2014-06-20 17.09.05-2

Kommunale strategier

Der findes en række strategier på det kommunale niveau som påvirker kommunernes anvendelse og krav til informationsteknologier. Jeg vil i dette blogindlæg opstille en metamodel som illustrerer forholdet mellem de forskellige strategier.

158 Teknologistrategi - metamodel

Afgrænsninger

For at udarbejde den ovenstående metamodel, har jeg måtte afgrænse mig. Modellen er trods dette en model som kan bruges generelt hos de fleste kommuner.

Generelt om metamodellen er der tale om at de fleste kommuner i Danmark har forskellige organisatoriske strukturer. De organisatoriske strukturer som påvirker antallet strategier som kommunen har.  I meget store kommuner er der fortilfælde for at der ikke findes enhedsforvaltning, hvilket vil sige at de forskellige forvaltninger i kommunen styres som forskellige virksomheder med samme varemærke.

I forhold til kommunernes anvendelse af digitaliseringsstrategier og IT-strategier, så antages det alle kommuner i Danmark har en digitaliseringsstrategi og de ligeledes har en underliggende IT-strategi for at kunne eksekvere den platform som understøtter organisationens behov. Artefakter i metamodellen kan krydsrefereres med artefakter i rammeværkerne EA3 Cube-rammeværket og OIO EA-rammeværket.

Strategier og planer

En strategi kan godt vise sig at være implicitte, men i udgangspunktet bør de være eksplicitte, hvilket gør det lettere at kommunikere dem til de interessenter som forventes at skulle implementere dem.

Der er en forskel mellem strategier og planer. Planer er mere konkrete end strategier, og de er ofte tidsbestemte og indeholder en række aktiviteter. En strategi er derimod overordnet retning for, hvordan organisationen skal indfri den vision som er vedtaget af bestyrelsen.

Strategierne er med andreord over planerne, men kan ikke implementeres uden at planerne udarbejdes. En strategi kan have mange planer knyttet til sig. I metamodellen ovenfor er der fokuseret på planer som er relevante i forhold til IT-strategien. Blogindlægget vil primært referere til EA3 Cube-rammeværket.

Relationer

Selv for kommuner kan man tale om der anvendes en forretningsstrategi som beskriver den fremgangsmåde og de rammer som kommunalbestyrelsen sætter for udviklingen af kommunen som organisation og sted at bo i for borgerne og virksomhederne.

Forretningsstrategien har i udgangspunktet relationer til:

  • Digitaliseringsstrategien.
  • Kanalstrategien.
  • Erhvervs- og vækststrategien.

På grund af de overordnede trends i samfundet og især inden for den offentlige sektor stilles der krav til, at kommunerne stiller selvbetjeningsløsninger til rådighed for borgere og virksomheder med det formål mindske behovet for personligt fremmøde, telefonopkald og afsendelse af e-mails. Dermed sagt der findes et øget pres på kommunerne for at omstille gamle manuelle processer til processer som er optimeret ud fra de understøttende informationsteknologier som er tilgængelig for kommunerne.

Det øgede pres medfører følgende relationer for digitaliseringsstrategien:

  • Digitaliseringsstrategien påvirker erhvervs- og vækststrategien ved at kommunikationskanalerne til virksomhederne og servicering af virksomhederne kommer til at foregå på en bestemt vedhjælp af bestemte teknologiske standarder.
  • Digitaliseringsstrategien påvirker ligeledes kanalstrategien ved, at digitaliseringsstrategien beskriver de tilgangsvikler som den teknologiske platform stiller til rådighed.
  • Digitaliseringsstrategien kan påvirke forretningsstrategien for kommunen, hvis byrådet/kommunalbestyrelsen arbejder aktivt for at fremme anvendelse af informationsteknologier til at fremme kommunens målsætninger. Det er ikke en givet relation, da det afhænger af byrådet/kommunalbestyrelsen.

Det øgede pres medfører følgende relationer for kanalstrategien:

  • Kanalstrategien bliver påvirket af de informationsteknologier som indgår i kommunens digitaliseringsplatform. Kanalstrategien stiller krav til digitaliseringsstrategien i forhold til de ønsker som findes forhold til kommunikation til borgere og virksomheder.
  • Kanalstrategien påvirker erhvervs- og vækststrategien ved, at kanalstrategien skitserer de måder som kommunen forventer at kommunikere med virksomhederne på herunder hvilke selvbetjeningsløsninger som forventes anvendt og SLA-tider for kommunikation.
  • Kanalstrategien kan under de rette forhold påvirke forretningsstrategien, hvis byrådet/kommunalbestyrelsen tager kommunikationen med borgere og virksomheder alvorligt i forhold til den videreudvikling af kommunens muligheder for vækst.

Det øgede pres medfører følgende relationer for erhvervs- og vækststrategien:

  • Digitaliseringsstrategien fokuserer på den platform som erhvervs- og vækststrategien anvender til at understøtte interaktion og kommunikation med virksomhederne.
  • Kanalstrategien påvirker erhvervs- og vækststrategien ved, at definere de den måde som kommunen fremadrettet forventer at kommunikere med virksomhederne på. Kommunikation er en fremgangsmåde for at understøtte de rette virksomheder kommer til kommunen, så vækst kan opnås.
  • Erhvervs- og vækststrategien bliver påvirket af organisationens teknologiroadmap som viser, hvornår nye informationsteknologier kan stilles til rådighed for kommunens teknologiske platform.

I udgangspunktet forventer jeg at der er tale om de fleste kommuner arbejder med en forretningsstrategi, en digitaliseringsstrategi og en kanalstrategi. Der findes til gengæld kommuner som ikke arbejder ud fra en enhedsforvaltning, hvilket betyder at hver forvaltning i kommunen kan betragtes som en ”line of business” jævnfør Bernards EA3 Cube-rammeværk. Det vil sige at de i en meget stor udstrækning har deres egne forretningsstrategier, digitaliseringsstrategier, kanalstrategier og erhvervs- og vækststrategier.

IT-strategien plejer ligeledes kun at findes en enkelt udgave af, medmindre der er tale om en kommune som ikke anvender en enhedsforvaltning. I kommuner som ikke har enhedsforvaltning vil det med en hvis sandsynlighed være mere end en IT-strategi.

Artefakterne

Der findes en række artefakter under digitaliseringsstrategien. De forskellige artefakter er beskrevet nedenfor:

  • IT-strategien er konkretiseringen af digitaliseringsstrategien. Digitaliseringsstrategien afgiver input til en række underliggende planer og strategier. Artefaktet omhandler en samling af informationer der er rettet imod IT-drift og IT-udvikling. I udgangspunktet giver IT-strategien en retning for de underliggende artefakter herunder IT-projekter der skal udføres og indeholder blandt andet kompetencer.
  • En teknologianbefaling er en standard for en bestemt type teknologi som kommunen satser på. Der kan være en teknologianbefaling, men oftest vil der være flere fx en teknologianbefaling for server operativsystemer og en klientoperativsystemer. En teknologianbefaling kan betragtes som en ”Technical Standards Profile” (ID-kode: ST-1 / I-3 i EA3 Cube-rammeværket).
  • Teknologiroadmap er et visuelt planlægningsværktøj. Værktøjet bruges til at kommunikere viden om implementering af informationsteknologierne til beslutningstagerne. Eksempler kan være tidspunkter på, hvornår et ERP-system skal opgraderes eller et server-operativsystem skal opgraderes. Dette artefakt kan betragtes som ”Technical Forecast” (ID-kode: ST-2 / I4 og A-4 i EA3 Cube-rammeværket).
  • SW-opgraderingsplan, også kendt som en software opgraderingsplan, omhandler datoer for, hvornår software i kommunen skal opgraderes for at være ”compliant” med kontrakter  og krav fra KOMBIT vedrørende minimumskrav til kommunens IT-miljø.
  • En IT-miljøbeskrivelse beskriver organisationens IT-miljø som det er på til hver en tid er gældende. Typiske emner som beskrives i IT-miljøbeskrivelsen vil være den type være datacenter, netværkstyper, operativsystemer, storagetyper og backup teknologier. Dette artefakt kan betragtes som en opsummering af A-1, A-2, A-2.1, A-2.2, A-3, A-4, A-5, A-6, A-8, A-10, I-8 og I-10 i EA3 Cube-rammeværket.
  • IT-projektportefølje er et dokument som skaber overblik over IT-projekter som kommunen har sat i gang og deres relationer til hinanden.  Dokumentet beskriver datoer for start og sluttidspunkter for projekterne og hvordan de forskellige projekter hænger sammen. Dokumentet indeholder også en status over om projekterne indfrier de forventede fordele.
  • Teknisk referencearkitektur der opstiller principperne for den videreudvikling af kommunens IT-landskab. Den tekniske referencearkitektur opstiller også den model som bør anvendes i forhold til klassificering af forholdet mellem de forskellige applikationer.

Konklusion

Metamodellen tager sit udgangspunkt i kommunerne i Danmark. Der findes en række forskellige strategier som udarbejdes i de forskellige kommuner, men der findes en tilnærmelsesvis en fælles terminologi for visse af strategierne. Jeg den formodning, at kommunerne har et tilnærmelsesvis ens behov for at få mere ud af de investeringer som kommunerne foretager i informationsteknologier.

 

 

2 meninger om “Kommunale strategier

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s