IMG_2652

Guru – (2/4)

Der findes en række interessante perspektiver på at opbygge et fundament for et enterprisearkitektur program. Disse perspektiver kommer til udtryk igennem artikler, bøger og blogindlæg, men guruserien, som du nu er i gang med at læse om handler først og fremmest arbejdet med

Der findes ligeledes en række forskellige formål ved at oprette og opretholde et enterprisearkitektur program og der findes en masse interessant litteratur.

Fundament arkitektur  om at identificere muligheder for at enterprisearkitektur funktionen til at understøtte en bedre it-understøttelse af forretningen og it-udvikling.

Der findes en masse arkitektur-litteratur der omhandler oprettelsen af et enterprisearkitektur program der understøtter en bedre it-understøttelse af forretningen og ligeledes findes der en masse litteratur der støtter op om it-ledelse og governance.

It-ledelse og governance er ikke nødvendigvis en del af enterprisearkitektur litteraturen, men disse er ofte emner der kan relatere sig hertil som for eksempel er bøgerne ”World Class IT” eller ”The Technology Garden” som også bliver behandlet kort i dette blogindlæg.

Oprettelse af enterprisearkitektur programmet

Van den Berg & Van Steenbergen udgav i 2006 en glimrende bog der omhandler selve oprettelsen af et enterprisearkitektur programmet og hvilke tanker som chefarkitekten bør gøre sig inden vedkommende igangsætter enterprisearkitektur programmet. Bogen kan bruges i forhold til det stadie som er navngivet ”Prelim” i Active Development Model i TOGAF (9.0+).

Bogen er en glimrende opfølgning på bogen kendt under navnet ”Dynamic Architecture” som blev skrevet af Wagter et al i 2005. ”Dynamic Architecture” er en arkitektur filosofi frem for et reelt rammeværk. Filosofien er dog vigtig at forholde sig til, når det kommer til, hvad chefarkitekten go andre bør fokuserer på at arbejde med for at skabe de leverancer der er interessante for organisationen som helhed.

Filosofien bør vælges inden chefarkitekten udvælger det rammeværk som er det primære for den måde som enterprisearkitektur funktionen kommer til at fungere. Er fokus at levere resultater og hvilke leverancer der bør prioriteres.

En guruaspirant kan med god grund opsøge inspiration i Anupindi, & Coadys bog ”Enterprise Architecture Turnaround” når eller hvis enterprisearkitektur programmet etableres, da de to forfattere giver en række gode eksempler på, hvordan et enterprisearkitektur program kan være med til at skabe værdi.

Bibliografiske data:

  • Berg, M. van den & Steenbergen, M. van, 2006. Building an Enterprise Architecture Practice: Tools, Tips, Best Practices, Ready-to-Use Insights Softcover reprint of hardcover 1st ed. 2006 ed., Springer.
  • Wagter, R. et al., 2005. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work 1st ed., Wiley.

Blåtryk

Hoogervorst udgav i 2009 sin bog om enterprise engineering og der er tale om en litterær milepæl for henholdsvis tanken om enterprise engineering og enterprisearkitektur. Bogen går igennem de forskellige fremgangsmåder der kan anvendes i forhold til at skabe et overblik (blueprint) for organisationen, og hvordan det kan og bør implementeres. Hoogervorst går i detalje med, hvordan de forskellige typer analyser kan anvendes i forhold til at skabe rammerne for forandring igennem ledelse. Selve bogen tager ikke udgangspunkt i et bestemt rammeværk, men den tager udgangspunkt i begrebet ledelse og ledelse af blandt andet informationsteknologi og systemer. Det har fortrinsvis flest positive sider, da det giver læseren mulighed for at kunne sætte forskellige rammeværker i samspil. På visse områder kan blåtryk vise sig at være vigtige i forhold til at kunne opnå holistisk ledelse.

Scott A. Bernard udgav i 2005 bogen An Introduction to Enterprise Architecture der til dels omhandler begrebet ”blueprinting” i den kontekst af der kan opstilles detaljerede planer for, hvilke ting der kan og bør ændres på forskellige optikker og steder i organisationen.

Enterprisearkitektur kan være med til at skabe en form for begreb for ledelse der er opbygget på retvisende information og dermed være med til at kunne give de forskellige beslutningstagere mulighed for at træffe beslutninger der kan vise sig at bidrage til at skabe en konkurrencefordel. Martin Op’t Land et al udgav i 2009 bogen ”Enterprise Architecture: Creating Value Through Informed Governance” og bogen bidrager både til BITA og til emner som enterprise-engineering, eller det som jeg har defineret som værende blåtryk.

Bibliografiske data:

  • Hoogervorst, Jan A. P. Enterprise Governance and Enterprise Engineering. Springer, 2009.
  • Bernard, Scott, A. An Introduction To Enterprise Architecture: Second Edition. 2nd ed. AuthorHouse, 2005.
  • Land, Martin Op’t, Erik Proper, Maarten Waage, Jeroen Cloo, and Claudia Steghuis. Enterprise Architecture: Creating Value by Informed Governance. Springer, 2008.

Forretnings til it-afstemning (BITA)

OIO EA, som er en hvidbog udgivet af det daværende ministerium for videnskab og innovation, er et glimrende udgangspunkt til en praktisk fremgangsmåde til at identificere forskellige typer problemstillinger for de enkelte organisationer når det kommer til BITA. En af disse fremgangsmåder er den cykliske strategiproces. Den cykliske strategiproces er opbygget omkring at der udarbejdes en analyse af de forskellige grene af arkitekturen fx den tekniske arkitektur, informationsarkitekturen og forretningsarkitekturen og dernæst opstilles handlingsplan set i forhold til, hvordan organisationen kan udvikle sin enterprisearkitektur til at opnå din vision som beslutningstagerne har formuleret.

Scott A. Bernard udgav sin bog tilbage i 2005, hvor han redegør for et rammeværk der essentielt kan bruges til at finde frem til hvilke projekter der er relevante for organisationen at sætte gang og hvilke teknologier der bør anvendes for at beslutningstagernes vision kan realiseres. Det er en af de teoretiske genrer i vores samtid. Bernards bog er et glimrende udgangspunkt i forhold til at skabe en forståelse for, hvordan enterprisearkitektur kan være med til at understøtte strategiformuleringsprocessen og bogen præsenterer ligeledes en række gode eksempler på artefakter, som enterprisearkitekterne (og andre arkitekttyper) kan finde ved at undersøge organisationens forskellige arkitektur lag.

It-governance og it-management fylder rigtig meget på fundament arkitektur niveau.  Dermed bliver litteratur inden for emnet vise sig at blive relevant. Peter Weill & Jeanne Ross udgav tilbage i 2004 bogen IT Governance der essentielt set omhandler forskellige måder at kunne håndtere problemstillinger der kan opstå som led af at ny informationsteknologiske produkter implementeres i organisationerne. Ydermere kan ITIL og CoBIT komme i betragtning set i forhold at kunne lette integrationen af enterprisearkitektur funktionens arbejde i forhold til styring af de tekniske lag i enterprisearkitekturen.


The Technology Garden
af Collins et al er en spændende bog om, hvordan enterprisearkitektur kan bidrage til at støtte op udviklingen af forretnings- og it-afstemning ved at give organisationen et blåtryk samt et fælles sprog. Ydermere kommer et sæt generiske mål og principper en it-leder bør følge for at kunne ligge fundamentet for et godt forhold til resten af organisationen. Collins et al slår fast at enterprisearkitektur programmet bør være ”actionable” (handlingsrettet) og en af de ting som enterprisearkitektur kan bruges til er at skabe et fællessprog for beslutningstagerne.

It-afdelingen (og teknologien generelt) har en stor betydning på, hvordan organisationen er i stand til at levere services og produkter. Det er i hvert fald et af budskaberne der kommer til udtryk i bogen ”World Class IT” af Peter A. High (2010). I bogen introducere Peter A. High fem principper der kan have stor indflydelse på, hvor godt og hvordan organisationen er i stand til at leverer sine ydelser til sine kunder. Det betyder blandt andet at arbejdet med enterprisearkitektur programmet kan bruges til at skabe mere værdi igennem anvendelsen af teknologi.

Bibliografiske data:

  • Hvidbog om IT-arkitektur. Gøtze et al. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 2003.
  • Bernard, Scott, A. An Introduction To Enterprise Architecture: Second Edition. 2nd ed. AuthorHouse, 2005.
  • Weill, Peter, and Jeanne Ross. IT Savvy: What Top Executives Must Know to Go from Pain to Gain. Harvard Business School Press, 2009.
  • Weill, Peter, and Jeanne W Ross. IT Governance: How Top Performers Manage IT Decision Rights for Superior Results. Harvard Business School Press, 2004.
  • Collins, Jon, Neil Macehiter, Dale Vile, and Neil Ward-Dutton. The Technology Garden: Cultivating Sustainable IT Business Alignment. John Wiley & Sons, 2007.
  • High, Peter A. World Class IT: Why Businesses Succeed When IT Triumphs. Jossey Bass, 2010.

”Turnaround”

Det hænder af og til at et enterprisearkitektur program generelt leverer for mange leverancer, projekter og initiativer der ikke giver interessenterne den værdi, som de oprindeligt søgte efter, så sjer det at resultatet blev at enterprisearkitektur programmet skulle genstartes.  Inspirationen til hvordan en turnaround beskrives godt i bogen ”Enterprise Architecture Turnaround”, hvor forfatterne Anupindi & Coady kommer ind på en række forskellige faktorer der bør tages i betragtning. De kommer ind på, hvordan dette kan løses igennem IDEA-rammeværk (Investment Driven Enterprise Architecture). Udover at de to forfattere tilbyder en masse ideer i form af omdannelsen af enterprisearkitektur, så kommer de også med en masse gode råd i forhold til sammesætningen af enterprisearkitektur funktionen, hvilket kan vise sig at have stor værdi i andre sammenhænge.

Bibliografiske data:

  • Ph.D, Nagesh V. Anupindi, and Gerard A. Coady. Enterprise Architecture Turnaround. Trafford Publishing, 2011.

Det fælles sprog

Et led af at kunne skabe gode resultater kommer til udtryk ved at der findes et fælles sprog der deles af de forskellige interessenter der til sammen udgør de grupper der kommer med input til styregrupperne og selve beslutningstagerne. På dette niveau vil der være tale om et fokus på et fælles sprog mellem it-styregruppen (eller styegrupperne) og dem der kommer med input til dem.

Green & Bate udgav i 2007 bogen ”Lost In Translation” der egentlig er en metode for de forskellige parter at kunne formulere et fælles grundlag for hvad der skaber værdi. Metoden i og for sig enkel i udgangspunktet er den ikke svær at adoptere af enterprisearkitekterne i enterprisearkitektur-funktionen, men som med alt sprog og kommunikation så viser det sig ofte svært at bruge i praksis.

Enterprisearkitektur kan anvendes til at skabe en fælles forståelse eller en fælles ontologi. Dietz udgav i 2006 bogen ”Enterprise Ontology” omhandlende hvordan en fælles ontologi for organisationen skabes.

Bibliografiske data:

  • Green, Nigel, and Carl Bate. Lost In Translation. Evolved Technologist, 2007.
  • Dietz, Jan L.G. Enterprise Ontology: Theory and Methodology. Springer, 2006.

En mening om “Guru – (2/4)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s