive technology vil være de tablet computere der blev lanceret i 2008 – 2009. Under danske forhold kom det nærmest bag på de to landsdækkende banker (Nordea og Danske Bank) som hver især satte udvikling i gang for at udvikle apps så deres kunder ville kunne tilgå deres netbank igennem tablet computerne (primært iPads).

Et andet perspektiv på tablet computeres indvirkning som forstyrrende teknologi vil være at mange udviklere stiftede virksomheder der primært havde til formål at udvikle applikationer til tablet computere (og andre berøringsfølsomme enheder), der opstod som konsekvens af iPads popularitet, opstod et nyt marked, hvor softwareudviklere kunne udvikle apps til.

Clayton M. Christensen har igennem sin forskning nået frem til, at disruptive innovations typisk opstår ved at nye markedsaktører kommer ind på markedet. Det sker ofte ved at de nye markedsaktører producerer produkter til de mindre lukrative markedssegmenter og typisk er produkterne ikke nær så omfangsrige eller besidder nær så mange funktioner som de eksisterende.

De nye produkter er tilgængelige ved at de ofte er blevet billigere at producere, og sker ofte ved at en ny teknologi er blevet gjort tilgængelig for de forskellige aktører på markedet. De har lært at producerer produkter billigere enten ved at finde nye måder at producere det på og typisk har produkterne færre funktioner. De nye måder at producere på kræver ofte også en anden måde at tænke på, hvilket betyder at de eksisterende markedsaktører (der typisk producere mere teknisk avancerede produkter som henvender sig til de mere lukrative kundesegmenter) ofte skal omstille sig til forandringerne.

Omstillingen fra at anvende eksisterende praksis og produktionsteknikker giver ofte mindre og nye markedsaktører mulighed for at gøre deres entré.  De ældre markedsaktører har typisk investeret en del af deres ressourcer i optimering af processer der er centreret omkring teknologier der er tilpasset de gamle markedsforhold.

Arbejdet med at omstille en større kompleks organisation der har investeret i forretningsprocesser og teknologier til de nye markedsforhold kan gøre øvelsen noget dyr, og alene dette kan gøre øvelsen ved at afvikle forskellige scenarioer, hvor de eksisterende teknologier udskiftes med nye teknologier. Planlægningsøvelsen omhandler, hvordan de forskellige teknologier kan anvendes og implementeres i organisationens it-landskab, og derigennem få skabt ideer omkring, hvor hurtigt it-afdelingen vil være i stand understøtte organisationens evne til omstilling, når en forstyrrende teknologi gør sin entré på markedet.

Styring

Der findes forskellige fremgangsmåder der kan anvendes i forhold til at styre hvilke former for teknologier der forventes vil blive brugt. Naturligvis kan en enkelt organisation sjældent dikterer, hvilke teknologier der kan blive anvendt på markederne, og vil ligeledes vise sig umuligt at kunne forudsige, hvilke forstyrrende teknologier er karakteriseret ved at være.

Organisationer kan arbejde med at gøre sig mere omstillingsparate overfor skift mellem forskellige typer teknologier, hvortil det bliver muligt for it-afdelingen at kortlægge de afhængigheder der findes mellem de forskellige typer applikationer og kunne opbygge nye systemer eller tilpasse de eksisterende systemer således organisationen kan tilpasse sig de nye markedsforhold. Den ideelle situation vil næppe opstå og planerne der er udviklet til at i møde komme eventuelle forstyrrende teknologier. Planerne giver derfor ikke en stor værdi i de tilfælde, hvor forstyrrende teknologier gør deres entré på markeder, men øvelsen bag planlægningen bliver nødvendigt.

Planlægning

Processen der ligger til grobund for udvikling og sidenhen formulering af planerne er relevante fordi disse egenskaber (capabilities) der skal til for at kunne sætte organisationen i gang med at kunne tilpasse sig nye markedsforhold. Planlægning er en egenskab ligesom eksekvering, produktion og flere vil være det. En organisation der ikke er i stand til at planlægge en fremgangsmåde for at understøtte teknologier der anvendes ude i fremtiden vil med en hvis sandsynlighed fragmenteres på grund af de forskellige typer teknologier vil kræve forskellige former for kompetencer for at de kan administreres og administreres effektivt set ud fra drift øjemed.

Organisationer der ikke ligger vægt på teknologiske planlægning og udvælgelse af teknologier vil have svært ved at tilpasse sig de markedsforhold som opstår efter at en forstyrrende teknologi gør sin entré. Årsagen hertil skyldes primært, at organisationer der arbejder med at adoptere, tilpasse og udnytte teknologier har større viden om, hvordan en tilpasning kan finde sted, og hvordan den nuværende teknologi medvirker til at nogle af de samme egenskaber kan opnås med den teknologi som organisationen allerede råder over.

Hvis organisationen allerede råder over viden om, hvordan aktiverne i den tekniske arkitektur kan anvendes, som kan understøtte at organisationen kan imødekomme forandringerne som en forstyrrende teknologi kan føre med sig.

Konklusion

Forstyrrende teknologier opstår uventet for de ledende markedsaktører, og det er ofte denne situation som gør at nye mindre virksomheder får mulighed for at træde ind på markedet. De store organisationer som typisk vil være dem der har behov for at anvende et enterprisearkitektur program, og typisk være organisationer som har investeret en stor del af sine aktiver.

Enterprisearkitektur programmet kan bruges i forhold til planlægningsøvelserne som organisationerne kan bruges til at kunne understøtte forandring og tilpasning til de nye teknologier.