Der findes en række gode grund til at enterprisearkitekterne i organisationen skal arbejde med en fælles forståelse af, hvad begrebet forretningsenhed går ud på.

I enterprisearkitektur rammeværket EA3 Cube-rammeværket anvendes der forskellige definitioner og udsagn set i forhold til begrebet forretningsenhed (Line of Business).

Segmenteringen af organisationen til forretningsenheder vil gøre det mere håndgribeligt for enterprisearkitekterne og derigennem gøre arbejdet med at udarbejde EA-artefakter og derigennem bidrage til at omsætte forretningsstrategien til håndgribelige IT-leverancer.

Begrebet forretningsenhed

Der findes en række interessante perspektiver i arbejdet med forretningsenheder ud fra et enterprisearkitektur begreb. I rammeværket EA3 Cube-rammeværket anvender Bernard (2005) en definition som følgende:

”A line of business (LOB) is a distinct area of activity within the enterprise. It may involve the manufacture of certain products, the provision of services, or internal administrative functions.” – Scott A. Bernard (2005, s. 39).

Den ovenstående definition kan bruges til at segmentere dele af organisationen (enterprise) med henblik på at gøre det muligt for enterprisearkitekten mulighed for at arbejde med, at definere de artefakter som skal til for at kunne understøtte IT-udvikling med henblik, så forretningsbehov kan opfyldes.

Derfor kan enterprisearkitekterne med fordel identificerer karakteristika for enheder i organisationen med henblik på få inddelt organisationen i segmenter, hvilket vil kunne understøtte, at organisationen kan opnå en højere grad af modenhed.

Faktorer

Der findes forskellige faktorer som har betydning for, hvordan en enterprisearkitekt kan identificere mulige forretningsenheder:

1. Geografiske markedsplaceringer.
2. Specialismer så som begge forretningsenheder ejes af samme koncern, men levere to meget forskellige produkter eller services.
3. Netværk som forretningsenheden indgår i.
4. Del af værdikæden som forretningsenheden er en del af.
5. Personer som leder forretningsenheden.

Hver forretningsenhed kan have strategier for udviklingen af de specifikke forretningsenheder, hvilket betyder der kan findes flere niveauer af strategier som er nødvendige at binde sammen.
Af samme grund findes der et grundlæggende behov for at chefarkitekten eller rettere enterprisearkitekten arbejder med en metamodel som dækker organisationens behov. Metamodellen vil være forskellig for organisation til organisation. Jeg har udarbejdet to eksempler på metamodeller forskellige typer organisationer.

Komponenter

Forretningsenheder består af forskellige lag og forskellige komponenter. Bernard arbejder med to typer komponenter som påvirker hver forretningsenhed, som enterprisearkitekterne er i stand til at identificere.

Horisontal komponenter

Et komponent som går på tværs af flere forretningsenheder. Det kan vise sig at være store IT-investeringer så som netværk, mainframes eller meget dyre applikationer.

Vertikale komponenter

Komponenter som nedarves igennem forretningsenheden. Det kan vise sig at være udledte principper fra for forretningsstrategien for forretningsenheder.

Konklusion

Chefarkitekten bør afsætte tid til at enterprisearkitekterne kan oprette informationer om de forskellige forretningsenheder, så det bliver nemmere for EA-afdelingen at kunne understøtte forretningsenhedernes forretningsbehov i form af understøtte IT-udviklingen og leverancer af IT-produkter.