Ideen om at informationsteknologi har strategisk betydning for organisationer er ikke ny, tværtimod kan jeg konstatere at helt tilbage i 1985 forudsagde Porter (en af fædrene til begrebet komparative fordele), at informationssystemer og informationsteknologi ville få afgørende betydning for den måde som organisationer tænker – og udvikler strategi på. Dette kommer til udtryk i citatet nedenfor:
”To gain competitive advantage over its rivals, a company must either perform these activities at a lower cost or perform them in a way that leads to differentiation and premium price (more value).” […] “Competitive advantage in either cost or differentiation is a function of a company’s value chain”. […] “Finally, new technology has a powerful effect on competitive scope. Information systems allow companies to coordinate value activities in far-flung geographic locations.” – Porter & Millar (1985, pp. 149 – 153)
Det er nu 26 år siden at Porter & Millar forudsagde, at it ville have en strategisk betydning for organisationerne, men det er først nu det for alvor er ved at slå igennem uden for nye ”high-tech” brancher og fokus er stort set det samme, som Porter og Millar anvender, nemlig omkostningsreduktion eller differentiering, det kan selvfølgelig have noget afgøre med en slags selvopfyldende profeti, da de forskellige handelshøjskoler (business schools) har været med til at udbrede den specifikke mental model for strategiformulering, men faktum er at de to perspektiver fylder meget i it-verdenen i øjeblikket. Et teoretisk standpunkt som Doucet et al (2009)kalder ”foundation architecture” der omhandler enterprise arkitektur programmet er underlagt it-afdelingen og chefarkitekten er underlagt it-lederen. Det er med andre ord primært it-afdelingen som enterprise arkitektur programmet servicerer. I den mere modne del af ”foundation architecture” vil der være tale om enterprise arkitektur programmet håndterer processer der afdækker forskellen mellem det beslutningstagerne og ”forretningen” gerne vil have, og det it-afdelingen er i stand til at leverer. Det kan så føre til en beslutningsplatform som beslutningstagerne i forretningen og i it-afdelingen kan anvende i forhold til investering i informationsteknologi.
Enterprise arkitektur er altså stadig et fænomen eller rettere et begreb der residerer inden for it-sfæren i de fleste organisationer, og de to dominerende perspektiver for at gå i gang med enterprise arkitektur programmet er som førnævnt omkostningsreducering og differentiation. Derfor bliver de to følgende spørgsmål relevante for de fleste enterprise arkitekter at forholde sig til:
- Hvordan kan it-afdelingen reducere omkostningerne i forhold til udvikling og drift?
- Hvordan kan it-afdelingen være med til at producere en platform for eksekvering af (it – baserede) projekter der kan differentierer organisationen på markedet?
Jeg antager derfor, at chefarkitekten og enterprise arkitekterne kan arbejde med at udarbejde forklaringer, historier, modeller og diagrammer der kan vise, hvordan enterprise arkitektur bidrager til at besvare de to spørgsmål.
Skriv et svar