Datamængden er øget og tålmodigheden med databehandlingen er aftagende og det har stor betydning for at de fleste organisationer kan leverer services af høj kvalitet til sine kunder og samarbejdspartnere. Applikationer (informationssystemer mm.) afvikles på infrastrukturkomponenter så som servere, middleware, netværk og ikke mindst på klient enheder så som stationære computere, bærbare computere, tablets og moderne mobiltelefoner (smartphones osv.).

Den tekniske arkitektur

Det er ofte vigtigt at den tekniske arkitektur er optimeret i forhold til de services som forretningsenhederne gerne vil have leveret til kunderne således det ikke går langsommere eller hurtigere end forventet.

Et spørgsmål som enterprisearkitekten, infrastrukturarkitekten og chefarkitekten bør stille sig selv er hvor meget skal organisationens services kunne skalaeres? Og hvad kræver det af organisationens tekniske arkitektur (hardware, netværk, middleware og i sidste ende også databaser kunne klare)?

Eksempel

Et godt eksempel på “kapacitetsestimering” problemstillingen er, når SKAT årligt frigiver årsopgørelsen, hvor ca. 2,5 millioner mennesker forsørger at logge på SKAT’s selvbetjeningssystemer omkring starten af marts, hvilket årligt giver problemer med kødannelse, tabte data ved indtastning og ikke mindst sure miner hos slutbrugerne. Det burde ikke være tilfredsstillende for nogen organisationer som arbejder med digitale services til “kunder” eller slutbrugere, hvilket i sig selv betyder at arbejdet med at få sat styr på organisationens it-infrastruktur er vigtig.

Det næste spørgsmål som enterprisearkitekterne, infrastrukturarkitekterne og ikke mindst chefarkitekten bør beskæftige sig med er hvor meget bør man forvente at organisationens it-infrastruktur skal være i stand til at skalere med og med hvilke teknologier bør der anvendes?

Cloud Computing og skalerbarhed

Typisk vil emner Cloud Computing er et af de emner som har haft stor opmærksomhed i it-medierne, og Cloud Computing har ligeledes været debatteret ofte set i forhold til muligheden for at skalering og hvilken betydning som det vil få for organisationerne. Fokus bør dog være på at der i visse tilfælde kan være problemstillinger med lovgivningen ved at arbejde med Cloud Computing og det skalerings potentiale som Cloud Computing har. Derfor bør fokus være på at få et godt kendskab til den viden som beslutningstagerne i forretningen har set i forhold til behovet for at kunne skalere og derfor bliver det nødvendigt for chefarkitekten, enterprisearkitekterne og løsningsarkitekterne at engagere beslutningstagerne i en dialog.

Den første del af spørgsmålet om hvor meget organisationens it-infrastruktur skal være i stand til at skalering skal komme fra den dialog som bør finde sted med forretningsenhedernes beslutningstagere. I enterprisearkitektur rammeværket Dynamic Enterprise Architecture fokuseres der på den “strategiske dialog” som blandt andet bør finde sted i udarbejdelsen af det konceptuelle applikationslandskab og det er vigtigt at det konceptuelle applikationslandskab ikke afviger i forhold til de planer som er udarbejdet for det konceptuelle it-infrastrukturlandskab.

I den ideelle verden bør chefarkitekten derfor sikre sig at de enterprisearkitekter, løsningsarkitekter og infrastrukturarkitekter som arbejder med det konceptuelle it-infrastrukturlandskab ikke arbejder med modstridende antagelser end dem som anvendes til at udarbejde det logiske konceptuelle applikationslandskab.

Konklusion

Det er nødvendigt at arbejde med at få skabt overblikket over de behov som bliver udledt i arbejdet med at få skabt et overblik over det konceptuelle logiske applikationslandskab, da applikationerne har direkte koblinger til den hardware som de afvikles på og over den infrastruktur som sikrer at de forskellige elementer af hardwaren fungere.