Gartner taler for at droppe As-Is arkitekturen og enterprisearkitektur funktionen bør i stedet fokuserer på To-Be arkitekturen og ”forretningsresultater” (Business Outcomes), når organisationer fremadrettet skal arbejde med EA-styring.

I går deltog jeg i en interessant samtale med Gartner analytikeren Julie Short. Julie Short har en baggrund inden for enterprisearkitektur styring (også kendt som EA Governance) kom ind på at samtidsarkitekturen (as-is arkitekturen) ikke er et artefakt som enterprisearkitektur funktionen bør lægge vægt på, men derimod bør fokuserer på med sine ressourcer. I stedet skal fremtidsarkitekturen opprioriteres. I samme forbindelse kom Julie Short ind på at samtidsarkitekturen med stor sandsynlighed ikke bør indgå i arbejdet med definitionen af fremtidsarkitekturen.

Fremgangsmåden lyder tiltalende, men der må være visse logiske problemstillinger ved at anvende den, da der utvivlsomt vil opstå problemer med at kunne navigere i den tekniske kompleksitet som fremtidsarkitekturen. Ligeledes vil et reelt blåtryk af transformationen til fremtidsarkitekturen ikke være mulig at anvende og problemstillinger med inkompatibilitet heller ikke være i stand til at blive gennemført, hvis der ikke findes en platform at gennemfører et reelt scenarie ud fra.

Problemstillinger i forhold til rammeværkerne

De fleste rammeværker indebærer at der anvendes ressourcer og tid på at arbejde med samtidsarkitekturen for at kunne give de forskellige typer interessenter mulighed for at finde ud af, hvordan de forskellige elementer af organisationen hænger sammen. Typisk vil der være tale om at enterprisearkitektur funktionen vil være lokaliseret i it-afdelingen.

I it-afdelingen vil der typisk være et behov for at få afklaret de applikationer som eksisterer, hvem som er ansvarlig for at træffe beslutninger der er relateret til dem. Hvilke processer som applikationerne anvendes i og hvor kritiske processerne er. Ligeledes kan der være at der findes et dokumentationsbehov i forhold til at finde de rigtige standarder.

Der kan ligeledes vise sig at it-afdelingen anvender samtidsarkitekturen til at fordele ansvar hos de forskellige beslutningstagere i organisationen, når der skal træffes beslutninger om de enkelte processer, applikationer og it-infrastruktur.

Organisationer som arbejder med at få skabt hurtige resultater ved hjælp af at anvende enterprisearkitektur programmet vil typisk arbejde med rammeværket Dynamic Enterprise Architecture fordi de overliggende principper som danner fundamentet for rammeværket som omhandler at enterprisearkitektur programmet primært arbejder med at understøtte it-udvikling og it-drift for organisationen. Fokus for enterprisearkitektur programmet er at få skabt det rette forhold mellem de produkter som enterprisearkitektur funktionen kan hjælpe it-afdelingen med og samtidigt få it-afdelingen til at efterspørger flere af de services som enterprisearkitektur funktionen kan leverer.

Samtidsarkitekturen vil typisk have en prioritet i forhold til afdækning af, hvordan organisationen fungerer og give de forskellige beslutningstagere et overblik over den nuværende arkitektur. Wagter et al (2005, s. 38) refererede til en model som Gartner Group havde udarbejdet, hvor den primære fokus i form af ressourcer vil gå til samtidsarkitekturen. Samtidsarkitekturen er derfor vigtig at forholde sig til i arbejdet med udviklingen af enterprisearkitektur programmet. Især arbejdet med ”next minute architecture” er relevant at arbejde med i forhold til forandringen mod det som kaldes for fremtidensarkitekturen. Fremtidsarkitekturen har til formål at skabe relationerne til beslutningstagerne for at få information om, hvilke forretningsegenskaber som er nødvendige for, at organisationen vil være i stand til at opnå de ønskede resultater. I fremtidsarkitekturen vil de forskellige enterprisearkitekter udpege, hvilke potentielle informationsteknologier som kunne vise sig værdifulde for organisationen.

Anupindi & Coady (2011) arbejder med en antagelse om at det som enterprisearkitektur programmet fokuserer på roadmaps for applikationer, teknologistandarder og teknologiprincipper for at enterprisearkitektur programmet vil kunne påvirke en fremtidsarkitektur. Anupindi & Coady viser lgieledes at der findes et behov for at kende til samtidsarkitekturen for at realistisk planlægning fx i form af roadmaps, applikationer og teknologistandarder kan udformes.

Konklusion

Det må i bedstefald vise sig at være kontekstuelt at om enterprisearkitektur programmer fremadrettet vil skrotte arbejdet med at definerer samtidsarkitekturen. Samtidsarkitekturen er typisk nødvendig at have et kendskab til for kunne definerer et realistisk plan for at opnå fremtidsarkitekturen. Fremtidsarkitekturen vil under de fleste omstændigheder være præget af samtidsarkitekturen, og det vil typisk være samtidsarkitekturen som understøtter at it-afdelingen vil være i stand til at handle på den informerede ledelse. Samtidsarkitekturen har stor indflydelse på it-afdelingen og de muligheder som beslutningstagerne har for at træffe beslutninger, hvortil det må konstateres at samtidsarkitekturen bliver nød til at være et artefakt som tages i betragtning i udviklingen af fremtidsarkitekturen.

Kilder

Anupindi, Nagesh V., and Gerard A. Coady. Enterprise Architecture Turnaround. Trafford Publishing, 2011.

Wagter, Roel, Martin van den Berg, Joost Luijpers, and Marlies van Steenbergen. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work. 1st ed. Wiley, 2005.