Dette er det tredje afsnit i serien om anvendelsen af håndtering af standarder. Blogindlægget fokuserer på, de initiativer der kan sættes i gang for en identificering

For at få et udbytte af enterprise arkitektur program kræver det at der findes flere typer initiativer der sættes i gang i organisationens enterprise. Initiativer der kan relateres til enterprise arkitektur.

Enterprise arkitektur bør anvendes til at skabe værdi for enterprisen, og værdi er kontekstuelt og det afhænger af de strukturer der eksisterer blandt de forskellige organisationer.

Der er tale om at strukturerne der findes på tværs af organisationerne har stor indflydelse på konceptet værdiskabelse, og strukturerne har ligeledes indflydelse på, hvordan organisationernes enterprise fungerer.

Initiativer

Først og fremmest bør chefarkitekten sikrer at der findes de sociale strukturer der gør, at chefarkitekten er i stand til at kommunikere og overbevise i forhold til at gøre opmærksom på, at enterprise arkitektur og en informeret beslutningsplatform er en nødvendighed for, at enterprise arkitektur programmet kan leverer konkurrencemæssige fordele.

Dernæst bliver det en nødvendighed at gennemgå rammeværket for at finde frem til om rammeværket egner sig til den situation, som organisationen og dens enterprise befinder sig i. Hvis der er behov for at tilpasse rammeværket i forhold til identificering og eksponering af tekniske standarder, og hvordan et eventuelt landkort for standarder kan relateres til andre artefakter. Artefakternes sammenhæng er trods alt det der gør at diagrammerne og i sidste ende forståelsen for sammenhængene kan kommunikeres til de forskellige interessenter.

Dernæst bør enterprise arkitekterne samt chefarkitekten overveje, hvordan semantikken for standarderne har indflydelse på, hvordan de skal kategoriseres. Hvis rammeværket ikke har nogle fornuftige opdelinger (segmentering) af arkitekturen så findes der en reel risiko for, at chefarkitekten sammen med enterprise arkitekterne skal arbejde med at definerer semantikken der skal bør anvendes. Det er min opfattelse at semantikken styrer segmenteringen, hvis det viser sig at rammeværket ikke understøtter en funktionel organisering af standarderne.

Dernæst bliv det en nødvendighed at definere en metamodel for rammeværket. Hvis der fremefter skal være en konsistens mellem de afbildede standarder og de modeller der sidenhen bliver eksponeret i organisationens EA værktøj eller på intranettet. Selvom det kan virke utrolig arbitrært at arbejde med en metamodel så bliver det en nødvendighed at fokusere på de overordnede rammer for forbindelserne mellem artefakterne (i dette tilfælde de standarder der er blevet afbilledet).

Dernæst bliver det en nødvendighed at opstille en form for hypotese om, hvor de forskellige former for standarder kan være arkiveret. Når jeg taler om arkiveret så sker det ofte at der er individer der på forhånd har gjort sig en række tanker om, hvad der bør vær smart at gøre i de forskellige tilfælde, men ideerne ofte vil være til at finde enten på udskrevet dokumenter, elektroniske dokumenter som tekstdokumenter, regneark og powerpoint-præsentationer, og ligeledes kan information om standarderne være til at finde på organisationsintranet i form af tekster der er forfattet som hjemmesider. Årsagen til, at jeg mener, at det kan være en hjælp at definerer artefakterne på forhånd vil være at det kan hjælpe enterprise arkitekterne med at fortælle mellemlederne og medarbejderne om, hvad de skal kigge efter, hvis de ikke på forhånd har et samlet overblik over standarderne. Ydermere kan der være tale om en masse implicit viden om standarder der anvendes, men det kan være svært at definerer det som et artefakt, men selve begrebet bør dog tages i betragtning, når enterprise arkitekterne undersøger mulighederne for identificering af standarderne.

Dernæst handler det om at igangsætte ”synlige initiativer”, hvilket vil sige, at enterprise arkitekterne der bliver holdt ansvarlige for at indsamle standarderne påbegynder en undersøgelse af de forskellige segmenter der anvender standarderne.

Sådan som jeg anskuer problemstillingen vil der i en skandinavisk kontekst være et behov for at gennemføre en kvalitativ undersøgelse, hvormed enterprise arkitekterne skal ud og finde frem til de mellemledere og medarbejdere der ved noget om anvendelsen af standarder og få dem til at hjælpe dem med at finde standarderne. Årsagen til at en kvalitativ undersøgelse kan være til at foretrække skyldes, at det giver mulighed for at få interessenterne med på råd, engagere dem i processen, men ikke mindst så bør det antages at en enterprise arkitekt på sin vis fungerer som generalist og bør have en bred viden, hvor standarder oftest er viden der er specificeret til et meget specifikt formål.

Det handler i og for sig om at få dem til at støtte op om projektet, og umiddelbart virker en forventningsafstemning med mellemlederne og medarbejderne i de udvalgte segmenter som værende den mest nyttige tilgangsvinkel, hvis formålet er at skabe et retvisende overblik over de anvendte standarder.

Undersøgelsen kan så vise, at der egentlig ikke er så mange standarder der anvendes, og der i udviklingsprocessen anvendes det rene anarki og mavefornemmelser. Den situation bør chefarkitekten og enterprise arkitekterne også tage højde for fx ved at en faciliterende fremgangsmåde for formulering af standarder. Jeg har tidligere nævnt, at det nok med en vis sandsynlighed for at enterprise arkitekten ikke besidder specialist-viden om forhold for alle typer af segmenter i organisationens enterprise, hvormed det bliver en nødvendighed at lade specialisterne afgøre, hvilke standarder der bør anvendes i situationer, hvor der skal udvikles it-baserede forretningsprojekter.

Konklusion

Enterprise arkitekterne der beskæftiges med at indsamle standarder bør undersøge om det rammeværk der anvendes i organisationens enterprise arkitektur program reelt understøtter standarder på en fornuftig måde, og derfor findes der en significant risiko for at enterprise arkitekterne bør udarbejde metamodeller for, hvordan standarder kan organiseres på en meningsfyldt måde.

Ydermere må enterprise arkitekterne igangsætte synlige initiativer således de forskellige interessenter bliver taget med på råd, og de relevante standarder bliver identificeret. Ydermere kan de synlige initiativer være med til at skabe et fokus på nødvendigheden for at få styr på de tekniske standarder der anvendes i organisationens enterprise.