I dag den første april 2014 er der mange interessante aspekter at overveje omhandlende enterprisearkitektur som begreb og som disciplin i de danske virksomheder.

For det første er det værd at notere sig at topledelsen og mellemledelsen i organisationerne er ligelade med de fordele som et optimeret landskab over forretningsprocesser og it-landskaber og de er sådan set også fuldstændig ligeglade med analyser som kan pådrage dem ansvar i nogen form for at gøre tingene bedre. Konsulentbureauer og teknologivirksomheder kan langt hen ad vejen træffe de beslutninger som det forventes at beslutningstagerne kan træffe.

For at kunne imødegå en mere produktiv fremtid for konceptet enterprisearkitektur har jeg opstillet nedenstående anbefalinger, som jeg håber vil vinde genhør blandt akademikere og praktikere.

Fremtiden

Overordnet kan fire anbefalinger udledes:
• Der skal i stedet fokuseres på magtkampe, og her skal enterprisearkitekten fokuserer på at skabe siloer, så arkitektur spredes som celler i organisationen.
• Der skal i stedet fokuseres på eye – candy frem for substans, da det sælger meget bedre til beslutningstagerne.
• Fokuser på arkitektur i PowerPoints frem for i værktøjer som kan bruges til at håndtere metadata.
• Fokuser på processen frem for resultaterne. Ligegyldigt hvad så skal fokus være på understøtte processerne, selvom disse kan være kafkaske af natur.
• Enterprisearkitektur programmet skal afvikles som projekter og ikke som et samlet program.
• Projekterne som afvikles skal ikke styres som et program eller koordineres.

Arkitektur i sin kontekst

Udover at der findes en række potentialer i ovenstående anbefalinger, så er det værd at notere sig at enterprisearkitektur primært omhandler de beslutninger som allerede er truffet. Det handler med andre ord om at få skabt et overblik over fortiden og tildels samtiden. Fremtiden for applikationslandskabet og forretningsprocesserne er ikke relevante at få sat styr på, da fremtiden under alle omstændigheder er defineret af eksterne parter til organisationen så som:
• Gartner Inc.
• Forbes.
• Booz & Company.
• McKinesy.
• Devoteam.
Arkitektur lader sig med andre ord bedst styre, hvis der er et teknologi selskab som understøtter forandringen frem for at der tages en aktiv rolle fra organisationens egen side. Det giver for eksempel ikke meget mening, hvis beslutningstagerne eller it-afdelingen tager ejerskab for egne forbedringsforslag og egne strategier, når teknologileverandørerne er i stand til at gøre det bedre og i modsat organisationens egen talentmasse er i stand til at kunne flytte viden og handle på den.

Konklusion

En god magtkamp mellem flere forskellige top og mellemledere er altid et ”hot spot”, hvor enterprisearkitekterne skal sætte ind med henblik på at få skabt små siloer eller celler i organisationen med henblik på at få spredt begrebet og behovet for enterprisearkitektur.
Det er ligeledes vigtigt at de modeller som udarbejdes i en enterprisearkitektur kontekst først og fremmest skal være flotte at se på og herefter skal der være en analytisk substans til dem. Det vil ligeledes være til at foretrække at modellerne kun findes som PowerPoint filer, da deling af metadata og viden om indholdet i PowerPoint filerne stort set ingen værdi skaber for nogen beslutningstagerne.

Sidst men ikke mindst er det nødvendigt at fokusere på processen for udarbejdelsen af enterprisearkitektur artefakterne frem for at levere resultater. Processerne er til for at skabe genskabelige resultater og det giver ingen mening at udnytte situationer som kan skabe fordele for enterprisearkitektur programmet. Med disse ord slutter mit blogindlæg for den første april 2014.