TOGAF

Rammeværket TOGAF (The Open Group Architecture Framework). Det første og primære domæne i arkitekturen er forretningsarkitekturen, dernæst kommer dataarkitekturen, dernæst applikationsarkitekturen og sidst kommer den tekniske arkitektur.

I udgangspunktet er disse kernen i forhold til måden rammeværket anskuer begrebet enterprisearkitektur. Domæner er centrale  i forhold til selve den fremgangsmåde (Active Development Model) så udgør disse faser og domæner kernen.

Inden enterprisearkitektur programmet bør sættes i gang foreskriver Active Development Method at der gøres noget for arbejde, kaldet den præliminære fase, hvor chefarkitekten fokuserer på at få styr på, hvordan enterprisearkitektur programmet kan udvikles og bidrage til udviklingen af organisationen.

Udover at være centrale udgør de fire domæner en ramme for forskellige typer artefakter der findes og sidenhen bruges til at skabe overblikket over forholdene i organisationen. The Open Group arbejder med et sæt antagelser om, at enterprisearkitektur program kan bruges i forhold til at skabe overblik der bør bruges til at identificere og prioritere ”Business Capabilities” (en mulig oversættelse vil være forretnings muligheder), men det kræver at beslutningstagerne har tillid til de leverancer, som enterprisearkitekterne (og funktionen som helhed) leverer til beslutningstagerne (TOG 2011, s. 63).

Inden enterprisearkitektur programmet for alvor sættes i gang råder The Open Group chefarkitekten til at have gjort sig tanker om udviklingen på enterprisearkitektur programmet. Dette kaldes for den præliminære fase.

1. Den præliminære fase

Er det stadie der gør det muligt at kunne igangsætte et enterprisearkitektur program. For at kunne få de forskellige arkitekttyper kan arbejde sammen og finde de typer informationer der er nødvendige for at kunne få styr på organisationen. Denne fase behandles i rammeværket på siderne 57 til og med 68.

The Open Group fokusere på at der findes en række spørgsmål som chefarkitekten og enterprisearkitekterne bør have besvaret. Der er tale om hvor, hvad, hvorfor, hvem og hvordan enterprisearkitekturen bør udarbejdes.

Chefarkitekten bør arbejde med at få styr på de forskellige former ledelsesrammeværker der kan kombineres med enterprisearkitektur rammeværket.

I den forbindelse bør chefarkitekten evaluere, hvor moden enterprisearkitektur programmet er og ud fra de informationer der kan frembringes til at sammensætte sit rammeværket.

Jeg har udvalgt nogle af de pointer, som jeg mener er vigtigst i forholdet til chefarkitektens arbejde med den præliminære fase:

  • Fokus er på at få sat styr på definitionerne,
  • Fire spørgsmål bør stilles (Hvor, hvad, hvorfor, hvem og hvordan arkitektur bør gøres),
  • Identificering af metoder, processer og ressourcer der kan anvendes i forhold at undersøge,
  • Klarlægge relationerne mellem ledelsesrammeværkerne (management frameworks),
  • Definering af rammeværket der bør anvendes i forhold til at få styr på enterprisearkitekturen,
  • Definition af enterprisearkitektur rammeværkerne,
  • Evaluering af enterprisearkitekturens modenheden.

Ydermere findes der et behov for at få sat et perspektiv på, hvordan enterprisearkitektur programmet kan bidrage til udviklingen af organisationens evner (capabilities) og hvilke evner der bør implementeres.

I udgangspunktet giver The Open Groups anbefalinger god mening at følge, da fremgangsmåden kan være med til at understøtte at chefarkitekten tager udgangspunkt i en situation, som gør at enterprisearkitektur funktionen støtter op om de forhold og behov som organisationens forskellige interessenter ligger vægt på. Arkitekturens modenhed har stor indflydelse på hvilke initiativer der bør tages i betragtning, når enterprisearkitektur funktionen sættes i gang.

Det kan medføre problemer for enterprisearkitektur funktionen, hvis den ikke levere løsninger på de problemstillinger, som interessenterne står overfor.

Anvendelse

TOGAF kan bruges af chefarkitekten som inspiration for chefarkitekten og som en form for tjekliste. Fra mit udgangspunkt vil det ikke kunne skade et enterprisearkitektur program at chefarkitekten tager udgangspunkt i at have en plan baseret på forståelige og anvendelige definitioner samt principper for udviklingen af enterprisearkitektur.  The Open Group bruger introducere et semi-organisatorisk perspektiv, hvor chefarkitekten og enterprisearkitekterne bør tage et hensyn til de eksisterende metoder og processer samt værktøjer der anvendes i organisationen og dette hensyn består i at informationer om processerne, metoderne og værktøjerne bør indarbejdet i den fremgangsmåde for enterprisearkitektur der vælges at implementeres.

Forhold til fremtidige faser

Den præliminære fase levere input der bør anvendes i forhold til at skabe arkitektur-strategien. Den præliminære fase er med til at opstille fundamentet for den videre udvikling af enterprisearkitektur programmet, og jeg mener, at det er meget vigtigt at chefarkitekten arbejder med få styr på sine definitioner, sine principper og den filosofi/fremgangsmåde som han ønsker at anvende i praksis.

2. Arkitektur-visionen

Der findes behov for at få defineret de overordnede rammer for, hvad enterprisearkitekturen bør håndtere og hvad den bør opnå. I forhold til at implementere en funktionel enterprisearkitektur, altså en funktion der leverer modeller og information til mellemlederne, i organisationen så kræver det i udgangspunktet en plan. Planen er typisk overordnet af forskellige grunde som for eksempel fordi der over tid kan finde ændringer sted som vil have indflydelse på planen, og derfor bør planen ikke beskrives ned i mindste detalje, og i sådanne tilfælde vil der være tale om formulering af en strategi.

Arkitektur-visionen er en fase for sig på Active Development Method, og jeg forventer at behandle denne fase i et fremtidigt blogindlæg.

Arkitektur-strategien

Arkitektur-strategien skal behandle sikre en afgrænsning af hvad der forventes at enterprisearkitektur programmet forventer at levere. Arkitektur-strategien støtter op om at få sat styr på leverancer og essentielt ligger arkitektur-strategien et fundament for, hvordan enterprisearkitekturen kan være med til at understøtte udviklingen af for eksempel informationssystemer og understøtte it-udviklingen.

Konklusion

TOGAF anvender en fremgangsmåde der er bygget op omkring Active Development Method  der giver chefarkitekten mulighed for at finde inspiration i en metode der har fastlagt en række definitioner og fastlagt en trin baseret fremgangsmåde. Chefarkitekten bør dog ikke følge fremgangsmåden slavisk, men i stedet fokusere på at finde frem til de elementer der vil gave organisationen og anvende det som grundlaget for enterprisearkitektur programmet.

En svaghed som TOGAF version 9.1  lider af er bygget op omkring at rammeværket ligger for meget vægt på at følge Active Development Method og et rammeværk og rammeværket ligger for lidt i selve filosofien bag fx bør chefarkitekten anvende en filosofi som det Dynamic Architecture der fokuserer på få men anvendte modeller og eller fokus er på et enterprise engineering fokus, hvor det antages at organisationer kan konstrueres ud fra blåtryk og ud fra de samme principper som ingeniør kunsten er bygget op omkring.

Kilder

The Open Group. Open Group Standard

Advertisements

1 Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s