IT-gæld er en barriere som på sigt kan påvirke organisationens evne til at forretningsudvikle, hvilket vil sige IT-gæld vil påvirke organisationens evne til at kunne omstille sig nye forhold på markederne og nye forhold som gør sig gældende ved at offentlige institutioner indføre nye regler osv.

Ikke alt IT-gæld er negativt i den forstand at der ligesom med enterprisearkitektur vil være tale om at der opstår situationer som kræver at udviklerne kan blive nød til at skynde sig med at færdiggøre bestemte dele af de applikationer og IT-løsninger (det er inklusiv hardware som tages i bruger) som betyder at der opstår en IT-gæld, da løsningen ikke helt lever op til de principper og standarder som ellers ville have gjort at IT-løsningen ville kunne afvikles bedre og der fremadrettet ville være nemmere at kunne vedligeholde applikationen.

Heldigvis kan IT-gæld kan nedbringes. Enterprisearkitektur er et af de værktøjer som kan bruges med til at opbygge og forankrer de rette processer, den rette IT-styring er på plads og at beslutningstagerne i IT-afdelingen og forretningshederne har de rette informationer samt rådgivning på plads.

Processer

IT-gæld øges hvis organisationen ikke af og til undersøger mængden af IT-gæld og de samtidigt undersøger, hvor IT-gælden findes. For at finde ud af hvor IT-gælden findes, og hvor stor IT-gælden er kræver det at organisationen arbejder aktivt på at identificere de applikationer, IT-løsninger og projekter som har for stor IT-gæld og samtidigt sørger for at beslutningstagerne bliver informeret.

Overordnet set bør der være tre kategorier for processer:

1. Compliance proces som tager sit udgangspunkt i at undersøge de projekter som udarbejdes og undersøgt for om de overholder IT-gælden. Processen har til formål at understøtte at IT-gælden identificeres og anbefalinger for, hvordan IT-gælden skal håndteres bliver udarbejdet.
2. Proces for udvælgelse af de rette IT-projekter. Chefarkitekten eller anden ledende enterprisearkitekt skal være på plads for at kunne finde frem til de projekter som støtter op om teknologistrategien og IT-strategien.
3. Proces for arkivering og genfinding af IT-gældsbreve som omhandler fordeling af ansvar, når IT-gæld identificeres og når der træffes beslutninger som medfører yderligere IT-gæld. Genfinding og arkivering understøtter

IT-styring

Enterprisearkitekterne skal arbejde med at identificere de rigtige informationer. De rigtige informationer er i sagens natur meget kontekst afhængige, men med et udgangspunkt i at enterprisearkitektur programmet har sine rødder i IT-afdelingen og IT-gæld ofte hænger ved de enkelte applikationer, vil det med fordel vise sig, at enterprisearkitektur programmet med fordel kan få noget ud af at arbejde med at skabe et overblik over applikationerne. I den forbindelse handler det om at få skabt et overblik over de vigtigste applikationer.

De vigtigste applikationer kan vurderes ud fra to overordnede tilgangsvinkler. Den første tilgangsvinkel kan være at arbejde med at de mest omkostningsfulde applikationer.

Den anden tilgangsvinkel kan være at vurdere applikationerne ud fra, hvilke processer som applikationerne er sat til at servicere. De fremgangsmåder har til at kategorisere applikationerne så de rette værktøjer kan anvendes.

Ledelsesinformation og rådgivning

I forhold til at skabe et overblik som kan bruges af mellemlederne og toplederne til at træffe beslutninger som understøtter at IT-gælden mindskes, og at organisationen på sigt vil være i stand til at kunne omstille sig markedernes krav.

Der er to forhold som er interessante at have styr i forhold til at understå ledelsesinformation og rådgivning:

• Informationerne skal behandles i forhold til de egenskaber som er nødvendige for, at lederne kan træffe informerede beslutninger om hvilke løsningsmuligheder som de kan gøre brug af.
• Rådgivning bør bestå af at vejlede beslutningstagerne i konsekvenserne af de valg som træffes som vel at mærke er baseret på scenarier som igen er baseret på informeret ledelse.
• Der bør udarbejdes et minimum af scenarier som beslutningstagerne i IT-afdelingen og i forretningsenhederne kan vælge imellem.

Retning

Enterprisearkitektur programmet skal derudover arbejde med både samtidsarkitekturen og fremtidsarkitekturen. Med et udgangspunkt hvor enterprisearkitektur programmet er bygget op omkring IT-afdelingen kan de leverancer som Anupindi & Coady (2011) definerer anvendes til at skabe en fremtidsorienteret enterprisearkitektur. De tre leverancer som omhandler fremtidsarkitekturen er teknologi standarder, applikation roadmaps og teknologi roadmaps.

Konklusion

Enterprisearkitektur har de rette værktøjer til at kunne nedbringe negativ IT-gæld. Det kræver dog at enterprisearkitektur programmet er rigtigt implementeret i organisationen og at de rette arkitekturprofiler er på plads.

Det kræver at de rette processer er på plads og at beslutningstagerne vil forstå og anvende de løsningsmuligheder, som organisationen beskriver.

Kilder

Anupindi, Nagesh V., and Gerard A. Coady. Enterprise Architecture Turnaround. Trafford Publishing, 2011.