I det kommunale landskab findes der en række initiativer som tager udgangspunkt i at sikre at forretningsbehov bliver mødt, understøtte compliance og understøtte gevinstrealisering.

For at opnå en effektiv IT-styring findes der en række værktøjer som beslutningstagerne i kommunerne kan bruges.

Der findes tre overordnede typer af kommuner. Den første er kommunen med enhedsforvaltning og den anden type er kommunen underlagt mellemformstyre, magistratstyre og enhedsforvaltning.

De tre styreformer har i mange tilfælde stor indflydelse på, hvordan den enkelte kommune er i stand til at understøtte IT-styring og de muligheder som kommunen har med udvikling af IT-løsninger som understøtter forretningsbehov samt de udgifter som findes ved at der investeres i IT-løsninger som måske har redundant funktionalitet eller som der ikke allerede er indgået aftaler for.

Magistrat

Rådmænd har rollen go ansvaret for at styre hver deres forvaltning. Rådmændene er politisk valgte af kommunens kommunalbestyrelse. Disse kan have en politisk agenda i den måde som de har valgt at styre deres respektive forvaltninger og på baggrund af deres valgprogram påvirke forvaltningernes forretningsstrategier og derigennem deres tilgang til IT-styring, IT-indkøb og i særdeleshed vil have betydning for de IT-projekter som sættes i gang.

I dagens Danmark findes der to kommuner som har styreformer som minder om denne. I dette tilfælde er det Århus Kommune og til dels Frederiksberg Kommune. Begge kommuner har centrale IT-afdelinger, men på trods af dette kan der være problemstillinger med dagsordner som ikke koordineres på tværs af forvaltninger.

Mellemformstyre

Styreformen er kendetegnet ved at kommunalbestyrelsen udpeger borgmestrene, som så administrere forskellige forvaltninger i kommunerne. De forskellige borgmestrer har forskellige politiske dagsordener og som det er tilfælde med magistratkommunerne. Det vil sige at der på visse områder vil være en hvis form af duplikering af arbejdsopgaver.

Denne styreform findes i landets store bykommuner. Denne fremgangsmåde har også betydning for den måde som kommunens forvaltninger vil interagere med hinanden og den måde som strategierne for dem vil blive udarbejdet.

Man opleve problemstillinger med at forvaltningerne vil have problemer med at koordinere mellem sig, hvilket også vil lede til det vil blive besværligt at få koordineret en fælles fremgangsmåde for udvælgelse af IT-baserede forretningsprojekter, IT-indkøb og IT-udvikling.

Enhedsforvaltning

Denne styringsmodel er med til at understøtte en nem og effektiv forvaltning af de enkelte forvaltninger, da der findes en borgmester som kan blande sig i administrationen af de enkelte forvaltninger. Borgmesteren kan med et tilnærmelsesvist enigt byråd formå at skabe et grundlag for en forretningsstrategi for kommunen og de forskellige ”lines of businesses” som forvaltningerne udgør. Denne kan så udgør fundamentet for formulering af en IT-strategi som blandt andet kan bruges til identificering, udvælgelse af projekter og IT-indkøb.  Dette kan lykkes hvis de forskellige ledere for forvaltningerne ellers kan enes med forvaltningens IT-afdeling om indkøb af IT-løsninger, og hvis IT-afdelingen ellers er afstemt med forretningsenhedernes behov, så vil kommuner som anvender enhedsforvaltning være i stand at kunne implementere en effektiv IT-styring sammenlignet med magistrat kommuner og kommuner med mellemformsstyre. Det kræver også mindre af kommuner med enhedsforvaltning at få afklaret IT-forretningsbehov og understøtte retningen med IT-understøttelse.

Konklusion

IT-styring i store organisationer og herunder kommuner kan vise sig at være forbundet med udfordringer, hvor især det politiske domæne kommer til at fylde en del. I store kommuner som typisk er magistrat eller kommune underlangt mellemformstyre vil der ofte være forskellige politiske dagsordner som forsøges håndhævet og som vil have indflydelse på de IT-baserede forretningsprojekter og den infrastruktur som kommunen (antageligvis ene) IT-afdeling vil sætte i gang og understøtte i driften.

Det som er centralt for de store kommuner, som typisk er dem som enten er underlagt magistrat eller mellemformstyre er, at de også har de største udgifter i forhold til drift og forhold til IT-udvikling.

Det leder også til forskellige IT-styringsarketyper som de beskrives i Ross & Weill (2004) og dermed også den performance, som IT-afdelingerne kan hjælpe kommunernes forvaltninger med at opnå.

Kilder

1. Gyldendal (Enhedsforvaltning), http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danmarks_statsforvaltning/enhedsforvaltning, 7. oktober 2014.
2. Ross & Weill, IT Governance: How Top Performers Manage IT Decisions Rights for Superior Results, 2004.
3. Wikipedia (Magistrat), http://da.wikipedia.org/wiki/Magistrat, 7. Oktober 2014.
4. Wikipedia (Mellemforstyre), http://da.wikipedia.org/wiki/Mellemformstyre, 7. oktober 2014.