20140425-221852.jpg

Evaluering af det strategiske lag

I Bernards EA3 Cube-rammeværk findes det strategiske lag. I det strategiske lag findes der fem artefakter som kan bruges til at understøtte de forskellige beslutningstageres behov for informationer om den strategiske retning og den kan bruges som referenceramme for interessenter som skal handle på baggrund af strategien.

Jeg har udarbejdet de artefakter for en fiktiv case-organisation kaldet Svanbjerg Kommune, som har sat gang i et enterprisearkitektur program (EAP) med henblik på at optimere organisationen med henblik på, at indfri den strategi som kommunalbestyrelsen har formuleret og vedtaget.

Strategisk plan

Bernard arbejder med at der skal udarbejdes en overordnet strategisk plan som beslutningstagerne skal tage hensyn til og arbejde ud fra for at opnå oplyst ledelse. Den strategiske plan er på mange områder en nødvendig at få behandlet. Artefaktet er meget omfattende og den primære problemstilling er at få afgrænset artefaktet så det forbliver muligt at kommunikere til de forskellige interessenter.

Det er ikke kun omfanget af artefaktet som kan vise sig problematisk, det er også fremgangsmåden for at indsamle informationerne rigtige og involvering af interessenterne helt ned på medarbejder niveau for få dem til at følge strategien. Du kan læse mere her.

SWOT-analyse

SWOT-analysen er et glimrende artefakt som kan bruges  af de fleste organisationer om de så findes inden for den offentlige sektor, den private sektor eller der er tale om NGO’er.

I fokus for arbejdet med at udarbejde en SWOT-analyse er det nødvendigt for enterprisearkitekten at begrænse sig i forhold til omfanget af SWOT-analysen. Den anden problemstilling ved SWOT-analysen er at den skal være sigende og den skal være relevant for de interessenter som findes i organisationen og i de forskellige ”lines of businesses”. Du kan læse mere om evalueringen af artefaktet her.

CONOPS Scenariebeskrivelse

Artefaktet er ganske anvendeligt, men det primære problem er at enterprisearkitekten skal bruge mange ressourcer på at begrænse dokumentets omfang. Det er nødvendigt for at undgå, at dokumentet bliver så omfangsrigt at ingen af interessenter vil bruge tiden på at sætte sig ind i indholdet af dokumenterne.

CONOPS-beskrivelsen er brugbar for organisationer både i den offentlige sektor og i den private sektor. Ligeledes kan artefaktet bruges af NGO’er. Artefaktet understøttes af CONOPS-diagrammet som illustrere den eller de måder som det forventes, at organisationen skal fungere på.

CONOPS diagram

Artefaktet kan bruges til at understøtte CONOPS-beskrivelsen med det formål at gøre CONOPS-beskrivelsen lettere at kommunikere til de forskellige interessenter. Det er meget vigtigt at understøtte kommunikationen om, hvordan organisationen menes at se ud i samtiden (AS-IS), og hvordan organisationen kommer til at se ud i fremtiden (TO-BE).

Artefaktet kan bruges af organisationer i den offentlige sektor, den private sektor og af NGO’er. Fokus for enterprisearkitektens arbejde med artefaktet er at finde de rette organisatoriske enheder (lines og businesses). Du kan læse evalueringen af artefaktet her.

Balanced Scorecard

Artefaktet er et klassisk artefakt som mange organisationer i forvejen kender til. Et problem som organisationerne ofte oplever med Balanced Scorecard metoden er at der ofte ikke afgrænses nok i forhold til, hvilke KPI’er som skal organiseres i forhold til koblingen mellem organisationens overordnede strategi og de forskellige forretningsenheder i organisationens planer herunder aktiviteterne som mellemlederne og medarbejderne er involveret i.

Artefaktet er anvendelige i form af det er kendt af mange beslutningstagere, og at artefaktet kan bruges som en løftestang til at formulere en forretningsstratregi og en vision for organisationen. Fremgangsmåden for udarbejdelsen af balanced scorecard er topstyret, især hvis man vælger at følge den fremgangsmåde som ”The Balanced Scorecard Institute” står bag. Du kan læse mere her.

Konklusion

Artefakterne i det strategiske lag har vist sig ganske brugbare at kunne opsamle informationer om den strategiske retning for organisationen. Den helt fundamentale problemstilling med de fem artefakter er, at enterprisearkitekten skal afgrænse sig i forhold til udarbejdelsen af artefakterne.

Det er nødvendigt for enterprisearkitekten at arbejde med en lidt anden fremgangsmåde den som beskrives i EA3 Cube-rammeværket, da nogle af artefakterne som opstilles og beskrives er ”top-down” orienterede, hvilket meget sjældent viser sig at være relevante for organisationer i Danmark eller i skandinaviske forhold, da der findes andre overordnede grundholdninger til, hvordan organisationerne fungerer, og hvordan de skal styres.

Kilder

  1. Bernard, Scott A. Introduction to Enterprise Architecture: Third Edition. [S.l.]: Authorhouse, 2012.

 

En mening om “Evaluering af det strategiske lag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s