Organisationer er i dag ofte afhængige af at anvende informationsteknologier for at kunne håndtere processer, kommunikere med kunder og forretningspartnere og kommunikere med offentlige institutioner. Informationsteknologierne bidrager med at øge kompleksiteten for beslutningstagere og for forretningsudvikling. Kompleksiteten er paradoksalt nok også med til at gøre organisationen mindre omstillingsparat.

Udarbejdelsen af et konceptuelt logisk applikationslandskab kan vise sig at være en nyttig fremgangsmåde for at organisationens beslutningstagere kan navigere i kompleksiteten og understøtte at deres beslutninger bliver implementeret nemmere, lettere og understøtter at organisationen bliver mere omstillingsparat. Organisationens beslutningstagere kan navigere i kompleksiteten ved at danne en retning for it-udviklingen og dermed være med til at fjerne fokus på alle de eksisterende integrationer.

For at få sat gang i processen for at udarbejde et logisk konceptuelt applikationslandskab kan en enterprisearkitekt og en chefarkitekt i udgangspunktet anvende fem skridt.

Der findes visse afgrænsninger og visse forholdsregler som bør tages før at de fem skridt vil kunne virke i organisationen.

De fem skridt omhandler at skaffe ledelsesopbakning, overblik over de eksisterende løsninger, viden om de eksisterende informationsteknologier, et centralt EA-bibliotek og scenarieplanlægning og eksekvering. De fem skridt er beskrevet nedenfor.

1. Ledelsesopbakning

Det er vigtigt at få de rette beslutningstagere i organisationen til at støtte op om at der skal skabes en retning for udviklingen af applikationerne så de støtter op om de forretningsmæssige egenskaber som er nødvendige for at organisationen opnår de strategiske målsætninger.

Ledelsesopbakning bygger på tillid om at de råd og den vejledning som chefarkitekten og enterprisearkitekterne giver beslutningstagerne. Derfor kan det opfattes som et system hvor der skabes feedback mellem chefarkitekten, enterprisearkitekterne og beslutningstagerne i it-afdelingen (sidenhen kan beslutningstagerne i de forskellige forretningsenheder komme i spil, men det kræver at tillid mellem de forskellige parter opnås).

Ledelsesopbakning bør som minimum være delvist tilstede inden enterprisearkitekterne begynder at arbejde med det konceptuelle applikationslandskab, da det vil give dem mandat til at indkalde det personale som besidder den rette viden og det vil også være lettere for enterprisearkitekterne at få tildelt den rette mængde ressourcer som det kræves for at organisationen kan udvikle sig.

2. Overblik over den eksisterende arkitektur

For at chefarkitekten og enterprisearkitekterne kun arbejde med at skabe et konceptuelt applikationslandskab ved at de er i stand til at trække på en viden om hvordan den eksisterende (as-is) enterprisearkitektur fungerer.

For at kunne få skabt et overblik over det eksisterende applikationslandskab kræves det at der findes et sted, hvor de forskellige enterprisearkitekter er i stand til at arkivere informationerne om det. Typisk vil dette være til at finde i et enterprisearkitektur værktøj som organisationen har investeret i.

Det kræver samtidigt at der skabes et overblik som aktivt skubbes ud til de forskellige interessenter som findes i it-afdelingen og eventuelt i de forskellige forretningsenheder.

3. Viden om nye informationsteknologier

For at arbejde videre med et konceptuelt applikationslandskab så kræves det at chefarkitekten og enterprisearkitekterne har kendskab til de nye informationsteknologier som vil stå til rådighed i den nære fremtid og som med en hvis sandsynlighed vil være til rådighed inden for en specifik tidshorisont.

For at opnå et vist overblik over informationsteknologier som kan vise sig at have interesse set i forhold til organisationens udvikling bør enterprisearkitekterne skaffe viden om informationsteknologierne og det kan skaffes igennem følgende måder:

1)    Workshops internt i organisationen

2)    Konferencer

3)    Møder med leverandørerne (off site)

4)    Møder med leverandørerne (on site) hvor for eksempel en “presales engineer” demonstrere de forskellige informationsteknologier for enterprisearkitekterne

5)    Læsning af branchespecifikke magasiner

6)    Læsning af blade og magasiner som omhandler informationsteknologier.

4. Enterprisearkitektur software

Det er ikke kun fremgangsmåden som er relevant for at kunne understøtte at viden er hurtig at kunne kodificere og deles. Værktøjer spiller i større og større grad en rolle set i forhold til muligheden for at kunne fange viden og eksponerer det til de rette interessenter. Det kræver at organisationen investerer i et værktøj og at enterprisearkitekterne lære at anvende værktøjet korrekt og de informationer som indsamles kan fremstilles med værktøjet. Der findes værktøjer som nok er gode til at løse en bestemt problemstilling, men samtidigt utrolig dårlige til at kunne koble forskellige typer data sammen uden en del tilretning af applikationen, hvilket kan vise sig at være dyrt og tidskrævende.

Chefarkitekten bør derfor arbejde aktivt for at finde det rette software som kan løse de arkitektur opgaver som enterprisearkitektur funktionen står overfor at få løst som for eksempel at kunne koble applikationer sammen hardware og forretningsprocesser. Det som normalt vil kaldes for koblingen mellem forretningsarkitektur, informationsarkitekturen og den teknologiske arkitektur.

5. Scenarieplanlægning og eksekvering

De data som findes i enterprisearkitektur biblioteket (og i EA-værktøjet) bør kunne anvendes i forhold til planlægning i forhold til, hvordan applikationslandskabet bør bestå af. Organisationens beslutningstagere skal ofte træffe en række beslutninger om hvilke applikationer som skal anvendes til hvilket formål og hvordan applikationen kommer til at spille en rolle set i forhold til om applikationen er rettet imod det kunden interagere med eller om det er en applikation som er rettet imod at få andre applikationer til at håndtere forskellige typer opgaver.

Scenarieplanlægningen bør være bygget op om data om forretningsarkitekturen, informationsarkitekturen og den teknologiske arkitektur. Scenarieplanlægningen bør være bygget op omkring de behov som forretningen har fremadrettet og det betyder at beslutningstagerne fra it-afdelingen og forretningsenhederne. Det er en fremgangsmåde at engagere de forskellige beslutningstager bliver engageret jævnligt.

Konklusion

Der kan findes en række forskellige problemstillinger som chefarkitekten og enterprisearkitekterne bør tage højde for set i forhold til udarbejdelsen af det logiske konceptuelle applikationslandskab. Det er en nødvendighed for it-afdelingen at have en mening om, hvordan organisationen bør udvikles, da den samlede mening fra it-afdelingen kan vise sig at have stor indflydelse på, hvordan organisationen forretningsudvikler og hvordan organisationen kan opnå konkurrencefordele.

De fem skridt kan anvendes i forhold til at få udarbejdet det logiske konceptuelle applikationslandskab.