Alle organisationer og dermed alle enterprisearkitektur programmer er underlagt at de råder over begrænsede mængde ressourcer. Dertil stilles der større og større krav til organisationerne, hvilket også betyder at der ofte stilles større krav til, hvad enterprisearkitektur programmerne kan opnå med de ressourcer som de har til rådighed.

Forudsætningen for den bedst mulige udbytte af ressourcerne som er dedikeret til organisationens enterprisearkitektur program er baseret på er ud fra organisationens evne konkurrencesituation og de økonomiske ressourcer som er til rådighed. En generel observation vil dog være at beslutningstagerne i it-afdelingen og hos de forskellige forretningsenheder kræver at enterprisearkitektur programmet leverer resultater som kan bruges i forhold til at sikrer konkurrencefordele.

Acceleration

Det er svært for enterprisearkitektur programmer at bidrage direkte til at der opnås konkurrencefordele. Det skyldes at der skal mange forskellige faktorer til for at organisationen kan opnå konkurrencefordele. Interessenterne til enterprisearkitektur programmet har ofte forskellige syn på, hvorfor de skal forholde sig til de ideer, principper, standarder og regelsæt som enterprisearkitektur programmet udsteder. Typisk vil et krav være at kunne fremvise resultater for at få interessenterne til at støtte op om organisationens behov for udvikling mod specifikke mål. Derfor kan det vise sig interessant at arbejde med bestemte typer artefakter som har interesse for de forskellige interessenter.

Diagrammet ovenfor viser at artefakterne bør være rettet imod udvikling og samtidigt være blandt de lavthængende frugter.

Artefakter

For at udvikling kan finde sted er det en nødvendighed at der skabes et overblik over de applikationer som organisationen allerede råder over i sin applikationsportefølje. Derfor bør enterprisearkitekterne sammen med løsningsarkitekterne udarbejde et overblik over de applikationer som organisationen råder over.

Applikationslandskabet bør indeholde informationer om hvad applikationens funktioner, hvem som er ansvarlig for applikationen, hvem der sikkerhedsgodkender brugere til dem og hvad omkostningen er på applikationen set i forhold til licens omkostninger og udviklinger. Applikationslandskabet er i udgangspunktet ikke et artefakt som er fremadrettet, men et artefakt som er rettet mod den samtidige virkelighed.

Roadmaps, er et andet artefakt som kan vise sig at være interessant, da de kan give et overblik over den fremtidige udvikling på applikationer eller grupper af informationsteknologier. Anupinda & Coady (2011) arbejder med en antagelse om at kendskabet til roadmaps for applikationer og informationsteknologier. Hvad forventes der at der skal udvikles på den specifikke applikation, og hvornår skal udviklingen finde sted?

Styrken ved roadmaps er at de er grafiske og visualisere de perspektiver som beslutningstagerne fra forretningsenhederne og i it-afdelingen har fået formuleret.

På sigt når roadmaps er opstillede for applikationerne og for informationsteknologierne bør et artefakt for den fremadrettede udvikling udarbejdes. Standarder er vigtige set i forhold til at de sammen med organisatoriske processer kan bruges til at ensarte udviklingen af applikationerne.

Et tredje artefakt som er fremadrettet er at skabe et overblik over organisationen og ensrette it – og forretningsudvikling er overblikket over infrastrukturarkitekturen, hvilket vil sige servere, middleware, platforme (operativsystemer, hardware-typer) og netværksenheder. Typisk vil fokus primært være på at få skabt overblik over serverne, hvilke SLA’er som findes knyttet til de enkelte servere og hvilke applikationer som er installeret på serverne.

Konklusion

For at anvende EA ressourcerne på den bedst mulige måde kan det vise sig nødvendigt at fokuserer på bestemte artefakter der er rettet mod den fremtidige udvikling af organisationen applikationsporteføljen og den overordnede anvendelse af informationsteknologier. Derfor kan roadmaps for henholdsvis applikationer såvel som informationsteknologier vise sig at være relevante at få på plads. Når disse to typer roadmaps er på plads kan det give mening at arbejde videre med artefaktet omhandlende standarder for informationsteknologier skal være på plads.

Derudover kan det vise sig at artefakter som typisk vil rette sig mod organisationens samtid så som hvilke applikationer som findes i organisationens applikationsportefølje og hvilke servere som har hvilke typer applikationer installeret. Disse to artefakter har til formål at understøtte de estimater som roadmaps og standarder for henholdsvis applikationer og informationsteknologier har behov for.

Kilder

Anupindi, Nagesh V., and Gerard A. Coady. Enterprise Architecture Turnaround. Trafford Publishing, 2011.