Det er verdens mest udbredte enterprisearkitektur rammeværk og det kan bruges på mange måder. De fleste organisationer, som jeg kender til, som bruger TOGAF anvender det på forskelligt og til at opnå forskellige formål. Primært er der tale om et rammeværk der bruges i enterprisearkitektur sammenhæng, men jeg har også hørt at rammeværket bruges i Business Intelligence projekter. Fælles er dog at organisationer i større eller i mindre grad bruger de definitioner som rammeværket byder på.
Overordnet
TOGAF står for The Open Group Architecture Framework og i udgangspunktet byder rammeværket på en række interessante betragtninger set i forhold til anvendelsen i forhold til implementering og vedligeholdelse af et enterprisearkitektur program.
TOGAF kan bruges som en referenceramme, når der tales om en række forskellige dele af arkitekturen, og TOGAF kan på sin vis også bidrage med forskellige grene af arkitekturen.
TOGAF anvender en specifik fremgangsmåde der kan vise sig at give værdi for EA-funktionen. Konkret så kan Active Development Method vise sig at være af stor værdi fordi er tale der er en specifik fremgangsmåde som rammeværket er bygget op omkring. Det giver chefarkitekten og andre enterprisearkitekter mulighed for hurtigt at kunne sætte gang i enterprisearkitektur programmet. TOGAF er et generisk rammeværk og det tilbyder definitioner og skabeloner til hvilken type artefakter der bør udarbejdes på de korrekte tidspunkter i enterprisearkitektur programmet, og selv et generisk rammeværk er i udgangspunktet bedre end intet rammeværk eller fremgangsmåde at have.
TOGAF er et generisk rammeværk og i version 9.1 som på nuværende tidspunkt er den nyeste udgave af rammeværket nævnes det at der i organisationerne vil være tilfælde, hvor det bliver nødvendigt at afvige og tilpasse rammeværket, og derfor rammeværket bygget om moduler der kan trækkes ud og forbindes med andre rammeværker i en syntetisering. Dette gør rammeværket væsentligt mere interessant at arbejde med end, hvad det har været tilbage i version 8.0 og i 9.0.
TOGAF er dog blevet kritiseret for at anvende en inkonsistent form for definition af begrebet enterprisearkitektur.
Fremadrettet
Jeg vil i den kommende tid skrive nogle blogindlæg om TOGAF, og hvordan det kunne anvendes i en specifik kontekst.
Hvad synes du gør 9.1 mere interessant end 9.0?
Hej John.
Jeg synes, at The Open Group har fået bedre styr på definitionerne i version 9.1. Det gør rammeværket mere interessant fra mit synspunkt.
Med venlig hilsen
Peter Sjølin