Arrangementet bestod af to foredrag. Begge omhandlende enterprisearkitektur, men de to foredrag havde hvert deres udgangspunkt. Arrangementet viste sig at være utrolig spændende og der var en del debat mellem foredragsholderne og publikum.

EA modenhed og hvordan bør vi måle det

Det første foredrag blev afholdt af Søren Alain Mortensen som er ekstern lektor ved IT Universitetet i Købehavn.

Søren Alain Mortensen startede med at gøre brug af Bernard (2005) i forhold til at sætte enterprisearkitektur i en kontekst af begrebet integrated governance og sammenhængsledelse. Dertil kom han ind på Robertson et al (2006), Doucet et al (2009) og Potts (2008). Integrated governance er det som jeg kalder for informeret ledelse.

Søren Alain Mortensen bekræftede at FEAF 2 er opbygget op omkring EA 3 Cube framework.

Søren Alain Mortensen gjorde opmærksom på FEAF og EA har modenhes modeller, og  dertil kom Søren Alain Mortensen ind på andre modenhedsmodeller så som Cutter Consortiums modenhedsmodel, også kendt som Herzums modenhedsmodel, og sin egen modenhedsmodel  kaldet ”arkitekturtrappen”.

Søren Alain Mortensen kom ligeledes ind på at modenhedsmodellerne har overlap. Typisk vil store amerikanske virksomheder vurderes som værende rigtig modne, vel at mærke inden det begynder at gå rigtig dårligt for dem. Her brugte Søren Alain Mortensen eksempler som Kodak og den amerikanske finanssektor. I den forbindelse kom Søren Alain Mortensen med nedenstående udtalelse:

”Europæiske virksomheder performer røv dårligt på EA modenhedsmodeller” – Søren Alain Mortensen.

Herefter kom Søren Alain Mortensen ind på at modenhedsmodeller som Carnegie Mellons og Potts’ modeller. Carnegie Mellons model er introspektiv ifølge Søren Alain Mortensen. Fokus vil være for meget fokus på enterprisearkitektur funktionen frem for organisationens enterprisearkitektur.

Søren Alain Mortensen kom ind på, at Herzums model har den problemstilling indbygget, at enterprisearkitektur programmet skal meget langt ud af modenhedsmodellen, før organisationen får noget ud af at investerer i enterprisearkitektur, hvilket vil vise sig at være en problemstilling for de fleste virksomheder.

Ross et al (2006) har ligeledes en modenhedsmodel, men den bliver teknokratisk ifølge Søren Alain Mortensen. Et eksempel han kom ind på var at der ikke var nok fokus på kulturen og de organisatoriske aspekter i modellen. Derefter kom Søren Alain Mortensen med nedenstående udtalelse.

”Måske er det som forventes med en EA modenhedsmodel, altså det skal være it-fokuseret” – Søren Alain Mortensen.

Potts’ modenhedsmodel har fire modenheds niveauer. Det er først på tredje niveau, at forretningen kan begynde at høste værdierne af deres investeringer i informationsteknologier. Ifølge Søren Alain Mortensen, så har Potts egentlig ikke tænkt det som en modenhedsmodel som har gjort at han kom ind på forretningsfordele.

Analyse

Efter min mening fejlede Søren Alain Mortensen i sin fremgangsmåde, da han arbejder på en måde forståelse af enterprisearkitektur som tager hensyn til henholdsvis defensive og offensiv udvikling. Forstyrrende innovationer og  markedets ændringer er enten offensive eller defensive for organisationen. Wagter et al (2005) arbejder med en antagelse at enterprisearkitektur ikke kan anvendes i offensive eller defensive situationer og dermed heller ikke til vurdering af defensiv eller offensiv markedsudvikling. Dermed sagt så var Søren Alain Mortensen tæt på at mure sig op i et elfenbenstårn med hensyn til sin forståelse af enterprisearkitektur og i forhold til at måle modenhed.

Søren Alain Mortensen fejlede ligeledes ved ikke at arbejde med EA – visionen som er det dokument som kan bruges til vurdere om hvorfor enterprisearkitektur programmet blev sat i gang. Dette vil typisk være et artefakt som behandles i den præliminære fase. Ud fra EA-visionen bør det muligt være at kunne måle om enterprisearkitektur programmet bidrager med værdi.

Efter min mening vil det ikke være muligt at kunne måle modenheden af et enterprisearkitektur program, hvis chefarkitekten eller den ledende enterprisearkitekt ikke tager hensyn til den sektor som organisationen befinder sig og sammenligner enterprisearkitektur programmet med konkurrenternes ellers så bliver vurderingen af enterprisearkitektur programmet for introspektivt og ikke resultatet vil med stor sandsynlighed blive et rent elfenbenstårn uden hold i virkeligheden. I et land som Danmark er det ikke umuligt at estimere hvordan andre organisationers enterprisearkitektur programmer er bygget op og ligeledes vil det ofte være muligt at kunne skaffe sig viden om opbygningen enten igennem sociale netværk eller igennem foreninger så som AEA Danmark.

På mystisk vis fik Søren Alain Mortensen omtalt at det vigtigste for enterprisearkitektur programmet er at kunne indgå i den strategiske dialog, men samtidigt kom han ikke ind på Wagter et al (2005) som definerede begrebet som værende vurdering det er til trods for at Martin van den Berg og Marlies van Steenbergen (2006) som var med til at udvikle rammeværket sidenhen opbyggede en modenhedsmodel som består af 18 komponenter, men modellen lider ligeledes af at være introspektiv. Det er klart at Søren Alain Mortensen er tilhænger af EiE-skolen (Lapalme 2012).

I vurderingen af organisationens enterprisearkitektur bør nøgletal og organisatoriske strukturer indgå i analysen og vurderingen. Det vil sige at chefarkitekten eller enterprisearkitekten skal arbejde aktivt for at skabe et overblik over, hvordan de forskellige konkurrenter eller organisationer som organisationen kan sammenlignes med er konstrueret og hvor godt de klarer sig i forhold til markedsandele og profitskabelse.

Cisco Systems

Det andet foredrag blev afholdt af Gustav Toppenberg som er senior leder (manager) for afdelingen Enterprise Architecture, IT Strategy and Portfolio Management i Cisco Systems. Foredraget var navngivet ”Being Architecturially Led, Making EA relevant from Strategy to Execution”.

Gustav Toppenberg har været ansat ved Cisco i omkring 5 år og Cisco IT står for leveringen af it-løsningerne til Cisco og til Ciscos kunder. Kunderne ønsker ligeledes at have kontakt med Ciscos it-afdeling i forbindelse med egne it-løsninger og fremgangsmåder. I den forbindelse kom Gustav Toppenberg med nedenstående udtalelse.

”More customers want to know what the value of enterprise architecture is also at Cisco”. – Gustav Toppenberg.

Cisco har mere end 500 arkitekter som er fordelt på både forretningsarkitektur og teknisk arkitektur.

Gustav Toppenberg kom ind på Ciscos fem fokuspunkter for organisationens enterprisearkitektur:

1. Arkitektur bør starte med forretningen og det kræver, at topledelsen støtter op om arbejdet, som enterprisearkitektur programmet står for at udføre.
2. Arkitektur skal indlejres og integreres i organisationen med henblik på at understøtte styring, processer og teknologi.
3. Enterprisearkitektur er kun værdiskabende, hvis den er relevant og opdateret.
4. Enterprisearkitektur programmet og enterprisearkitekturen er kun så moden som forretningen. Arkitektur er dynamisk og det skal fokuseres på at kunne ændre processer, modenhed og teknologierne samtidigt.
5. Enterprisearkitektur er underlagt 80/20 reglen, hvor 80% er kommunikation.

Den overordnede strategi for Cisco Systems er at levere intelligente netværk til sine kunder som skal være med til at understøtte, at kundernes største problemstillinger bliver løst.

Cisco lever af at udbyde løsninger til administration og opbygning og netværk, video og datacentrer.

I Cisco bruger de udtrykket ”Connected Architecture” fordi det klinger bedre hos de forskellige interessenter, og Gustav Toppenberg kom ind på at marketing (kommunikation) har stor indflydelse på mulighederne på implementering af enterprisearkitektur i organisationen.

Gustav Toppenberg kom ind på, at Cisco Systems enterprisearkitektur har vokset og blevet mere kompleks ved, at virksomheden i de sidste 18 år har opkøbt og integreret 167 virksomheder.

Ciscos enterprisearkitektur program arbejder med begrebet samtidsarkitektur og anvender  forskellige teknikker inden service delivery management som har til formål at implementere fremtidsarkitekturen. Samtidsarkitekturen fungerer som input til strategisk planlægning og design og eksekvering. I den forbindelse kom Gustav Toppenberg med nedenstående citat:

”Enterprise Architecture is valuable but rarely produce any value.” – Gustav Toppenberg.

Da Cisco fik udarbejdet deres rammeværk for service delivery management gjorde de ikke brug af ITIL, Cisco udarbejdede i stedet for deres egen fremgangsmåde som understøtter en form for gennemsigtighed som blandt andet kunne vise omkostningerne ved infrastruktur og applikationerne. Gustav Toppenberg gjorde dog opmærksom på at til trods for ikke at bare at implementere ITIL i it-organisationen, så havde de taget inspiration derfra med henblik på at skabe deres egen fremgangsmåde.

Når Cisco Systems køber en ny virksomhed så skal forretningsprocesserne og infrastrukturen tilpasses, så forretningsmodellen i den købte virksomhed kan bevares og bidrage med værdi til Cisco Systems. Denne fremgangsmåde kræver en god forståelse af Cisco Systems forretningsarkitektur og ifølge Gustav Toppenberg, så stammer forretningsarkitekterne typisk fra forretningsenhederne og er flyttet over til it-afdelingen.

Cisco Systems gør brug af et enterprisearkitektur rammeværk som de kalder BOST. BOST står for Business, Operations, Systems and Technology. BOST er illustreret i nedenstående illustration.

Gustav Toppenberg kom ind på at Cisco Systems før i tiden havde gjort brug af TOGAF, men det blev for uigennemskuelig og derfor valgte Cisco Systems at droppe rammeværket og udarbejde deres eget. På visse områder virkede de artefakter som han fremviste meget om de artefakter som findes i OBASHI rammeværket.

Ifølge Gustav Toppenberg, så gør Cisco Systems brug af Troux som deres enterprisearkitektur værktøj.

Et perspektiv som Gustav Toppenberg kom ind på var at det er nødvendigt for enterprisearkitektur programmet at gøre sig relevant i ved at kunne hjælpe topledelsen med, at nå ledelses syn på organisationens målsætninger. I den forbindelse kom Gustav Toppenerg med nedenstående udtalelse.

”Be relevant e.g. through understanding how to cut costs of operations” – Gustav Toppenberg.

Analyse

Gustav Toppenberg fremlagde en fantastisk visuel præsentation og i udgangspunktet fik vi som publikum et rigtig godt indblik i de udfordringer som han som leder af enterprisearkitektur funktionen hos Cisco Systems har. Set i lyset af emnet af det første foredrag så virker det ikke til at Cisco Systems har en særlig moden enterprisearkitektur, da Cisco Systems ikke bare tilpasser de forskellige rammeværker og fremgangsmåder til deres behov, men reelt går ud og udarbejder deres helt egen metodik og så låner lidt fra generelle rammeværker så som ITIL, OBASHI og TOGAF.

Konklusion

Det viste sig at være et ganske interessant arrangement. Det virkede til at den første foredragsholder Søren Alain Mortensen var ved at mure sig et elfenbenstårn og måske burde han tage et skridt eller to tilbage for at undersøge om den modenhedsmodel som han var ved at udvikle ikke blot var en fortsættelsen af de introspektive modenhedsmodeller som han kritiserede. Den anden foredragsholder, Gustav Toppenberg, havde en række interessante perspektiver på, hvordan Cisco Systems anvender enterprisearkitektur programmet til at skabe værdi for organisationen og for organisationens kunder.

Kilder

Berg, Martin van den, and Marlies van Steenbergen. Building an Enterprise Architecture Practice: Tools, Tips, Best Practices, Ready-to-Use Insights. Softcover reprint of hardcover 1st ed. 2006. Springer, 2010.

Bernard, Scott, A. An Introduction To Enterprise Architecture: Second Edition. 2nd ed. AuthorHouse, 2005.

Doucet, Gary, John Gøtze, Pallab Saha, and Scott Bernard. Coherency Management: Architecting the Enterprise for Alignment, Agility and Assurance. International Enterprise Architecture Institute, 2009.

Herzum, P. “Applying Enterprise Architecture.” Cutter Consortium Executive Report 6, no. 3 (2003): 36.

Lapalme, J. “Three Schools of Thought on Enterprise Architecture.” IT Professional 14, no. 6 (2012): 37–43. doi:10.1109/MITP.2011.109.

Potts, Chris. fruITion: Creating the Ultimate Corporate Strategy for Information Technology. illustrated edition. Technics Publications, LLC, 2008.

Wagter, Roel, Martin van den Berg, Joost Luijpers, and Marlies van Steenbergen. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work. 1st ed. Wiley, 2005.